Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Anerkendende tillid

af

En fortsættelse fra indlægget Tillid – en grundsten i god ledelse.

I mit sidste indlæg skrev jeg om, hvordan tillid er forbundet med ledelse, om dets aktive og passive form, om andres tillid til dig og lidt om den lid du sætter til andre. Og det er netop med den tillid, som du udviser til dine medarbejdere, kolleger og chef, at jeg gerne vil fortsætte.

Skab tillid med tillid

Tillid og selvtillid kan fødes med tillid, for det er virkeligt noget der smitter.

Sagt med andre ord: Hvis du virkeligt sætter din lid til mig, satser på mig, giver mig ansvar, så er det svært for mig at bevare mistilliden. Har du noget at miste, hvis jeg fejler, bliver det svært at se dig som modstander. Du vil nemlig – helt modsat – træde tydeligere frem som en medspiller, en jeg kan stole på.

Det er dog ikke kun min tillid til dig, som vokser, når du vælger at investere tillid i mig, det påvirker også min selvtillid. Selvtillid er dog typisk ikke en størrelse, som ændrer sig hurtigt, og det er derfor vigtigt, at du investerer over længere tid, hvis du ønsker at påvirke selvtilliden hos ex. dine medarbejdere.

Aktiv brug af tillid skaber dermed ikke blot et bedre grundlag for, at du kan lede, men i høj grad også et bedre grundlag for, at den enkelte kan lede sig selv.

Desværre er det ikke kun den positive spiral, som virker. Altså at tillid skaber gentillid og selvtillid, men den tilsvarende negative spiral er reelt lige så kraftig. Jeg tænker her på mistillid, og hvordan din mistillid til dine medarbejdere ikke blot udhuler dit ledelsesgrundlag ved at skabe mistillid tilbage til dig, men også har en nedbrydende effekt på den enkeltes selvtillid.

Jeg vil derfor gentage fra mit forrige indlæg, at det er meget vigtigt, at du som leder, styrer dit perspektiv og vælger at fokusere på, hvad det er, som du kan og vil sætte din lid til hos den enkelte, og ikke lader dit fokus hænge fast i det modsatte, det negative, i mistilliden.

Anerkendelse og tillid

Peter Maxsø skrev lidt om anerkendende undersøgelse (AI) i indlægget “Vend spiralen“. Og ønsker du at udvikle og opbygge dine medarbejdere, kolleger, chef, børn eller ægtefælle, ja så er det et fantastisk værktøj. Et redskab, som bliver endnu bedre, når anerkendelsen ikke blot resulterer i fine ord, men også understøttes med tillid.

Tillid er dog ikke noget, som man bare tænder og slukker for. Autentisk tillid dukker ikke bare op sådan ud af det blå. Det sker i hvert fald sjældent, hvis du allerede kender personen, og ikke pludseligt har mødt en helt ny side, som du aldrig kendte før.

Det er derfor vigtigt at den lid, som du aktivt vælger at sætte til dine omgivelser, føles og fornemmes tryg, sådan inden i dig selv, og at du tillader at den vokser frem i et naturligt tempo.

Følges den anerkendende undersøgelse op af tillid. En tillid, som langsomt får lov at vokse frem, så har det netop også en langvarrig effekt. Anerkendelsen er ikke blot en forbigående lysning mellem skyerne, men noget langt mere solidt og effektfuldt, noget hvor man tænker: “Hun mente det sgu!”.

Hvis vi fortsætter lidt af dette spor, kan vi også finde en mere subtil form for anerkendelse, nemlig den anerkendelse, som blot kommer til udtryk gennem øget tillid. En anerkendelse, som ikke pakkes i flotte ord, men blot sniger sig langsomt ind på personen, som du ønsker at opbygge og udvikle.

Det er nu ikke fordi jeg vil underkende værdien af den verbale anerkendelse, men anerkendelse formidlet alene gennem øget tillid, giver dig muligheden for at bytte lidt om på rækkefølgen. Du kan med andre ord starte med aktivt at sætte din lid til de sider og egenskaber, som du gerne vil anerkende, lade tilliden vokse stille og roligt, og så senere følge op og udtrykke anerkendelsen i ord.

Det giver dine ord en helt anden vægt og pondus. De understøtter det du allerede gør, og efterlader dermed en følelse af genklang og autenticitet.

Selvtillid og selvanerkendelse

Tillid og anerkendelse er ikke kun noget, der kan bruges i ledelsen af andre, men i høj grad også noget, der er nøglen til ledelse af selvet – i selvledelse.

På samme måde, som aktivt at bruge tillid til andre, kan vi også vælge aktivt at sætte lid til os selv, eller måske mere specifikt til vores evner, tanker, følelser og fornemmelser.

Igen taler jeg ikke om at have blind tillid til alle dine fornemmelser, følelser, mm., men nærmere om at sætte din lid til, at det er ok, ikke nødvendigvis præcist, men der ligger noget bag, som er værd at hæfte sig ved. Du kan på samme måde også sætte din lid til nogle af de evner, som endnu er under udvikling, og stole på at grundkernen er på plads men samtidig være klar til, at du måske skal korrigere lidt ekstra.

Det handler altså igen om at vælge at finde og fokusere på det, der er værd at stole på, det positive, det som kan vandes og gro. Og så bevidst vælge at anerkende det du evner, mærker og oplever, se det i øjnene og erkende, at det er ok. Det betyder ikke, at du straks skal ud og stå foran spejlet og råbe: “Yes I can!” eller: “Hold kæft hvor er jeg god!” mens du klapper løs på din ranke skulder. Nej, det jeg taler om handler mere om at satse på det der fungerer, det spæde, som måske godt kan blive bedre, men samtidig bærer noget, der virkeligt holder.

Jeg snakker ikke om at satse arvesølvet med risiko for virkeligt at knække nakken men nærmere om, at vove dig lidt ud på tynd is – et sted hvor du stadig kan bunde.

Ingen kommentarer til “Anerkendende tillid”

Efterlad en kommentar