Ren ledelse

Der er rigtig meget fokus på møder for tiden. For nyligt handlede DR’s magasin PENGE om fokus på møder under titlen ’Mødespild for milliarder’. Et stort forskningsprojekt under Aarhus Universitet viser, at en medarbejder i snit bruger 10 procent af arbejdstiden på møder, og i samme moment, at medarbejderne oplever, at 20 procent af mødetiden er spildt.

Magasinet PENGE bad Danske Bank regne ud, hvad det koster, hvis man ser på alle store private arbejdspladser med over 250 ansatte. Regnestykket lyder således: Der bliver brugt 19 mia. kr. på møder., og hvis 20 procent opleves som spildt, taler vi om 3,8 mia. kr., der kunne spares. Hertil kan vi lægge hele den offentlige sektor og alle små og mellemstore virksomheder. Det giver svimlende summer. fortsæt »

Det sker jo fra tid til anden, at tingene brænder på, der er travlt, og der reelt ikke er tid til at lede godt nok. Det er selvfølgelig noget vi kan lære at mestre, god ledelse i ekstrem travlhed, men det tager tid, og jeg tror, at vi alle fra tid til anden møder situationer, hvor vi bare ikke er skarpe, dygtige og hurtige nok.

Og det er ok som leder ikke at være der, hvor du gerne vil være. Det er et tegn på, at du stadig er i udvikling og i mine øjne et sundhedstegn.

Parker ambitionen om god ledelse

Når det brænder på, og trykket stiger i kabinen, så er det måske bedst helt at droppe din ambition om at kunne lede dig gennem situationen her og nu. Misforstå mig ikke, ledelse er absolut meget vigtigt, især når det brænder på, men netop derfor er det essentielt at du sørger for, at der både er tid nok, og at du har tilstrækkelig god kontakt til dine medarbejdere, før du forsøger at lede. Ellers er det alligevel i spildte kræfter.

fortsæt »

Når trykket stiger og travlheden melder sig, så kan det være svært at skabe tid og overskud til fortsat at lede. Ledelsen viger for kommanderen, dirigeren, kontrol og styring, som i sin natur tager kortere tid, bygger på utålmodighed og desværre også har tendens til at udhule tilliden til dig og dine medarbejderes evne til at lade sig lede af dig.

Ledelse kræver nemlig tid, opmærksomhed, nærvær og ikke mindst overskud. Og det er alt sammen noget, der meget nemt ryger af fløjten i den travle juletid. For jo, selvfølgelig ligger gavekøb, julefrokoster, juleklip, gæstebud og alt det med julemaden i den private sfære, men når din fritid fyldes op og forsvinder i alt det, og der samtidig er krise, årsafslutning, deadlines, årsplaner, juleferie og budgetter oven i alt det andet arbejde du har, så vrider du begge ender af karkluden godt og stramt.

Så hvordan får du plads til ledelse under sådanne forhold?

fortsæt »

Hvorfor gør du det du gør? Hvad er dit formål? Din drivkraft? Og hvis jeg skal tage min egen medicin, hvorfor blogger jeg så eksempelvis?

Jeg blogger fordi Nicolai, som også skriver her på bloggen, spurgte om jeg ville. Fordi ord forløser. Fordi jeg elsker opmærksomhed og rampelys. Fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg har lyst til at vække noget. Fordi jeg har lyst til at vække til eftertanke. Til refleksion over egen og andres praksis. Fordi gennem refleksion kan vi på egen hånd og sammen med andre danse med det essentielle spørgsmål: Hvad er det rigtige og det gode at gøre lige nu? En etisk, universel og tidløs overvejelse. fortsæt »

For mig er passion og drømme nogle af nøglerne til at bringe ledere såvel som medarbejdere i spil. Sådan 100%, fuldt ud og med funklende øjne og stor begejstring.

Som min gode ven Peder Villadsen ville sige det, så handler det om at finde “The fire in the belly”. Et udtryk, som jeg virkelig er begyndt at holde af. For hvad får ilden i din mave til at leve? Hvad vækker gløderne af deres slumren? Og hvad holder liv i gløderne om natten?

Som det er med ilden i bålstedet, er det også med ilden i din mave. Det handler nemlig ikke kun om at få den blæst op til det størst flammehav, men først og fremmest om at holde den i live. Går ilden ud, kan den selvfølgelig tændes igen, men det kræver en del arbejde, som godt kunne spares, hvis du blot kan lade ilden ulme til gløder, når den ikke lige skal i brug. fortsæt »

1 sekund er 9.192.631.770 molekylesvingninger i et piezo–krystal af grundstoffet cæsium-133.

Det er da poetisk. Og minder om at tiden er en forunderlig størrelse. En størrelse, som vi ofte forholder os til, irriteres over, beroliges af, stresser over, bliver opslugt af og uanset følelsesmæssig reaktion er en uundgåelig del af: Tidens gang. Og dermed forgængeligheden. For alt forgår. Og det giver os muligheden for at læne os tilbage og forholde os helt roligt.

Du kan være sikker på, at der også i morgen er 24 timer i døgnet. Hverken mere eller mindre. Og hvis du har fundet opskriften på, hvordan du bedst udnytter din tid og fordeler dine gøremål i løbet af døgnet, så hold fast i det. Tillykke. Hvis du derimod ikke har fundet rytmen, og ofte oplever at tiden løber fra dig som sand gennem fingre, så spids ørerne! fortsæt »

Af og til kan det være rart, at man ikke ved, at man ikke kan. Ubevidst inkompetent ville nogle sige. Men måske er man i virkeligheden ubevidst kompetent. Det kommer an på øjnene, der ser.

Som med min gamle lærermester, der på en lægekonference skulle fortælle om sine livslange succesfulde erfaringer med at manipulere ryg og nakke. Efter at have beskrevet sin teknik og fortalt om metodens indlysende effektivitet, kom en læge farende med en model af en rygsøjle og proklamerede, at den metode som tilsyneladende havde reddet mange mennesker fra smerter og problemer, i teorien ikke kunne lade sig gøre. Hvortil min lærermester svarede, at så var det godt, at han ikke havde vidste, at det ikke kunne lade sig gøre. fortsæt »

Hvor begynder det hele, og hvor slutter det. Og hvordan kan vi overhovedet adskille tingene fra hinanden?

Alt er forbundet. Holisme kalder nogen det. Helhedsforståelse er det i hvert fald. Og når alt kommer til alt, så påvirker vi hinanden i en grad, der tyder på, at vi er én stor familie og et stort fællesskab.

Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med? Fordi behovet for samhørighed, meningsfuldhed og fællesskab har sat sig igennem i endog meget høj grad. Der tales om fælles fodslag, synergi, at trække på samme hammel, at være ansvarlig og udvise gensidig respekt, ærlighed og åbenhed.

Det kræver tolerance. For at kunne lære at omgås hinanden og kommunikere og samarbejde, så er begreber som fleksibilitet og rummelighed ganske afgørende. Det kræver, at vi i samme udstrækning, som vi udvikler os selv som individer, også afvikler os selv. Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvor det hele begynder, eller hvor det slutter. Er det vigtigst, at vi sørger for os selv, og er det vores sande natur, som vi skal undertrykke for at kunne prioritere fællesskabet? Eller er det vigtigste, at vi sørger for ’stammens’ ve og vel, og er vores sande natur at ville tage os andre før os selv? fortsæt »

Eksspiration betyder udånding. I modsætning til inspiration, der betyder indånding. I hvert fald oprindeligt. Nu betyder inspiration også i overført betydning at få en åbenbaring eller blot en god idé. At blive beåndet for at bruge et lidt højtideligt udtryk.

Men tilbage til eksspiration. At slippe vejret og lade lungerne trække sig sammen, for at give plads til en ny indånding, og dermed at lungerne kan udvide sig. Og netop inspiration er ofte anvendt og eftertragtet som i betydningen at få gode idéer og blive begejstret skabende. Men hvad med at gøre plads til nye input? Dee Hock, som er grundlægger af VISA, har udtalt at:

”Problemet er aldrig at få de innovative tanker ind i hovedet, det svære er at få de gamle ud”

Der skal så at sige skiftes vand i karret. Det skal en ny pære i fatningen. Der skal frisk luft ind i rummet. Og for at det kan lade sig gøre skal det gamle vand ud, den gamle pære skrues løs, og døren åbnes, så den gamle luft kan vige pladsen for nye og forfriskende vinde. fortsæt »

Sjovt nok, er noget af det, der kendetegner en stærk leder ikke hendes styrker, men tværtimod, at hun har overskud og styrke nok til at lede, hvor hun er svag, usikker, mangler overblik og ikke helt kender vejen.

Det kommer af den selvsikkerhed, som hun har, fordi hun er stærk, har fundet roen og efterhånden har fået den erfaring som skal til.

Hun bliver lidt som en vis gammel kone, som kan lede blot med lytten, smil, omsorg og småkager. Ingen af disse kræver stor styrke og kraft, men det er evner, der kan have en kæmpe effekt i hænderne på den rette leder.

Vi andre, der i ungdommens kådhed, ikke har givet os tiden til at se og lytte, har helt modsat, en tendens til at kaste os ud i en helt forkert brug af vores kræfter. Vi går fejlagtigt efter brug af maksimal power, at bruge vores kræfter, spille med musklerne. Vi leder ud fra vores styrker og magt frem for, hvor vi er svage og reelt kan udøve den subtile form for ledelse, der kommer fra et helt andet sted. fortsæt »