Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

1 sekund

af

1 sekund er 9.192.631.770 molekylesvingninger i et piezo–krystal af grundstoffet cæsium-133.

Det er da poetisk. Og minder om at tiden er en forunderlig størrelse. En størrelse, som vi ofte forholder os til, irriteres over, beroliges af, stresser over, bliver opslugt af og uanset følelsesmæssig reaktion er en uundgåelig del af: Tidens gang. Og dermed forgængeligheden. For alt forgår. Og det giver os muligheden for at læne os tilbage og forholde os helt roligt.

Du kan være sikker på, at der også i morgen er 24 timer i døgnet. Hverken mere eller mindre. Og hvis du har fundet opskriften på, hvordan du bedst udnytter din tid og fordeler dine gøremål i løbet af døgnet, så hold fast i det. Tillykke. Hvis du derimod ikke har fundet rytmen, og ofte oplever at tiden løber fra dig som sand gennem fingre, så spids ørerne!

Stop op. Træk vejret. Ret din opmærksomhed mod to enkle sætninger: ’Ja tak’, eller ’Nej tak’. Så enkelt kan det siges. Hver gang du bliver stillet over for et valg og en mulighed for at prioritere, så har du din frie vilje, din bevidsthed, din fantasi, dine drømme, dine sansers rige sanselighed, og i spændingsfeltet mellem disse faktorer (og sikkert mange flere) kan du vælge at sige enten: ’Ja tak’, eller ’Nej tak’. Det er ikke nødvendigvis let, men det er enkelt.

Og alle valg er til forhandling. Alle valg har flere sider. Ellers var det jo ikke et valg. Og i guder, hvor kan det være svært ind i mellem at finde en sikker grund at legitimere sine valg ud fra. Hvilke overvejelser skal jeg lægge til grund for det ene og det andet valg? Og i disse overvejelser spiller vores tendens til at forsøge at strække tiden ud over de 24 timer i døgnet en væsentlig rolle.

Vi forsøger nemlig ofte at foretage en tidsmæssig kreativ bogføring. Vi håber på, at for en gangs skyld vil der blive bevilliget en helt anden tidsregning. En helt anden måde at tælle sekunder på, så det ikke længere er 9.192.631.770 molekylesvingninger i et piezo–krystal af grundstoffet cæsium-133. For så ville vi endeligt kunne få tid til alt det vi har sagt ’Ja tak’ til af opgaver og aktiviteter. Eller ville vi?

Ville et pludseligt opstået tidsvakuum give os følelsen af at kunne nå det hele eller ville nissen bare flytte med? Ville vi stadig opleve en ubalance mellem tid til rådighed og ting at gøre?

Tænk over tiden som en frigørende enkelt størrelse, der altid er konstant. I hvert fald ud fra den måde, vi har valgt at definere den på. For når alt kommer til alt, er det jo også bare en konstruktion for at overleve den barske erkendelse af uendelighedens svimlende abstraktion. Men lad os for en stund dvæle ved den kollektive opfattelse af, at døgnet vender uændret tilbage gang på gang; i så fald har du en befriende enkel baggrund at vælge ud fra.

  • Skab overblik over opgaver og aktiviteter, som du gerne vil have i dit liv.
  • Estimer omfanget af disse.
  • Sæt dem ind i en kalender, der rammesætter døgnets fine og konstante strøm af sekunder.
  • Og se om regnestykket går op uden kreativ bogføring.

Efterlad en kommentar