Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Hvorfor vind-vind ikke er godt nok

af

Det handler ikke om at vinde,
men om at få det hele til at svinge!

Separation eller integration er egentligt det reelle spørgsmål. Hvad er du til? Vil du skabe fællesskab, som du selv er en del af, eller udskille dig og stå alene?

Lad mig vise dig, hvordan du med fokus på fællesskab kan skabe synergi i stedet for kamp og adskillelse, men først lidt baggrund:

Til daglig bruger vi ofte ord og begreber forbundet med kamp og det at vinde og tabe. Vi vinder kunden, markedet, argumentet, ordren; vi vinder medarbejderens tillid men taber gejsten, det gode humør, kontakten til gamle venner. Er vi gode, skaber vi også vind-vind-løsninger, hvor begge parter kan gå hjem med armene i vejret og sige “Vi vandt!”.

Men et af problemerne med både vind-vind og vind-tab-løsninger er, at begge perspektiver skaber separation mellem dig, dem du vinder over og dem du vil imponere. Når du vinder argumentet med din chef/kollega/medarbejder/partner, ja så skaber du et lille “os og dem” eller “mig og dig”, hvor selve adskillelsen mellem jer bliver fremhævet.

Det samme sker, når du skaber vind-vind-løsninger, for selvom der er et “Vi” gemt i, at vi begge vandt, og at der måske ikke var nogen at vinde over, så er der stadig en tydelig opdeling i fronter. Vi siger “vind-vind” fordi du vandt og jeg vandt. Vi siger netop ikke “vi vandt”, for så ville det jo hedde en “vind-løsning” eller måske blot “en god løsning”.

Når vi snakker om at vinde, er der et stort aspekt der handler om at fremhæve os selv som vindere, at distancere os fra de andre, at tilegne os status som vinder. Det er nok ikke noget, som vi typisk går og tænker så meget over, men det er noget, vi gør ganske ubevidst, når vi identificerer os selv ud fra modstand (se indlægget Hvem har sagt, at det skal være svært?).

Baseret på modstand ser jeg mit værd, hvor jeg er på trods, hvor jeg klarer mig selvom, det var svært. Fuldstændig som i de gamle eventyr, hvor helten eller heltinden går så meget svært igennem, men alligevel vinder til sidst.

Udenfor fællesskabet

At vinde handler med andre ord også om at sætte sig i kontrast til det svære, til modstanden og modstanderne.

Hvis du kigger på din egen familie, håber jeg ikke, at det er der, at du laver de store vind-vind eller vind-tab-løsninger. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det er i netop din familie, men de fleste ville ikke drømme om at betegne udfaldet af en diskussion med sin ægtefælle som “vind-vind”, for det handler netop ikke om at fremhæve sig selv i kontrast til modstanden fra den anden i sådan en relation.

At sætte dig i kontrast til noget eller nogen, er en meget klar distancering. En distancering til det, du sætter dig i kontrast til, men bestemt også en distance til dem, som du ønsker at fremhæve dig selv for; dem du ønsker at imponere.

Det er ikke nødvendigvis særlig tydeligt, hvem denne gruppe af folk, som du gerne vil imponere, er, for det handler meget om almen status og anerkendelse, og selvom du sikkert godt kan udpege nogle få personer, som du helt sikkert gerne vil have både status og anerkendelse fra, så er gruppen, som du prøver at nå ofte en del større.

Når du spiller for at vinde og dermed at fremhæve dig selv, kommer du samtidig til at distancere dig fra hele denne gruppe. Det føles sikkert ikke sådan, men du bliver nødt til at stille dig ved siden af fællesskabet for at fremhæve dig selv som vinder, som noget særligt.

Som leder er det bare en rigtig dårlig ide at stille sig uden for fællesskabet, for når du fjerner dig fra fællesskabet, så taber du også kontakten, nærværet og muligheden for at lede.

Så selvom vind-vind-løsninger er en forbedring i forhold til vind-tab, så er det netop her at hunden ligger begravet; at det simpelthen ikke tjener dig godt nok.

At vinde skaber separation. En separation, som er i konflikt med fællesskabet og din evne til reelt at lede. Så lad os kigge lidt nærmere på alternativet.

Skab fællesskab

Hvis du vil kunne skabe synergi og god ledelse i dine relationer, er fællesskab en stor og vigtig brik at få lagt. Selvfølgelig kan du lede uden det store fællesskab, men det kræver meget mere individuel ledelse.

Ledelse uden fællesskab, eller med en meget lav grad af fællesskab bliver hurtigt noget, der skaber intern kamp og konkurrence i gruppen, hvis der ellers er nogen form for interaktion. Uden fællesskab vil din indsats hurtigt tage en drejning fra “leadership” til “management”, og du vil hurtigt komme til at styre, kontrollere og måske endda manipulere.

Et godt samarbejde, hvor jeg som deltager kan give mig hen, engagere mig fuldt ud og lade mig lede, kræver fællesskab uden kamp. Et fællesskab, hvor jeg kan føle mig tryg, blotte mine fejl og svage sider. Et fællesskab, hvor jeg reelt kan bidrage men samtidig bliver værdsat som person, for den jeg er og ikke blot ud fra mit bidrag. Et fællesskab hvor jeg får hjælp, støtte og styrke fra, at vi er flere der arbejder for den samme sag.

Den form for fællesskab skaber synergi, tillid, kontakt og helt klart grundlaget for at lede.

Og opskriften er egentlig simpel:

  • Formuler for dig selv hvad det er for kvaliteter, som du ønsker i fællesskabet
  • Opdag og læg mærke til det fællesskab, som eksisterer og hele tiden opstår
  • Italesæt og anerkend det gode, du ser i fællesskabet. Det som er værd at bygge på

Læs også Peters indlæg “Vend spiralen“, det er den mere detaljerede opskrift på det gode fællesskab.

Så drop din trang til at vinde og sæt i stedet fokus på synergi og fællesskab, og lad det så afspejle sig i al din kommunikation og ageren.

Mit spørgsmål til dig er dermed simpelt:

Vil du vinde, eller vil du skabe synergi, der bare svinger?

Efterlad en kommentar