Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Arkiv for kategorien 'Ansvar'

Hvorfor blogger jeg?

af

Hvorfor gør du det du gør? Hvad er dit formål? Din drivkraft? Og hvis jeg skal tage min egen medicin, hvorfor blogger jeg så eksempelvis?

Jeg blogger fordi Nicolai, som også skriver her på bloggen, spurgte om jeg ville. Fordi ord forløser. Fordi jeg elsker opmærksomhed og rampelys. Fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg har lyst til at vække noget. Fordi jeg har lyst til at vække til eftertanke. Til refleksion over egen og andres praksis. Fordi gennem refleksion kan vi på egen hånd og sammen med andre danse med det essentielle spørgsmål: Hvad er det rigtige og det gode at gøre lige nu? En etisk, universel og tidløs overvejelse. fortsæt »

Passion og drømme

af

For mig er passion og drømme nogle af nøglerne til at bringe ledere såvel som medarbejdere i spil. Sådan 100%, fuldt ud og med funklende øjne og stor begejstring.

Som min gode ven Peder Villadsen ville sige det, så handler det om at finde “The fire in the belly”. Et udtryk, som jeg virkelig er begyndt at holde af. For hvad får ilden i din mave til at leve? Hvad vækker gløderne af deres slumren? Og hvad holder liv i gløderne om natten?

Som det er med ilden i bålstedet, er det også med ilden i din mave. Det handler nemlig ikke kun om at få den blæst op til det størst flammehav, men først og fremmest om at holde den i live. Går ilden ud, kan den selvfølgelig tændes igen, men det kræver en del arbejde, som godt kunne spares, hvis du blot kan lade ilden ulme til gløder, når den ikke lige skal i brug. fortsæt »

1 sekund

af

1 sekund er 9.192.631.770 molekylesvingninger i et piezo–krystal af grundstoffet cæsium-133.

Det er da poetisk. Og minder om at tiden er en forunderlig størrelse. En størrelse, som vi ofte forholder os til, irriteres over, beroliges af, stresser over, bliver opslugt af og uanset følelsesmæssig reaktion er en uundgåelig del af: Tidens gang. Og dermed forgængeligheden. For alt forgår. Og det giver os muligheden for at læne os tilbage og forholde os helt roligt.

Du kan være sikker på, at der også i morgen er 24 timer i døgnet. Hverken mere eller mindre. Og hvis du har fundet opskriften på, hvordan du bedst udnytter din tid og fordeler dine gøremål i løbet af døgnet, så hold fast i det. Tillykke. Hvis du derimod ikke har fundet rytmen, og ofte oplever at tiden løber fra dig som sand gennem fingre, så spids ørerne! fortsæt »

Moderne lederdyder – Nr. 6 Integritet

af

Integritet uden viden er svag og ubrugelig, og viden uden integritet er farlig og forfærdelig.
Samuel Johnson

Jeg er vild med sprog og ord. Så når jeg skal forholde mig til et begreb, og især når det er et af de større af slagsen, kan jeg godt lide at gå rundt om det nogle gange. Så lad mig gå et par gange rundt om begrebet integritet:

Ukrænkelighed. At være uskadt. Sammenhæng og helhed. Fuldstændighed. At handle i overensstemmelse med mine moralske principper. Det jeg siger, er også det jeg gør. Jeg er til at stole på. Kursen i mit lederskab er til at gennemskue. Der er sammenhæng mellem mine værdier og mine metoder.

En meget god passage at læse og i samme moment forholde sig til, hvad det vækker i dig. Lyder det godt? For godt til at være sandt? Enkelt? Let? Svært? Inspirerende? Vigtigt? fortsæt »

Definition af ledelse?

af

I forbindelse med lidt research til en workshop om “Zen-minimalistisk ledelse”, faldt jeg over en norsk side om netop zen og ledelse.

Her nævner forfatteren 4 bud på definitioner af, hvad ledelse er. En af dem er følgende:

Ledelse er at opnå resultater gennem andre.

Jeg tror ikke, at det er forfatterens egne bud, på hvad ledelse er, men nærmere eksempler på definitioner, som ledere bliver mødt med.

Det er heller ikke første gang, jeg selv ser denne her definition, og jeg må blankt indrømme, at det stritter i mig, når jeg læser den. Kan det virkelig være rigtigt? Definerer den korte sætning, hvad god ledelse reelt er og handler om?

fortsæt »

Imperfekt ledelse – hvorfor lede uden perfektion?

af

Søger du fuldstændighed og perfektion i dit arbejde som leder?

I givet fald er du ikke den eneste og prisværdigt, som det er, så er jeg ikke sikker på, at det faktisk tjener dit formål som leder.

Det er selvfølgelig lidt af en påstand at slynge ud her en tidlig mandag morgen, så lad os lige tage et kig på nogle af mine tanker bag.

Mange ledere er blevet, hvad de er i dag, fordi de har været dygtige, taget ansvar og fulgt deres arbejde helt til døren. Det er bestemt også prisværdige evner hos en medarbejder, men hos en leder, er jeg ikke helt sikker på, at det er så godt i sidste ende.

fortsæt »

Uvidenhed beskytter

af

Af og til kan det være rart, at man ikke ved, at man ikke kan. Ubevidst inkompetent ville nogle sige. Men måske er man i virkeligheden ubevidst kompetent. Det kommer an på øjnene, der ser.

Som med min gamle lærermester, der på en lægekonference skulle fortælle om sine livslange succesfulde erfaringer med at manipulere ryg og nakke. Efter at have beskrevet sin teknik og fortalt om metodens indlysende effektivitet, kom en læge farende med en model af en rygsøjle og proklamerede, at den metode som tilsyneladende havde reddet mange mennesker fra smerter og problemer, i teorien ikke kunne lade sig gøre. Hvortil min lærermester svarede, at så var det godt, at han ikke havde vidste, at det ikke kunne lade sig gøre. fortsæt »

Udsyn og indblik

af

Hvor begynder det hele, og hvor slutter det. Og hvordan kan vi overhovedet adskille tingene fra hinanden?

Alt er forbundet. Holisme kalder nogen det. Helhedsforståelse er det i hvert fald. Og når alt kommer til alt, så påvirker vi hinanden i en grad, der tyder på, at vi er én stor familie og et stort fællesskab.

Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med? Fordi behovet for samhørighed, meningsfuldhed og fællesskab har sat sig igennem i endog meget høj grad. Der tales om fælles fodslag, synergi, at trække på samme hammel, at være ansvarlig og udvise gensidig respekt, ærlighed og åbenhed.

Det kræver tolerance. For at kunne lære at omgås hinanden og kommunikere og samarbejde, så er begreber som fleksibilitet og rummelighed ganske afgørende. Det kræver, at vi i samme udstrækning, som vi udvikler os selv som individer, også afvikler os selv. Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvor det hele begynder, eller hvor det slutter. Er det vigtigst, at vi sørger for os selv, og er det vores sande natur, som vi skal undertrykke for at kunne prioritere fællesskabet? Eller er det vigtigste, at vi sørger for ’stammens’ ve og vel, og er vores sande natur at ville tage os andre før os selv? fortsæt »

Hvor kan du egentlig tillade dig at lede folk hen?

af

En af de vigtige brikker i lederrollen i dag er den faciliterende leder og faciliterende ledelse.

Det er et perspektiv, som jeg helt klart finder meget sundt, men samtidig tænker, at det måske ikke helt kan stå alene.

For hvordan du så end leder, og hvordan dit lederskab nu kommer til udtryk, så finder jeg spørgsmålet om hvad det er, du leder hen i mod, som det store spørgsmål, som vi måske stiller os selv alt for sjældent.

Hvis du er min leder, hvor leder du mig så hen?

Jeg ved egentlig ikke om man overhovedet kan dømme den slags som godt eller skidt. Det handler jo meget om intention, perspektiv og evner. Hvad er din intention med at lede mig? Hvad er dit perspektiv, din filosofi, dit menneskesyn? Hvor god er du så til det, efterlader du dig kaos, smerte og frustration eller ro, orden og retning?

fortsæt »

Vi tør godt, tør du?

af

I går var jeg sammen med en masse inspirerende mennesker. Og som der er med virkelig god inspiration, så kom de helt ind og rørte ved noget i mig.

Et af de super gode emner, som vi berørte var “at turde”, og som en af disse kloge mennesker legede med ordene, smagte på dem, og lod dem flyde fra sin pen (som vidst nok var et tastatur, men skidt med det), var ordene:

Jeg tør godt!

Dejligt, så enkelt kan det simpelt hen siges, og bang så er jeg kastet tilbage i barndommen, hvor disse ord netop bar en helt speciel kraft. En kraft som var både dragende og skræmmende. En kraft der handlede mere om at vokse, at bryde sine grænser, at lære, gøre det bedre, og at vise Verden hvad man kan, hvad man i virkeligheden er lavet af.

Fra min barndoms perspektiv varslede ordene, trods deres skræmmende undertone, mest af alt mod, stolthed og troen på, at jeg godt kunne vokse med opgaven.

Som Nini skriver på sin blog i dag: Jeg tør godt! Det er noget vi har glemt. Vi er blevet voksne, forsigtige og fornuftige.

Men hvis vi vil udvikle os selv, og ja, udvikle andre, så skal vi måske slippe lidt af vores voksenhed, og lade os lede af barnet, som stadig er med os.

Her på bloggen går vi selvfølgelig foran, og selvom det måske er små skridt i dine øjne, forsøger vi på noget, der godt kan være lidt svært: At overskride vores egne normer, at bryde med den form, jargon og skrivestil, som vi hidtil har ført. Ikke fordi den har været dårlig, men simpelthen fordi vi er vokset, kan gøre det bedre og nu vil dér ud, hvor vi kan vokse endnu mere. Vi tør godt!

Tør du som leder, gå foran, nedbryde de normer og rammer, som du selv har sat, og måske ligefrem reklameret for. Normer, discipliner, regler, rytmer, som du har indført, og bedt alle dine medarbejdere om at følge og respektere?

Vi gør!