
Tør du reelt tage ansvar?
Ansvar og ansvarlighed, vi ved alle sammen hvad det betyder og dækker over. Vi er alle ansvarlige mennesker. Eller er vi?
Billedet her tog jeg på Samsø for et par år siden. Det sad i et fint butiksvindue, og jeg blev simpelthen så glad da jeg så det, for endelig fandt jeg en butik der i det mindste tog en eller anden form for ansvar i deres henvendelse til cyklister.
Sådan er det ikke i København, for slet ikke at tale om stort set alle større byer i landet. I København lyder budskabet “uden ansvar”, som om man kan fjerne en cykel uden at være ansvarlig, og uden at tage ansvar.
Jeg har ofte tænkt på om dette forhold til ansvar, som jo nok mest af alt kommer fra juraen, har sneget sig ind i f.eks. ledelse. Går vi rundt og laver ledelse uden ansvar?
Nej vil du nok sige, men ikke desto mindre går en fyring eller opsigelse mere op i juridisk korrekthed end ansvarlighed for den person, der står for skud. Og på samme vis, møder jeg af og til ledere som undrer sig over alt det med trivsel og hjælp til de stressramte for, som jeg har hørt et par stykker sige, “Det kan jo ikke være virksomhedens problem. Det er private størrelser, som må ordnes efter arbejde.”
Og jo, så bliver det jo ligesom de fleste “Cykler fjernes”-skilte: uden ansvar.
At svare an er ikke jura
Men ansvar handler slet ikke om jura, og det er her, at så mange af os går galt i byen. Vi har slet ikke undersøgt ordets betydning, og dermed hvad det er, vi gør og vil omkring ansvarligheden.
At svare an er ikke det samme som skyld. Det er det givet vis i den juridiske verden, og det handler nok mest om at give skylden en pænere indpakning. Men ansvar og ansvarlighed er fuldstændig uafhængig af, om du så reelt kan gøre noget ved tingenes tilstand.
Man kan også sige det sådan her:
Selvfølgelig kan jeg tage ansvar for min chef, kollega og kunde, også selvom at jeg ikke kan beskytte dem for deres egne fejl og alverdens andre problemer.
Med ansvar for kunden
Selv med omsorg i budskabet, som på billedet fra Samsø, går de fleste virksomheder alligevel til markedet med den store ansvarsfraskrivelse. Vi har handelsbetingelser, privacystatements, garanti-beviser, ombytningsregler og regler for kundernes opførsel, og fælles for dem alle er, at de i bund og grund handler om, at fortælle hvad vi ikke tager ansvar for, og hvor vores ansvar stopper.
På den måde taber vi desværre vores chance for reelt at lede kunden. Jeg savner stadig at se et cykel-skilt der tænker kunden ind, for de fleste butikker vil jo gerne have kunder, også dem på cykel. Så hvorfor ikke tage ansvar:
Vi har cykelparkering i gården.