Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Udsyn og indblik

af

Hvor begynder det hele, og hvor slutter det. Og hvordan kan vi overhovedet adskille tingene fra hinanden?

Alt er forbundet. Holisme kalder nogen det. Helhedsforståelse er det i hvert fald. Og når alt kommer til alt, så påvirker vi hinanden i en grad, der tyder på, at vi er én stor familie og et stort fællesskab.

Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med? Fordi behovet for samhørighed, meningsfuldhed og fællesskab har sat sig igennem i endog meget høj grad. Der tales om fælles fodslag, synergi, at trække på samme hammel, at være ansvarlig og udvise gensidig respekt, ærlighed og åbenhed.

Det kræver tolerance. For at kunne lære at omgås hinanden og kommunikere og samarbejde, så er begreber som fleksibilitet og rummelighed ganske afgørende. Det kræver, at vi i samme udstrækning, som vi udvikler os selv som individer, også afvikler os selv. Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvor det hele begynder, eller hvor det slutter. Er det vigtigst, at vi sørger for os selv, og er det vores sande natur, som vi skal undertrykke for at kunne prioritere fællesskabet? Eller er det vigtigste, at vi sørger for ’stammens’ ve og vel, og er vores sande natur at ville tage os andre før os selv?

Min gode ven og samarbejdspartner Kristian Gylling arbejder til daglig som præst, og bruger desuden en del af sin tid på at inspirere erhvervslivet indenfor etik og moral. Han taler ofte om, at vi som individer kun bør have én ting for øje, når vi beslutter os for at gøre noget isoleret set godt for os selv, og det er at vende beriget tilbage til fællesskabet.

Jeg tænker, at indblik skal følges af udsyn. Eller at udsyn kan føre til øget indblik. Altså igen overvejelsen om hønen og ægget. Hvor begynder det hele og hvor ender det, når alt er forbundet? Tania Ellis taler i sin nye bog ’The New Pioneers’ om både indre og ydre globalisering. I den sammenhæng henviser hun til, at flere virksomheder sender deres ledere ud i Verden for at få forståelse for andre måder at leve på. For at se den ydre globalisering og derigennem opnå større indre globalisering.

Jeg tror ikke, at behovet for sammenhæng er noget nyt. Faktisk tror jeg, at det er ligeså nødvendigt for at leve som vand, mad og søvn. Jeg forestiller mig, at det er kommet op i vores fælles bevidsthed som et tema, fordi vi har brug for det. Fordi vi skal være ekstra opmærksomme på det, og fordi det kan betale sig, at se alting som forbundet.

I første omgang kan man kigge på kroppens celler og se det betagende skaberværk, der i alle detaljer spiller sammen og på symfonisk vis får os til at sove, spise, ånde, le, græde og tænke. Men fra studiet på DNA-niveau er der ikke langt til kortlægningen af kosmiske fænomener. Man kan se ned i et mikroskop og man kan vende sit teleskop ud i universet. Det tyder på, at alt er ét.

Efterlad en kommentar