Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Tør du reelt tage ansvar?

af

Ansvar og ansvarlighed, vi ved alle sammen hvad det betyder og dækker over. Vi er alle ansvarlige mennesker. Eller er vi?

Billedet her tog jeg på Samsø for et par år siden. Det sad i et fint butiksvindue, og jeg blev simpelthen så glad da jeg så det, for endelig fandt jeg en butik der i det mindste tog en eller anden form for ansvar i deres henvendelse til cyklister.

Sådan er det ikke i København, for slet ikke at tale om stort set alle større byer i landet. I København lyder budskabet “uden ansvar”, som om man kan fjerne en cykel uden at være ansvarlig, og uden at tage ansvar.

Jeg har ofte tænkt på om dette forhold til ansvar, som jo nok mest af alt kommer fra juraen, har sneget sig ind i f.eks. ledelse. Går vi rundt og laver ledelse uden ansvar?

Nej vil du nok sige, men ikke desto mindre går en fyring eller opsigelse mere op i juridisk korrekthed end ansvarlighed for den person, der står for skud. Og på samme vis, møder jeg af og til ledere som undrer sig over alt det med trivsel og hjælp til de stressramte for, som jeg har hørt et par stykker sige, “Det kan jo ikke være virksomhedens problem. Det er private størrelser, som må ordnes efter arbejde.”

Og jo, så bliver det jo ligesom de fleste “Cykler fjernes”-skilte: uden ansvar.

At svare an er ikke jura

Men ansvar handler slet ikke om jura, og det er her, at så mange af os går galt i byen. Vi har slet ikke undersøgt ordets betydning, og dermed hvad det er, vi gør og vil omkring ansvarligheden.

At svare an er ikke det samme som skyld. Det er det givet vis i den juridiske verden, og det handler nok mest om at give skylden en pænere indpakning. Men ansvar og ansvarlighed er fuldstændig uafhængig af, om du så reelt kan gøre noget ved tingenes tilstand.

Man kan også sige det sådan her:

Selvfølgelig kan jeg tage ansvar for min chef, kollega og kunde, også selvom at jeg ikke kan beskytte dem for deres egne fejl og alverdens andre problemer.

Med ansvar for kunden

Selv med omsorg i budskabet, som på billedet fra Samsø, går de fleste virksomheder alligevel til markedet med den store ansvarsfraskrivelse. Vi har handelsbetingelser, privacystatements, garanti-beviser, ombytningsregler og regler for kundernes opførsel, og fælles for dem alle er, at de i bund og grund handler om, at fortælle hvad vi ikke tager ansvar for, og hvor vores ansvar stopper.

På den måde taber vi desværre vores chance for reelt at lede kunden. Jeg savner stadig at se et cykel-skilt der tænker kunden ind, for de fleste butikker vil jo gerne have kunder, også dem på cykel. Så hvorfor ikke tage ansvar:

Vi har cykelparkering i gården.

Pingbacks og trackbacks

2 Kommentarer til “Tør du reelt tage ansvar?”

  1. Gravatar Cassandra skrev:

    Fedt indlæg Nicolai! 🙂

    Kom til at tænke på noget jeg læste her forleden, måske lidt ud af et sidespor men alligevel:

    “Den Feminine Kraft er en af de stærkeste kræfter der findes. Den er usynlig, ligger latent i os alle, om vi er mand eller kvinde. De fleste af os er ikke klar over, hvor meget den påvirker vores dagligdag og vores dømmekraft. Da vi normalt regner med, at den Feminine Kraft, tilhører kvinder, så vil den have endnu større effekt for den mand, som bliver bevidst om sine egne feminine aspekter, da der i vores samfund bliver lyttet især til de mænd, som udøver den i deres dagligdag.”

    Så tak fordi du er en af dem der udøver den kraft!

    Ordene Feminin Kraft vil måske irritere nogen, men det er jo bare en måde at kategorisere/teoretisere nogle egenskaber på, som for mig i høj grad lig med omsorg, intuition og næstekærlighed! Hvis vi allesammen havde den kraft med i vores gøren og væren…ville det ikke være fantastisk! 🙂 Jeg tænker bare, kan ansvar ikke i høj grad tolkes som omsorg?

  2. Gravatar Nicolai Elberling skrev:

    Skønt! Tak for dine dejlige ord.

    Og du har helt ret i, at den feminine kraft er meget, meget kraftfuld men også meget svær at få øje på. Dens usynlighed skyldes dog nok mest, at vi ser koncepter som kraft og styrke udfra det maskuline perspektiv. Et perspektiv der i sin natur ikke kan hverken rumme eller forstå det feminine.

    Så måske det første skridt er, at komme til at se og opdage verden ligeligt fra begge perspektiver.

    I mit hoved rækker ansvar på tværs af de feminine og de maskuline dyder og kræfter. Ansvar handler i høj grad om omsorg og omtanke, men det dækker også over mod til at svare an, at stille sig op for det eller dem, man tager ansvaret for.

Efterlad en kommentar