Ren ledelse

Hvor meget betyder de tanker, vi har, og de ord, der konstant kører rundt i hovedet på os, for vores livskvalitet og livsudfoldelse? Den romerske digter Ovid fortalte i sin tid om kunstneren Pygmalion, der efter lang tids ensomhed udskar en kvindestatue i elfenben. Statuen gjorde så stort et indtryk på Pygmalion, at han forelskede sig i den. Derfor bad han guderne om, at måtte få en hustru af tilsvarende skønhed. Venus forstod hans ønske, og gav liv til elfenbenspigen, som Pygmalion følgende giftede sig med.

Det er en ofte citeret myte, der illustrerer, hvor kraftfulde vores tanker kan være. Siden har fænomenet haft mange andre afskygninger. Den tyskfødte forsker Robert Rosenthal blev i sidste århundrede bl.a. kendt for sine forsøg med selvopfyldende profetier. Forskningen gik ud på at påvise, at vores forhåndsindstilling til tingene er med til skabe resultaterne og konklusionerne i den sidste ende. Hvis et hold lærere bliver orienteret om at en bestemt gruppe af eleverne er udpræget intelligente, vil de blive behandlet og bedømt således. Studierne ledte til begrebet Rosenthal-effekten, og er siden også blevet kaldt Pygmalion-effekten.

fortsæt »

Alt for mange kvinder, giver køb på de kvindelige dyder til fordel for de maskuline, når de sætter sig i chefstolen. Måske skyldes det de mange afbildninger af den gode leder som den “stærke” leder, der går forrest, viser vej og fører slagets gang.

Resultatet bliver desværre alt for ofte, at kvindelige ledere kommer til at karikere de maskuline dyder. Dyder, som ikke ligger ligeså naturligt for kvinder, og som sjældent reelt er en fordel i forhold til at skabe god ledelse. Karikaturen er i sagens natur en fremhævelse af de mest iøjefaldende karakteristika, og i forhold til maskuline dyder som styrke, udholdenhed, kamp og initiativ, kan karikaturen hurtigt blive til: forceren, stædighed, spidse albuer og utålmodighed.

Hvis det så kobles med, at alle de gode kvindelige dyder bliver pakket væk eller blot tonet ned, så er resultatet hurtigt en harpe af en leder, der kun kan manipulere, forcere, kontrollere og styre.

Personligt tror jeg, at det er mangel på kvindelige forbilleder, når det gængse billede af god ledelse er så tæt knyttet til de maskuline dyder. For når god ledelse bliver skilt ad og kigget efter i sømmene, så er det lutter kvindelige dyder, som springer i øjnene.

fortsæt »

Har du nogensinde tænkt over hvor mavefornemmelsen egentligt er lokaliseret? Er det ved solar plexus? Ved navlen? Lige under venstre ribbenskant? Eller er det måske en fornemmelse, der sidder et ikke nærmere defineret sted i kroppen?

Det er blevet populært at henvise til mavefornemmelsen, som en måde at legitimere og forklare sine beslutninger på. Det er ikke mange år siden, at et begreb af den slags blev kategoriseret som mindre relevant og i visse tilfælde endda som det rene hokus pokus. Men efterhånden har det vundet indpas i det daglige sprogbrug, og må siges at være endog meget udbredt. Vi oplever ledere, der lancerer alt fra strategiplaner og værdigrundlag til forandringsledelse og arbejdsmiljøtiltag ud fra, at der er tale om valg baseret på ’mavefornemmelser’.
fortsæt »

Der snakkes en del om de gode selvledende medarbejdere, og om hvor attraktive de er. Men hvad er selvledelse egentligt, og hvorfor er de selvledende medarbejdere egentligt så hotte?

Ph.d. om selvledelse

Jeg har snakket med Signe Groth-Brodersen, som skriver erhvervs-Ph.d. om selvledelse for Nordea. Hun er uddannet psykolog (Cand.psyk.) og forsker i samspillet imellem selvledelse i jobbet, personligt selvlederskab og stress.

I sit bud på at beskrive hvad selvledelse er, har hun sammen med Rikke Rosbjerg konstrueret en model for selvledelse. Modellen beskriver en medarbejders grad af selvledelse, ved at måle hvor meget medarbejderen er engageret:

1. Adfærdsmæssigt
2. Følelsesmæssigt
3. Kognitivt

fortsæt »

Det er en gammel floskel, at hegne problemer, udfordringer og svære ting ind med ordene “Hvem har også sagt, at det skulle være let?”.

Men de ord afspejler faktisk en meget uheldig filosofi. En filosofi baseret på, at vi identificerer os med modstand og som bl.a. medfører, at vi har svært ved rigtigt at sætte pris på alt det, som blot kommer let til os.

Filosofien påvirker typisk også den måde, vi ser os selv på. Som selvbillede kunne det udtrykkes med: “Jeg er noget særligt der, hvor jeg er på trods” eller “Mit arbejde er kun noget værd, hvis jeg lykkes, hvor det er svært”.

Denne måde at se sig selv på kommer fra kamp og konkurrence. Den kommer fra erkendelsen af, at det ikke er rigtigt tilfredsstillende at vinde i konkurrencer, hvor du er alt for overlegen. Men netop gennem konkurrence og denne erkendelse, bliver modstanden et vigtig pejlemærke til at måle din succes.

Du er dog meget bedre stillet med en anden tilgang til livet end at måle dig selv gennem den modstand, som du møder.

fortsæt »

Hvis du som leder ønsker at forandre noget, er første skridt at acceptere tingene, som de er, og først når du kan møde dem med fuld accept, har du en chance for at skabe ændring gennem ledelse.

Det er dog nemmere sagt end gjort, for hvis der er noget, som du ikke bryder dig om, kan det jo netop være svært at acceptere.

Men hvis du ikke starter med at acceptere det, som du forsøger at ændre, så skaber du indre modstand og vil have svært ved reelt at være nysgerrig og undersøgende.

Du vil ligeledes let blive anspændt omkring situationen, personen eller emnet, og denne anspændthed vil have tendens til at skabe konflikt, frustration og kamp, frem for reel ledelse.

Har du fx. medarbejdere som stjæler, må du starte med at acceptere, at de stjæler. Kan du ikke det, så kan du ikke nå ind til dem som leder, og du vil ende med at forsøge på at forcere, styre og manipulere frem for at lede.

fortsæt »

I disse tider med økonomisk mathed dels i form af finanskrisen, og dels i form af økonomiske efterveer oven på en lidt for dyr jul, er mådeholdenhed noget, der er værd at dyrke lidt mere af.

Mådehold handler om at sætte grænser, ikke at overdrive, at holde sig til det nødvendige. Noget der i tidens tunge ofte omtales som “Mindre er bedre”.

Men er livet ikke blot kedeligt, hvis ikke vi kan svælge os i overflod, være grænseløse og bare give los? Om ikke andet så bare ind i mellem?

Ikke efter min mening. Noget af den værdi, der netop er værd at hente fra mådeholdenhed, er, at du bliver nødt til at aktivere din kreativitet. Ved ikke at vælge den lette vej, vejen med et ubegrænset pengeforbrug, bliver du nødt til at tænke alternativt, til at prioritere, til at finde nye veje og ikke mindst til at være mere opmærksom.

Du stopper dog ikke med at søge din lykke, blot fordi du vælge at være mådeholden. Du bliver blot nødt til at kigge andre steder; steder der ikke handler om overforbrug, og om blot at tilfredsstille mave, dovenskab og begær.

fortsæt »

Nu hvor nytåret nærmer sig med stort hastværk, er det jo blevet populært at tænke i mål og visioner. Vi kigger tilbage på året der gik, og frem på det nye kommende år. Vi laver nytårsfortsæt og sætter hermed nye mål for året der kommer.

Dette sker selvfølgeligt ikke kun på det private plan, men også på arbejdspladsen, på den politiske arena, og på statsplan. Vi holder både afdelingsmøder og ølkassemøder, hvor netop året der gik og året der kommer er på tapetet, og de fleste vil sikkert også høre både dronningen og statsministerens nytårstaler, som begge kigger frem på det nye og tilbage på det gamle.

Men hvad er et godt nytårsfortsæt, et godt mål og en god vision?

Lad os starte med at kigge lidt nærmere på, hvad det er, der kendetegner nytår.

Et skift

Nytår er et skift, på en gang er det en slutning og en ny begyndelse. Det gamle år er forbi, og vi skal i gang med et nyt.

Sådanne skift møde vi også i andre sammenhæng, fx. når vi afslutter et projekt, skifter job, får ny leder eller ny ledelse, har fødselsdag, starter eller stopper en uddannelse, bliver gift eller skilt. Vi møder det selvfølgelig også i det små, når vi afslutter en fase, en opgave eller blot dagen, ugen og måneden.

fortsæt »

Det er en udbredt misforståelse at ledere og selvledende medarbejdere ikke kræver ledelse. Netop disse to grupper kræver faktisk en ekstra kyndig ledelsesindsats. En nærværende ledelsesform af den mere subtile karakter, hvilket til gengæld kan gøre den svær at få øje på.

Det fælles for ledere og selvledende medarbejdere er, at begge parter er ledere i forhold til deres arbejdsområde. Om det så er gennem selvledelse eller om det er ledelse af projektet, teamet eller afdelingen. Der er med andre ord ikke den store forskel på ledere og de selvledende medarbejdere, hvis vi lige et øjeblik ser bort fra forskelen i, hvem de har ansvar for.

Men hvis disse mennesker i store træk leder sig selv, hvad er det så, at du – som leder – skal bringe til fadet?

Overblik

Et kendetegn ved både de ledere og selvledende medarbejdere, som du er ansvarlig for, er, at de alle har et begrænset ansvarsområde, en delmængde af det, som du selv er ansvarlig for.

fortsæt »

Vil du gerne have mere energi og overskud i privatliv og karriere? Vil du gerne have en bedre ansigtskulør, vågne op og være frisk, have længere lunte og generelt kunne tackle flere af hverdagens udfordringer? Så ligger der uanede muligheder for at nå de mål og den tilstand ved at spise ordentligt, drikke godt med vand og undgå stimulanser såsom kaffe, sukker, nikotin og alkohol.

Vælg den rette livsstil
I et øjebliks klarhed kunne man endda fristes til at foreslå sammenhængen mellem en velfungerende fordøjelse og høj livskvalitet. Når fordøjelsen virker er vi friskere, skarpere, mere koncentrerede og har et energiniveau, der gør os i stand til at præstere bedre. Hvis vi vælger at bruge det overskud til at realisere vores behov, ønsker og prioriteter, er det en endog meget stor sandsynlighed for, at vores livskvalitet stiger.

Den rette livsstil gør kroppen modstandsdygtig over for sygdom, stress, manglende overskud og hurtig aldring. Desuden øges hukommelse, koncentration, indlæring, effektivitet og produktivitet.

fortsæt »