Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Nytårsfortsæt, visioner og mål

af

Nu hvor nytåret nærmer sig med stort hastværk, er det jo blevet populært at tænke i mål og visioner. Vi kigger tilbage på året der gik, og frem på det nye kommende år. Vi laver nytårsfortsæt og sætter hermed nye mål for året der kommer.

Dette sker selvfølgeligt ikke kun på det private plan, men også på arbejdspladsen, på den politiske arena, og på statsplan. Vi holder både afdelingsmøder og ølkassemøder, hvor netop året der gik og året der kommer er på tapetet, og de fleste vil sikkert også høre både dronningen og statsministerens nytårstaler, som begge kigger frem på det nye og tilbage på det gamle.

Men hvad er et godt nytårsfortsæt, et godt mål og en god vision?

Lad os starte med at kigge lidt nærmere på, hvad det er, der kendetegner nytår.

Et skift

Nytår er et skift, på en gang er det en slutning og en ny begyndelse. Det gamle år er forbi, og vi skal i gang med et nyt.

Sådanne skift møde vi også i andre sammenhæng, fx. når vi afslutter et projekt, skifter job, får ny leder eller ny ledelse, har fødselsdag, starter eller stopper en uddannelse, bliver gift eller skilt. Vi møder det selvfølgelig også i det små, når vi afslutter en fase, en opgave eller blot dagen, ugen og måneden.

Ved alle disse skift, er det en rigtig god ide at løfte blikket fra det nære og vante, og bruge tid på at skabe et godt overblik. Et overblik, som kan hjælpe os med at navigere på længere sigt, og som gør os i stand til at fortsætte i det nye og i perspektiv af de overordnede linjer som i “hvor er jeg, og hvor skal jeg hen?

De to første spørgsmål, som typisk melder sig er “jeg ved hvor jeg er, men i relation til hvad?” og “hvor vil jeg hen?“.

Det kommer selvfølgeligt ud på et, for i denne sammenhæng giver det ikke så meget mening at vurdere hvor du er, hvis det ikke er i relation til en mulig destination. Så med andre ord, spørgsmålet “hvor er jeg?” må besvares ud fra svaret på “hvor vil jeg hen?“.

Men lad os kigge lidt på, hvordan vi vælger at anskue sådan en destination.

Resultatmål

Når vi tænker mål, har de fleste af os en tendens til straks at tænke i resultatmål. Resultatmål fokuserer på produktet af din indsats og kendetegnes ved, at de er lette at måle.

Et godt resultatmål beskriver nemlig, hvad du skal opnå, hvornår du skal have opnået det, og hvordan det skal måles, hvilket ofte udtrykkes i kvantitet.

Resultatmål er bedst på den korte bane, som når vi snakker timer, dage eller uger. De er dog også udtryk for punkttænkning, hvor din succes måles ud fra, om du når dine mål, og dermed kun når du har nået en deadline. Du ender med andre ord let i kun at være succesfuld i korte glimt frem for i hele perioder.

Procesmål

En lidt anden måde at tænke på mål, er ved at tænke i procesmål. Procesmål bliver oftest brugt indenfor sportsverdenen, og udtrykker mål for kvaliteten af en proces mens den står på. Et godt procesmål kunne være:

Mine medarbejdere skal være engagerede og fri for stress.

Til forskel fra resultatmål, som har tendes til at skulle overstås, kræver procesmål en stadig overvågenhed. Med et procesmål, forpligter du dig med andre ord, til hele tiden at have opmærksomhed på, om du overholder dit mål eller ej.

I virkeligheden ligger der et uudtrykt procesmål bag et hvert resultatmål, men i og med at vi ikke har sat ord på det endnu, er det meget hurtigt noget, som vi blot har formodet, men ikke rigtigt undersøgt.

Når virksomheder laver deres budgetter og beskriver deres mål for det kommende år, er det ofte under formodning af, at aktionærerne gerne vil have et godt afkast.

Men ved ikke at beskrive dette som et procesmål, glemmer mange at et godt afkast ikke blot defineres ved årets udgang, men hele tiden.

Formål

Når vi skal tænke mål på lidt større sigt, kan vi tale om virksomhedens mission. En mission vil, i denne betydning, udtrykke virksomhedens formål, og dermed dens eksistensgrundlag. Det betyder dog ikke, at en virksomheds mission behøver at være en statisk ting, for den kan ændre sig sammen med ændringer i verden omkring den.

Nu er formulering af virksomhedens mission, dog primært et arbejde for ejerne og bestyrelsen, men pointen med at formulere dit formål, kan sagtens bruges uden for ejerkredsen og bestyrelsesarbejdet.

Du kan derfor med fordel undersøge og formulere, hvad dit formål er med:

  1. din afdeling
  2. dit job
  3. din profession
  4. at lede
  5. at arbejde
  6. dit liv

Listen herover er sorteret efter sværhedsgrad, men også efter værdi. Det er, på denne måde, lettere at forholde sig til formål og eksistensgrundlaget for din afdeling end for dit liv. På den anden side har det meget større personlig effekt, at være afklaret omkring formålet med dit liv end med din afdeling.

Uopnåelige mål

Denne form for mål er pr. design ikke mulige at nå alene og vil heller ikke sammen med andre kunne nås inden for ens eget liv. Pointen med at sætte sig sådan et mål, er at sikre sig, at man har et fast mål, som man kan arbejde på hele sit liv. Et mål som giver mening og formål, og som hjælper til, at der er konsistens i det, man laver gennem hele livet.

Uopnåelige mål hjælper også til at styre dig væk fra ideen om forløsning gennem at nå dine mål, hvorfor du bliver nødt til at finde glæde, lykke og forløsning i hverdagen – i vejen til målet frem for i selve målet.

Konceptet er hentet fra østens filosofi. Hvor uopnåelige mål netop bruges til at bringe mening, perspektiv og formål ind i alle livets gøremål.

Her i vesten, kan sådanne mål godt have en temmelig negativ klang. Vi associerer det let med Sisophys, som i straf blev sat til at rulle en kæmpe sten op ad en stejl bakke, men stenen rullede altid ned igen lige før, den nåede toppen. Dette var en straf fra de græske guder, og er på ingen måde et positivt perspektiv.

Hvis du sætter dig selv et uopnåeligt mål, er det derfor vigtigt, at det netop giver mening også selv om, at målet ikke nås.

Eksempler på uopnåelige mål kan være, at:

  • skabe vedvarende fred i hele verdenen
  • udryde hungersnød og fattigdom
  • sørge for en familie og en god og kærtlig opvækst til alle børn på jorden

Disse er alle mål, som ingen enkeltperson kan nå, og som formegentligt ikke nås i vores livstid. De giver dog alle sammen mening at arbejde for, også selvom at de aldrig skulle blive realiseret.

Et uopnåeligt mål behøver ikke at være lige så omfattende som i eksemplerne herover. Eksempler på mindre omfattende – men stadig uopnåelige mål – er, at:

  • gøre hele København bæredygtig på alle niveauer
  • skabe respekt, accept og forståelse mellem alle befolkningsgrupper og aldersklasser i landet
  • sikre lykke, velstand og et langt liv 7 generationer frem i din familie

Visioner

De fleste mål starter dog med en vision. En ide om hvordan en mulig fremtid kunne se ud.

En god vision er et værdiladet, positivt syn på fremtiden. Det fokuserer typisk på et snævert udsnit af denne fremtid, et udsnit som handler om dig, din familie, din afdeling eller din virksomhed og netop beskriver fremtiden, som du gerne vil have den. Visioner kan dog også være helt fri fra person, familie, afdeling og virksomhed, og blot beskrive en fremtid, som er værd at arbejde hen i mod.

Vision og formål eller uopnåelige mål går ofte hånd i hånd, og det kan være svært at sige, hvad der kommer først. Visionen beskriver hvor vi gerne vil være, mens formål og det uopnåelige mål beskriver vores bidrag, eller med andre ord hvilken bid af visionen vi har valgt at knytte os til.

Start fra bunden

For at sætte gode mål, som er konsistente og i tråd med dine værdier, er det bedst at starte med din vision, og derfra arbejde dig op ad og formulere uopnåelige mål og formål.

Procesmål definerer du løbende ud fra dit formål med din vision og dit eventuelle uopnåelige mål for øje.

Resultatmål bør laves ud fra både dine procesmål og dit formål og holdes på den forholdsvis korte bane.

Hvis du nu sider og tænker “Pyha, sikke en ordentlig mundfuld”, så kan jeg godt forstå det. Visioner, uopnåelige mål og formål er ikke noget man lige arbejder sig igennem i frokostpausen. Du kan derfor også gå til hele manageriet fra en helt anden vinkel.

Du kan starte med at undersøge de resultatmål (og eventuelle procesmål), som du har sat dig, samt dem du allerede har nået eller opgivet.

Brug dem til at reflektere over hvad det er, du vil, og hvad det er for nogle værdier, som du bevist eller underbevist søger. Hvad for nogle antagelser ligger bag disse mål? Hvad er det, du håber på at kunne opnå med disse mål? og hvorfor har du sat dig målene?

Hvis du finder svar på disse spørgsmål, kan du fortsætte et spadestik længere, og stille de samme spørgsmål omkring de mål og antagelser, som nu er kommet frem i lyset.

Hvert skridt i denne retning hjælper til at løfte dit blik lidt mere fra det helt nære, og til at kigge lidt længere og med lidt bredere briller. Fortsætter du længe nok med at grave på denne måde, kan du finde frem til værdiset, vision og formål, som du hele tiden selv har båret rundt på, men aldrig har formuleret eller udtrykt.

God arbejdslyst, og godt nytår!

Læs også:

Del dine visioner, mål og nytårsfortsæt i kommentarerne, eller skriv blot dine tanker herom, så vi andre kan blive ekstra inspirerede. Tak!

Pingbacks og trackbacks

2 Kommentarer til “Nytårsfortsæt, visioner og mål”

  1. Gravatar Bjarne Skifte skrev:

    Kære Nicolai.
    Det er en meget spændende artikel du har skrevet. jeg har specielt haft glæde af dine tanker omkring PROCESMÅL i forhold til resultatmål. Mange af os har arbejdet så længe med resultatmål, at vi ikke umiddelbart tænker over, at man naturligvis også kan sætte mål for processer. Tak for denne øjenåbner.
    Kærlig hilsen
    Bjarne Skifte

  2. Gravatar Nicolai Elberling skrev:

    Hej Bjarne.

    Tak for din kommentar. Og ja, der er nok lidt for meget fokus på resultatmål, og mange misser derfor nemt, at der findes andet.

    Godt at høre, at du har fået noget med hjem.

Efterlad en kommentar