Abonner (
Hvor kan du egentlig tillade dig at lede folk hen?
En af de vigtige brikker i lederrollen i dag er den faciliterende leder og faciliterende ledelse.
Det er et perspektiv, som jeg helt klart finder meget sundt, men samtidig tænker, at det måske ikke helt kan stå alene.
For hvordan du så end leder, og hvordan dit lederskab nu kommer til udtryk, så finder jeg spørgsmålet om hvad det er, du leder hen i mod, som det store spørgsmål, som vi måske stiller os selv alt for sjældent.
Hvis du er min leder, hvor leder du mig så hen?
Jeg ved egentlig ikke om man overhovedet kan dømme den slags som godt eller skidt. Det handler jo meget om intention, perspektiv og evner. Hvad er din intention med at lede mig? Hvad er dit perspektiv, din filosofi, dit menneskesyn? Hvor god er du så til det, efterlader du dig kaos, smerte og frustration eller ro, orden og retning?
Man kan måske se tingene lidt på hovedet, for at finde et svar. Jeg har i min opstart som selvstændig mødt rigtig mange mennesker, med en holdning til hvordan man lige skal gøre og ikke gøre (ikke fjernt fra hvad man kan opleve som ny leder). Og de fleste ramte helt forbi med deres gode og velmente råd.
Som ny iværksætter, ny leder eller ny på jobbet, er der bare så meget man skal lære, at det stort set er uladsiggørligt at skille skidt fra kanel. Især hvis argumenterne er gode og fornuftige. Men hvor kommer de fra, disse råd, hints og forslag? Kommer de overhovedet fra en forståelse, filosofi og etik der er forenelig med din?
Vi er alle en del af “Vidensamfundet”, et samfund hvor viden sættes meget højt, et samfund hvor vores store uvidenhed sjældent er med i ligningen. Ved du overhovedet, hvor de mennesker, som du leder, er i dag? Ved du hvad, deres indre værdier handler om? Og hvis du tror du ved det, hvordan kan du egentligt gå ud fra, at du kan forstå det?
Jo, der er mange spørgsmål, men få klare svar. Personligt tror jeg at en stor portion ydmyghed er på sin plads. Og sammen med oprigtig interesse, nysgerrighed og nærvær, kan vi måske finde vejen.
Måske handler det om, at stille sig mere uvidende om, hvor folk egentligt skal hen; og så i selve ledergerningen at opdage den bedste vej og det gode mål sammen.
