Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

10 lederdyder – Nr. 4 Visdom

af

“The fool wonders, the wise man asks”
– Benjamin Disraeli

I denne serie af indlæg vil jeg berøre 10 dyder og forsøge at skabe inspiration om, hvorfor dyder er et ledelsesværktøj, der kan skabe trivsel, samhørighed, arbejdsglæde og resultater.

Dyd er en egenskab, en særlig kraft. En plantes dyd kan være at helbrede. En knivs er at skære. Et menneskes er at ville og at handle menneskeligt.

Visdom er på linje med to af de tidligere beskrevet dyder – mod og mådehold – en af de 4 Kardinaldyder. Den sidste er retfærdighed. Som nævnt under mådehold sammenfatter Sokrates Kardinaldyderne i en metafor, hvor mådehold knytter sig til maven, mod til brystet og visdom til hovedet. Hovedet, hvor fornuften råder. Her skal vores rationelle evner og skarpe dømmekraft være med til at balancere livets utallige valg, og sørge for, at vi holder kursen og agerer menneskeligt og dydigt.

Sproghistorisk er visdom af fællesgermansk oprindelse, og ordet vis kan både oversættes med at være vidende og at være klog. Visdom kan derfor i vores perspektiv associeres med klogskab, erfaring og evnen til at overskue komplekse situationer. En dyd vi har brug for hver dag, hvad enten ledere skal løse presserende opgaver, udtænke nye løsninger, varetage den daglige drift osv. Vi har hele tiden brug for klogskab, erfaring og evnen til at overskue komplekse situationer. Vi har brug for visdommens kraft.

Oraklet i Delfi

At være vis er gennem livserfaring at have opnået indsigt og indre modenhed.

I det antikke Grækenland var visdommen især relateret til oraklet i Delfi. Ordet orakel siger nærmest sig selv, at det har noget at gøre med visdom. Et orakel er en person eller institution, der betragtes som kilde til visdom eller som fremsiger profetier om menneskers skæbne eller lignende. Ordet orakel er afledt af det latinske ord orare, der betyder “at tale”.

Oraklet i Delfi hørte til i et tempel, som var grundlagt af Apollon, og på gavlen tronede han frem ledsaget af inskriptionen ”Kend dig selv”, eller på originalsproget, ”Gnothi seauton”. Det henviser til påbuddet om, at kende sig selv og sine vaner, sin moral, sit temperament og i det hele taget dyrke selvindsigt som disciplin. At optræne visdommen og lære sig selv at kende for at kunne forstå andre mennesker. Ved at opdage egne mønstre, tanker, reaktioner, følelser osv., lagres refleksionerne som vise indsigter og modenhed. En indsigt og modenhed som kan bruges til at ‘læse’ andre mennesker og situationer.

Det er selvfølgelig ikke alles store passion og interesse at dyrke selvindsigt og søge visdom, men især filosofferne såvel dengang som i dag må siges at være nogle af de grupper af mennesker, der aktivt søger at forstå visdommens kilde og væsenskerne.

Kærlighed til visdommen

Ordet filosofi kommer af det græske ‘philosophia’, der er en sammenstilling af ordet philo, der betyder kærlighed – den mere venskabelige af slagsen vel at mærke – og ordet “sophia”, der betyder visdom.

I dag kan kærligheden til visdommen ofte ende med at blive opfattet som nørderi. At være opslugt og hengivet til en særlig disciplin eller et emne. Godt nok er filosoffer i dag blevet en mere efterspurgt ’vare’ i erhvervslivet, fordi de ofte kan bidrage med betragtninger på mere komplekse situationer. Filosofferne er så at sige trænet i at reflektere og benytte visdommens særlige kraft. Men andre vise grupper har ikke den samme status.

Det være sig de ældre mennesker, der enten er ude af arbejdsmarkedet eller på vej ud. Selvom betegnelsen ’Det grå guld’ er ganske værdsættende er det ikke altid, at segmentet af seniorer i erhvervslivet bliver mødt med den respekt og anerkendelse, som de alene i kraft af deres visdom bør nyde godt af. Tænk hvis vi i langt højere grad lader ’Det grå guld’ blive vise mænd og kvinder, vi adspørger i mange organisationsanliggender. Hver virksomhed bør jo have et tempel med et panel af orakler, der kan rådspørges i diverse sammenhænge. Et slags etisk råd, der kan ytre sig om, hvad der er godt og rigtigt at gøre, når et valg skal træffes.

En anden gruppe af vise mennesker er dem, vi gerne specifikt kalder nørder. Mennesker, der har en lidenskabelig og engageret tilgang til et emne eller en færdighed. De besidder viden om deres specialer, og bør netop derfor hyldes for deres særlige visdom. Eller som Søren Rasted fra Aqua er citeret for at sige: ”Vær god ved nørden. En dag kan det være, at du ender med at arbejde for ham eller hende.”

Kolbs Læringscirkel

En mere teoretisk tilgang til at tilegne sig visdom er Kolbs sammenfatning i en såkaldt Læringscirkel. Kolbs Læringscirkel er en metode til at forstå de processer, der ligger til grund for læring. Kolb inddelte denne proces i fire faser: oplevelse, refleksion, ny teori og implementering.

  • Fase 1: Vær åben, nysgerrig og ikke-dømmende. Vær stille, lyt og husk. Det handler om erfaring.
  • Fase 2: Reflekter over, hvad der skete og hvorfor. Det drejer sig om bevidst stillingtagen, og om fokuseret opmærksomhed.
  • Fase 3: Skab en teori på baggrund af de konkrete erfaringer.
  • Fase 4: Opstil dit eget forsøg, og begynd implementeringen ved at praktisere og afprøve den ny teori.

Når den teori er implementeret, og man er gået fra bevidst inkompetent til bevidst kompetent, og sågar til ubevidst kompetent, så sidder det hele på rygraden, og man bliver en værdig læremester, der kan undervise andre, og give visdommen videre.

“In seeking wisdom, the first step is silence; the second, listening; the third, remembering; the fourth, practicing; the fifth, teaching others”
Solomon ibn Gabirol.

Midt i hele denne mere teoretiske tilgang til visdom og læring, så kan der være en kærkommen lethed over at vende blikket mod de skikkelser, der repræsenterer visdom. Det giver dyden et ‘menneskeligt ansigt’. Et mere konkret udtryk. Tænk på figurer som Dalai Lama, Jesus og Peter Plys. At have deres ‘ansigt’ på nethinden giver visdommen et levende billede, som både rummer lethed, glæde og kærlighed.

Som citatet i starten indikerer stiller den vise person flere spørgsmål, end han eller hun giver svar. Den vise ved, at belærende adfærd ikke altid er lige konstruktivt. Det handler snarere om at plante lysten til at ville tilegne sig visdom gennem egen praksis og erfaring.

En god metode til at dyrke visdommens særlige væsen er nemlig at reflektere over egen praksis. Sæt tid af til at tænke og mærke efter, og vende og dreje din moral, dit temperament, dine reaktioner, dit verdensbillede osv. Læs bøger. Gå i teatret. Lyt til musik. Tal med mennesker, der fascinerer dig. Gå lange ture. Mediter. Bevæg dig. Dans. Tal med dig selv. Lyt til dig selv. Kend dig selv. Visdommen er derinde. Dyrk den.

Du kan læse om de 3 foregående lederdyder her:

  1. Høflighed
  2. Tapperhed
  3. Mådehold

Pingbacks og trackbacks

2 Kommentarer til “10 lederdyder – Nr. 4 Visdom”

  1. Gravatar Helena Risager skrev:

    Lige vand på min mølle. Synes det er fantastisk at tale om dyder, visdom og nørderi. Især i og omkring ledelsesgerningen, da lederen jo har stor impact på mange menneskers liv. I samme åndedrag er det ikke alles passion at søge visdom, dog er det lærerigt at lytte til reflekterede mennesker – både til inspiration i privatlivet og på arbejdet.

  2. Gravatar Peter Maxsø skrev:

    Hej Helena

    Tak for respons. Det sætter jeg altid stor pris på. Og helt enig at det er vigtigt at tale om dyder. Etik kan efter min mening slet ikke få nok opmærksomhed i øjeblikket. Vi har brug for en konstant refleksion over, hvad der er det rigtige og det gode at gøre. Og gerne set i et MEGET langt perspektiv. Så jeg håber mange ledere vil tage det til sig og sætte tid af til at dyrke dyderne.

    Peter

Efterlad en kommentar