Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Nærværende ledelse kræver mindre tanke

af

At være nærværende er essentielt, hvis du vil kunne lede dig selv og andre. Nærvær er det, der binder dig til nuet, til der hvor du og dine medarbejdere er lige nu, men nærvær er også med til at sætte underbevidsthed, intuition og mavefornemmelser i spil, så du kan lede ud fra andet end blot din tanke og forestilling.

Det skal ikke forstås sådan, at hverken tanke eller forestillingsevnen er ubrugelig eller noget skidt i forhold til ledelse, snarere tværtimod. De er begge vigtige komponenter i din perception, dit input til at lede ud fra, dit ledelsesfundament. Det er bare ikke det eneste, som du må basere din ledelse på, og det er her, at nærvær kommer i ind i billedet og hjælper til at gøre perception og dit ledelsesfundament helt.

Desværre har vi i Vesten tendens til, at give os fuldkommen hen til tanken, når vi tænker, og dermed tænker vi ofte på bekostning af nærvær. Ideelt skal du selvfølgelig både kunne tænke og være nærværende, men det kan være ganske svært, hvis det ikke ligefrem er noget, du allerede er trænet i.

En god start er derfor, at du koncentrerer dig om, at skabe nærværende ledelse, når du er i kontakt med andre, og så at tage dig tid til tanke, filosofi og fantasi (forestilling), når du har tid for dig selv.

Thoughtless but mindfull

På engelsk vil jeg beskrive nærvær som “Thoughtless but mindfull”. Hermed mener jeg, at sindet skal være fuldt: fuldt opmærksomt og fuldt tilstede, men tanken skal være helt på lavblus.

Det virker måske lidt provokerende at skulle være tanketom eller tankeløs. Disse to betegnelser er jo ikke ligefrem associeret med noget positivt. Stemplet “tankeløs” er ligesom det engelske “thoughtless” typisk forbundet med handling uden tanke for andre, mens mærkaten tanketom antyder, at man nærmest er debil.

Hvordan kan det så være godt at være tanketom eller tankeløs?

Jo, det handler om kontekst: Hvad er du, hvis du ikke er fuld af tanke?

Hvis der ikke er noget i stedet for tanken, så er det måske rigtigt, at du er uden omtanke og måske endda kan virke dum, hvis ikke ligefrem debil. Men hvis du i stedet for tanke er fuld af opmærksomhed, holder dig aktiv og i god kontakt med din omverden, så fremstår du hverken som debil, dum eller uden omtanke.

Det engelske ord “mindfull” er faktisk meget passende. “Mind” har en dobbelt betydning, og betyder på en gang “sind” og at være opmærksom, at tage sig af. Med mindfullness betyder det, at du sagtens kan tage dig af og tage vare på andre, og dermed agere med omtanke, uden at være tankefuld.

Så lidt karikeret vil jeg spørge: vil du helst være “mindless but thoughtfull” eller “mindfull but thoughtless”?

I Vesten har vi i lang tid helliget os tanken. Det tænksomme menneske, har været forbundet med noget positivt, med intelligens og åndsrigdom. Men tanken er desværre langsom i den forstand, at den først manifesterer sig efter, at underbevistheden har været i spil, og jo mere tankefuld du er, jo mere vil du fjerne dig fra nuet og krybe ind i hovedskallen.

I Østen har der på den anden side været tradition for et noget andet syn på det med tanken. På baggrund af diverse religioner og filosofiske retninger, har der i Østen været en god tradition for at sætte nærværet højt og tanken i anden række. Gennem at dyrke meditation og mindfullness, er evnen til at være nærværende blevet udviklet og forfinet.

I den ca. 2400 år gamle bog “Tao Te Ching“, refererer forfatteren en del til begrebet “Not-doing”. “Not-doing” er ikke at noget med at være passiv, men handler i stedet om ikke at forcere dine handlinger, at tillade dig selv at være uforstyrret men nærværende.

Act without doing:
work without effort.
Think of the small as large
and the few as many.
Confront the difficult
while it is still easy;
accomplish the great task
by a series of small acts.

The Master never reaches for the great;
thus she acheives greatness.
When she runs into a difficulty,
she stops and give herself to it.
She doesn’t cling to her own comfort;
thus problems are no problem for her.

– Lao Tzu, Tao Te Ching

Som eksempel kunne vi sige, at hvis du løber efter bussen, så tillad dig selv blot at løbe, du skal ikke rigtigt gøre noget, blot tillade kroppen at løbe, og dog vil de fleste danskere underlægge sig en eller anden form for tvang eller pisk ved konstant at presse sig selv til at løbe “mere”. Disse folk vil måske konstant tænke “kom nu løb, du kan godt, løb, løb, løb, kom løb, mere, hurtigere, kom så, kom så …”.

Overført fra begrebet “Not-doing”, kunne man måske snakke om “Not-thinking”, som thoughtless, tankeløs eller tanketom, ikke i den forstand at der slet ikke er tanke, men i stedet i betydningen, at du ikke tvinger og forcerer dine tanker, men tillader at de kan være uforstyrret, uformet men samtidigt holder dig selv nærværende.

Tid til tanke, filosofi og forestilling

Men for at være nærværende som leder, er det selvfølgelig vigtigt at du både planlægger tid til nærvær og eftertanke i din kalender.

Begge dele er meget vigtige at tage sig tid til som leder. Nærværet for reelt at kunne lede, og tid til eftertanke for at tømme hovedet og for at behandle alt det, du skal reflektere over, som ikke kan løses i nuet.

Tid til eftertanke er tid for dig selv, hvor du så vidt muligt uforstyrret kan tænke, filosofere og arbejde med din forestillingsevne. Det er her at du kan samle overblikket, kigge langt, lægge planer og arbejde med dine visioner.

Tid til eftertanke er også en form for meditation. Ikke den slags, hvor du skal sidde i fuld lotus og lukke verdenen ude, men af den slags, hvor du tager dig tid til dig selv og dine tanker, tid til lige at få ryddet op på øverste hylde, så du atter kan være klar, afklaret og nærværende.

Det er dog vigtigt at huske, at eftertanke og meditation også kræver nærvær. Ikke så meget i forhold til dine medarbejdere, for det er jo netop tid til dig selv, men nærmere nærvær i forhold til dig selv, et nærvær der gør, at du ikke kun er tanke men stadig har følelser og mavefornemmelsen med.

Efterlad en kommentar