Magt og ledelse går desværre ofte hånd i hånd. Vi har tendens til at se ledelse, som noget man skal bemyndiges til, gøre krav på, og noget som man kan have ret til. Der eksisterer ligefrem et ord der hedder “ledelsesret”. Et ord, som jeg af og til møder i en kontekst som denne:
Hvis de ikke vil gøre, som jeg siger, må jeg udnytte min ledelsesret.
Altså retten til at tvinge mit synspunkt og min vilje igennem.
I mine øjne er ledelse og magtudøvelse hinandens modsætninger, for jo mere du udøver magt, jo mindre vil du reelt kunne lede.
Lige så rart det er at have en backup plan, noget at falde tilbage på (og her er det brug af magt, jeg tænker på), ligeså problematisk kan det være. Noget Hans Scherfig beskriver i “Det forsømte forår” omkring uddannelse; hvis du tager en uddannelse for at have noget at falde tilbage på, ja så er det temmelig sikkert, at du falder tilbage på den:
Han vilde helst have været Digter selv. Han havde skrevet Poesi i Stilebøger. Hemmeligt og skjult fra Forældrene. Men man kunde ikke leve af at være Digter. Man maatte have noget at falde tilbage paa.
Saa kunde man naturligvis studere Digtning. Literatur. Det var dog noget i Nærheden af Digter at blive Literat, Kritiker, Æstet. Tage Magistergrad og Doktorgrad. Være Videnskabsmand ligesom hans Klassekammerat, Harald Horn.
Men saadan kunde det heller ikke blive. Cand. mag. var bedre, mente hans Forældre. Skoleembedseksamen, det var der mere sikker Fremtid i, sagde hele Familien. Derfor kunde han godt blive Literat, og saa var der i hvert Fald noget at falde tilbage paa. Men naar man har noget at falde tilbage paa, plejer man ogsaa at gøre det.
I forhold til ledelse og magt er det reelt ikke så meget anderledes. Hvis du har din bemyndigelse, din ledelsesret at falde tilbage på, ja så er sandsynligheden stor for, at du kommer til det. fortsæt »
Seneste kommentarer