Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Hvor kan du egentlig tillade dig at lede folk hen?

af

En af de vigtige brikker i lederrollen i dag er den faciliterende leder og faciliterende ledelse.

Det er et perspektiv, som jeg helt klart finder meget sundt, men samtidig tænker, at det måske ikke helt kan stå alene.

For hvordan du så end leder, og hvordan dit lederskab nu kommer til udtryk, så finder jeg spørgsmålet om hvad det er, du leder hen i mod, som det store spørgsmål, som vi måske stiller os selv alt for sjældent.

Hvis du er min leder, hvor leder du mig så hen?

Jeg ved egentlig ikke om man overhovedet kan dømme den slags som godt eller skidt. Det handler jo meget om intention, perspektiv og evner. Hvad er din intention med at lede mig? Hvad er dit perspektiv, din filosofi, dit menneskesyn? Hvor god er du så til det, efterlader du dig kaos, smerte og frustration eller ro, orden og retning?

Man kan måske se tingene lidt på hovedet, for at finde et svar. Jeg har i min opstart som selvstændig mødt rigtig mange mennesker, med en holdning til hvordan man lige skal gøre og ikke gøre (ikke fjernt fra hvad man kan opleve som ny leder). Og de fleste ramte helt forbi med deres gode og velmente råd.

Som ny iværksætter, ny leder eller ny på jobbet, er der bare så meget man skal lære, at det stort set er uladsiggørligt at skille skidt fra kanel. Især hvis argumenterne er gode og fornuftige. Men hvor kommer de fra, disse råd, hints og forslag? Kommer de overhovedet fra en forståelse, filosofi og etik der er forenelig med din?

Vi er alle en del af “Vidensamfundet”, et samfund hvor viden sættes meget højt, et samfund hvor vores store uvidenhed sjældent er med i ligningen. Ved du overhovedet, hvor de mennesker, som du leder, er i dag? Ved du hvad, deres indre værdier handler om? Og hvis du tror du ved det, hvordan kan du egentligt gå ud fra, at du kan forstå det?

Jo, der er mange spørgsmål, men få klare svar. Personligt tror jeg at en stor portion ydmyghed er på sin plads. Og sammen med oprigtig interesse, nysgerrighed og nærvær, kan vi måske finde vejen.

Måske handler det om, at stille sig mere uvidende om, hvor folk egentligt skal hen; og så i selve ledergerningen at opdage den bedste vej og det gode mål sammen.

Pingbacks og trackbacks

3 Kommentarer til “Hvor kan du egentlig tillade dig at lede folk hen?”

  1. Gravatar Liv von Hofsten skrev:

    Kunsten at give slip. At stole på, at det der ønsker at ske, vil ske. At du ikke behøver at kæmpe for at nå derhen. At se det højeste potentiale i hver given situation og hvert menneske. At også have evnen til at rumme dette og så skabe rummet til at det kan folde sig ud. Eller, hvis det er nødvendigt, at afvente det rigtige tidspunkt for at det kan ske.
    Jeg synes det er uhyre vigtigt netop at spørge til hvorfor du leder. Er det dit ego der styrer eller sker det fra dit eget højeste potentiales ønske?

  2. Gravatar Søren Rønn skrev:

    Interessant artikel og interessant blog i det hele taget.
    Når vi skal undersøge lederskab, finder jeg det uuomgængeligt at vi i første omgang ser på lederskab i sig selv og altså ser væk bort
    fra et eventuelt mål, en intention. Lederskabet er sit eget mål, sin egen intention. Lederskab er en disciplin i sig selv, en selvstændig kategori og den skal derfor beskrives og udfoldes på egne præmisser. Det er klart at i ledelsen af et kontor, en organisation, etc sætter organisationen sig et eller flere mål. Det er nemt at stirre sig blindt på dette mål og det er farligt, for vi kender jo alle til at vi kan sætte os et mål og bevæge os hen imod det, men der sker jo ting af uforudsigelig karakter på vejen og det er derfor uomgængeligt at man må holde døren åben fpr at man hen ad vejen må justere eller helt nyformulere sine mål. Målet, intentionen, er altså ikke noget vi kan lægge os fast på. Det er lige så omskifteligt som vejr og ægtefælles humør. Jeg anser det derofr for vigtigt at den fokusering på mål, som er blevet så fremherskende, meget under indtryk fra coaching, skal placeres lidt længere nede af prioritetsstigen. Der må ære noget mere fundamentalt. – Når coaching har formået at indføre denne fokusering på mål så har det jo at gøre med at den (coachingen) har sin oprindelse i elitesport hvor målet, nemlig en placering i en kamp, turnering e.lign., er meget nemmere at forholde sig til end målet for en organisation som fx NoveZymes. Vi skal derfor se nærmere på lederskabet i sig selv.

    Lederskab handler i første omgang om mennesker. Det er jo klart. Organisationsteoriens syn på mennesket har ændret sig, som jeres blog også peger på. Mennesker er ikke længere redskaber til at skabe organisation, men mennesker er organisationen.

    Lederslabet skal derfor til at se på mennesket ud fra mennesket selv, det som vi også kan kalde humanitas. Det er vigtigt for ledelse at lære at tale og lytte til dette potentiale, humanitas, og det sker ved at lederskabet kender til de ting og forhold som er vigtige og tunge værdier for dette.

    Og så er det vi begynder at bevæge os ind i filosofien, som I også på jeres blog er inde på, og nærmere bestemt etikken og værdierne for den enkelte leder. Den magtfulde leders fundament bliver da her betragtet netop som etik go værdier. Lederuddannelse eller bedre -dannelse er at give lederen mulighed for at danne og udvikle og udforske sit eget værdimæssige grundlag og lade ham/hende gå på opdagelse i etikkens og værdiernes univers og i samtale med kompetente folk vende og dreje en række begreber som har eller viser sig at have relevans i lederskabet.

    Der ligger i sagens natur her et stort arbejde i at udfinde disse begreber og finde frem til i samtalen at præsentere de enkelte begreber for lederen i en meningsfuld sammenhæng så at de udgør et flow og falder tilbage på lederen der her sit lederskab udfordret og derfor, hvis lederen tager udfordringen op, udviklet.

    Hvordan udfinde disse begreber? Man kan begynde med Platons bestemmelse af de højeste goder, nemlig Retfærdighed, Sandhed, God hed og Skønhed og så fra hver enkelt skabe et begrebstræ af underordnede og afledte begreber.

    På den vis udvikles et værdigrundlag for den enkelte leder som nu kan siges at have et blik for hvad lederskab er i sig selv, og på den baggrund kan vi begynde at tale om alle de foranderlige ting og forholdi organisationens liv, fx. dens mål.

  3. Gravatar Nicolai Elberling skrev:

    @Liv tak for dine fine ord. Dejligt når du sådan sætter prikken over i’et.

    @Søren, tak for dine refleksioner og tanker. Jeg er meget enig i dine iagttagelser. Når jeg i indlægget skriver om “Hvad det er du leder hen i mod”, tænker jeg ikke på de resultatmål, som vi kender dem så godt fra de sidste mange års hype, og som du selv skriver, ofte er omskiftelige som vinden, men i stedet mere på dit sigte som leder: bygger du dine medarbejdere op? Udnytter du blot deres evner? Er deres personlige udvikling en brik i dit lederskab? og sigter du efter øget autoritet eller øget selvledelse?

    Jeg føler bestemt vi taler samme sprog her, jeg er enig i at ledelse skal ses isoleret fra virksomhedens mange resultatmål, men ikke at ledelse skal ses blottet fra intention når det handler om den humanitas, som du også selv skriver om.

    Igen tak for, at du deler dine tanker her på bloggen. Det gør os alle rigere.

Efterlad en kommentar