Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Arkiv for november, 2008

Alternativer til kamp

af

Kamp er en integreret del af vores tænkning. Det er en tilstand, som vi ofte ubevidst og ganske ukritisk påfører os selv.

Vi kæmper med vores problemer, tanker, beslutninger og vores fysik. Vi kæmper for at komme i form, at tabe de sidste kilo, og kan til tider finde på at kæmpe med at sætte håret.

På jobbet kæmper vi med rapporter, budgetter og med at finde tid til det hele. Vi kæmper med den besværlige kunde, vores leverandører og med medarbejderen, som ikke helt vil makke ret.

Vi kæmper om kunderne; om markedet og om vores leders, medarbejderes eller partners gunst.

Vi kæmper for at overleve, blive på markedet, holde på kunderne. Vi kæmper for vores børn, for kærlighed og venskab og for jobbet, anseelse og status.

Men er det ikke bare ord, en talemåde, som ikke har noget med kamp at gøre?

Jo selvfølgelig er det bare ord, men de afspejler et perspektiv, en måde at anskue vores omverden på, som er dybt forbundet med kamp. En mentalitet, som kan være svær at undgå, hvis vi ikke kender et bedre alternativ.

fortsæt »

Bundledelse

af

Omvendt organisationspyramide

Normalt tegner vi organisationspyramiden som en trekant med spids top, og bred bund. I toppen har vi virksomhedens ledelse, og i bunden har vi alle medarbejderne.

Det er selvfølgelig blot en illustration, som kan bruges til at beskrive virksomhedens organisation. Den måde at se organisationen på, påvirker os dog mere end som så. Vi snakker om topledelse, og beskriver lederne som nogen, der kan være over eller under de andre ledere. Vi snakker om den øverste ledelse, om lederen over eller under mig.

En leder er med andre ord placeret over sine medarbejdere, og det passer jo godt til billedet af lederen, som går forrest og viser vej, eller måske ligefrem trækker læsset.

Ja, man kunne jo næsten få den tanke, at det er ledelsen, der trækker læsset, skaber resultaterne og er virksomhedens kerne, essens, hjerne og hjerte. Dermed kunne man måske også få den tanke, at medarbejderne (folkene på gulvet) egentligt bare er vedhæng, til at undvære og nemme at skifte ud.

Det er selvfølgelig ikke det mest hensigtsmæssige signal en ledelse kan sende til sine medarbejdere, at de nærmest er overflødige, lige til at skifte ud eller outsource, og at det ikke er dem, der skaber resultaterne.

fortsæt »

Finanskrise – Nøglen til nærvær?

af

Ordet krise kan i sin oprindelige græske betydning tolkes som et ’vendepunkt’. Eller mere konkret en ny tilstand eller forandring, der er forbundet med at beslutte sig for en forskel. En krise kan være en mulighed for vækst og modning, hvis det gribes sådan an. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og kriser er ikke altid dårligt.

Finanskrisen kradser og det kan være fristende at gå i panik. Men det behøver vi måske langt fra at gøre. Tværtimod kan det være nøglen til nærvær og på sigt løsningen på rekrutteringsproblemer, stress, sygefravær og andre af de symptomer, som det høje tempo, vi længe bevæget os i, har medført. Vi kan måske oven i købet drage nogle erfaringer, som kan være frugtbare i intentionen om at have mere fordybelse og kvalitet i vores arbejdsliv. Meget lærte vi af dotcom-boblen, der bristede, og som på mange måder minder om den situation, vi står i i dag. Vi lærte bl.a., at alt ikke går kontinuerligt fremad. At ensidig vækst ikke altid er positivt. At mennesker og organisationer bevæger sig i ’sværme’. Og at højt tempo med mange forandringer kan føre til et kollaps, når mega-maskineriets motor overophedes.
fortsæt »

10 ting du bør takke dine medarbejdere for

af

At sige tak, er et temmeligt kraftfuldt redskab, som leder. Noget de feste bruger alt for sjældent, og alt for beskedent. Alle mennesker har brug for anerkendelse. Det er sjældent noget vi får for meget af, og et simpelt tak kan falde som regn i en ørken… på et tørt sted.

Det behøver egentligt ikke være et stort tak, men bare sådan et lille tak, som takket når nogen rækker dig saltet ved frokostbordet, kan have stor effekt.

Det kan også udtrykkes med andet end ordet ”tak”. Et klem på skulderen, et nik på det rette tidspunkt, et smil eller et thumbs-up, men at sige ordet ”tak”, kan understrege det hele og sikre, at budskabet går helt igennem, nemlig ”ja, jeg ser dig, og jeg sætter pris på dig, og det du gør”.

fortsæt »