Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Hvorfor blogger jeg?

af

Hvorfor gør du det du gør? Hvad er dit formål? Din drivkraft? Og hvis jeg skal tage min egen medicin, hvorfor blogger jeg så eksempelvis?

Jeg blogger fordi Nicolai, som også skriver her på bloggen, spurgte om jeg ville. Fordi ord forløser. Fordi jeg elsker opmærksomhed og rampelys. Fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg har lyst til at vække noget. Fordi jeg har lyst til at vække til eftertanke. Til refleksion over egen og andres praksis. Fordi gennem refleksion kan vi på egen hånd og sammen med andre danse med det essentielle spørgsmål: Hvad er det rigtige og det gode at gøre lige nu? En etisk, universel og tidløs overvejelse.

Jeg har lyst til at vække eller stimulere den refleksion, fordi gennem den kan vi navigere i forhold til et eksistensvilkår, der synes komplekst og kaotisk, og efterlader mange med en følelse af meningsløshed. At have tabt troen. Måske drejer det sig blot om at tro på at tro. Ikke på en bestemt religion, filosofi eller ideologi, men snarere at give plads til at tro på noget. Og gerne noget godt, hvis du spørger mig.

For meningsløshed martrer mange, og efterlader dem i et tomrum, hvor der i stedet bliver plads til spilletrang, spisetrang, arbejdstrang, og generel trang til at fylde tomrummet ud med støj, larm og meningsløse aktiviteter. Så meningsløshedens tomrum bliver fyldt ud med meningsløse aktiviteter. Selvforstærkende. Smittende som en virus, der bliver til en epidemi. Eller symptomer, der bliver til sygdom, der bliver til kronisk lidelse, fordi vi ikke er opmærksomme og bevidste om vores valg.

Refleksionen giver os muligheden for at blive opmærksomme og bevidste om vores valg. Den bevidsthed ønsker jeg at vække med min blogging. Et spejl, et klap, et bøh, et smil, en hånd på skulderen, et suk, et kærligt los bagi og et varmt kram. Alt andet end ligegyldighed og berøringsangst.

Måske er det også et vigtigt element. Jeg blogger, fordi jeg gerne vil gøre op med berøringsangsten. Fjerne frygten for, hvad andre synes. Skabe mulighed for fællesskab. Fjerne frygt og udleve drømme. Hvad mere kan man ønske sig? Kærlighed selvfølgelig!

Og det er også en grund til, at jeg blogger. Kærlighed i mange former. Blandt andet den, at jeg gerne vil passe på stammen. Min stamme. En stamme, der er ved at gå til i meningstab. Vakuum. Så jeg vil puste ord og sprog ind i vakuummet, så troen og meningen kan blomstre og nære drømme og liv. Derfor blogger jeg? Fordi jeg kan. Fordi jeg ikke kan lade være.

Så. Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er dit formål? Din drivkraft?

2 Kommentarer til “Hvorfor blogger jeg?”

  1. Gravatar Liv von Hofsten skrev:

    Vildt inspirerende! Specielt efter en dag, hvor jeg er sat fri til at gøre lige som jeg lyster med lederblog.dk. Nu skal jeg bare frigøre mig selv fra mine egne forestillinger om hvordan det skal gøres. Tak for hjælpen på vejen. Mere af det!

  2. Gravatar Amy Jean Hamilton skrev:

    What a fucking thrill – at læse dine ærlige ord og meninger. der kom liv i mine søndags-halv-søvnige celler – det er lige til en rulletur i sneen. Tak, Peter..

Efterlad en kommentar