Om bloggen | Ophavsret | Arkiv | Abonner (RSS|email)

Arkiv for kategorien 'Nærvær'

Skal du absolut vide alt?

Uvidenhed beskytter

af Peter Maxsø

Af og til kan det være rart, at man ikke ved, at man ikke kan. Ubevidst inkompetent ville nogle sige. Men måske er man i virkeligheden ubevidst kompetent. Det kommer an på øjnene, der ser.

Som med min gamle lærermester, der på en lægekonference skulle fortælle om sine livslange succesfulde erfaringer med at manipulere ryg og nakke. Efter at have beskrevet sin teknik og fortalt om metodens indlysende effektivitet, kom en læge farende med en model af en rygsøjle og proklamerede, at den metode som tilsyneladende havde reddet mange mennesker fra smerter og problemer, i teorien ikke kunne lade sig gøre. Hvortil min lærermester svarede, at så var det godt, at han ikke havde vidste, at det ikke kunne lade sig gøre. fortsæt »

Er alt mon et?

Udsyn og indblik

af Peter Maxsø

Hvor begynder det hele, og hvor slutter det. Og hvordan kan vi overhovedet adskille tingene fra hinanden?

Alt er forbundet. Holisme kalder nogen det. Helhedsforståelse er det i hvert fald. Og når alt kommer til alt, så påvirker vi hinanden i en grad, der tyder på, at vi er én stor familie og et stort fællesskab.

Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med? Fordi behovet for samhørighed, meningsfuldhed og fællesskab har sat sig igennem i endog meget høj grad. Der tales om fælles fodslag, synergi, at trække på samme hammel, at være ansvarlig og udvise gensidig respekt, ærlighed og åbenhed.

Det kræver tolerance. For at kunne lære at omgås hinanden og kommunikere og samarbejde, så er begreber som fleksibilitet og rummelighed ganske afgørende. Det kræver, at vi i samme udstrækning, som vi udvikler os selv som individer, også afvikler os selv. Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvor det hele begynder, eller hvor det slutter. Er det vigtigst, at vi sørger for os selv, og er det vores sande natur, som vi skal undertrykke for at kunne prioritere fællesskabet? Eller er det vigtigste, at vi sørger for ’stammens’ ve og vel, og er vores sande natur at ville tage os andre før os selv? fortsæt »

Smid ballasten og nå dine drømme

Eksspiration er vejen til inspiration

af Peter Maxsø

Eksspiration betyder udånding. I modsætning til inspiration, der betyder indånding. I hvert fald oprindeligt. Nu betyder inspiration også i overført betydning at få en åbenbaring eller blot en god idé. At blive beåndet for at bruge et lidt højtideligt udtryk.

Men tilbage til eksspiration. At slippe vejret og lade lungerne trække sig sammen, for at give plads til en ny indånding, og dermed at lungerne kan udvide sig. Og netop inspiration er ofte anvendt og eftertragtet som i betydningen at få gode idéer og blive begejstret skabende. Men hvad med at gøre plads til nye input? Dee Hock, som er grundlægger af VISA, har udtalt at:

”Problemet er aldrig at få de innovative tanker ind i hovedet, det svære er at få de gamle ud”

Der skal så at sige skiftes vand i karret. Det skal en ny pære i fatningen. Der skal frisk luft ind i rummet. Og for at det kan lade sig gøre skal det gamle vand ud, den gamle pære skrues løs, og døren åbnes, så den gamle luft kan vige pladsen for nye og forfriskende vinde. fortsæt »

Den stærke leder

Den stærke leder

af Nicolai Elberling

Sjovt nok, er noget af det, der kendetegner en stærk leder ikke hendes styrker, men tværtimod, at hun har overskud og styrke nok til at lede, hvor hun er svag, usikker, mangler overblik og ikke helt kender vejen.

Det kommer af den selvsikkerhed, som hun har, fordi hun er stærk, har fundet roen og efterhånden har fået den erfaring som skal til.

Hun bliver lidt som en vis gammel kone, som kan lede blot med lytten, smil, omsorg og småkager. Ingen af disse kræver stor styrke og kraft, men det er evner, der kan have en kæmpe effekt i hænderne på den rette leder.

Vi andre, der i ungdommens kådhed, ikke har givet os tiden til at se og lytte, har helt modsat, en tendens til at kaste os ud i en helt forkert brug af vores kræfter. Vi går fejlagtigt efter brug af maksimal power, at bruge vores kræfter, spille med musklerne. Vi leder ud fra vores styrker og magt frem for, hvor vi er svage og reelt kan udøve den subtile form for ledelse, der kommer fra et helt andet sted. fortsæt »

Den faciliterende leder

Lederen som facilitator

af Peter Maxsø

Being facilitative is based on the idea of talking with people, not at them. It’s about creating enviroments that foster cooperation and link ideas. It’s about encouraging creativity so that people can reach higher. It’s about moving people to action rather than ordering them to move.
– Ingrid Bens

Facilitering betyder at gøre noget lettere. I henhold til ledelse og organisation er det en proces, hvor en eller flere hjælper andre til at arbejde mere effektivt. Eller sagt med andre ord: Facilitatoren hjælper teams til at forbedre deres arbejde både kvantitativt og kvalitativt ved at få medlemmerne til at samarbejde bedre.

I modsætning til traditionelt lederskab er facilitering en disciplin som egner sig godt til det moderne arbejdsliv. Vores arbejdsforhold har ændret sig, og det har skabt nye behov for at lede og blive ledet. fortsæt »

Afsæt tid til at lede

Tid til ledelse

af Nicolai Elberling

Producer, producer, producer… ja det føles nærmest som det største ledelsesmantra i vores tid.

Det handler om effektivitet og performance, og bliver hurtigt kortet ned til ens evne til at producere resultater på den helt korte bane.

Dette fokus på produktivitet opstår bl.a. fra vores behov for at kunne måle os selv og de mennesker, som omgiver os, og her bliver de små kortsigtede resultatmål helt klart de nemmeste at tage fat på og ud fra dem alene, at vurdere om vi nu har været enten dygtige eller nogle slendrianer i dag.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har ind i mellem nogle lange dage, hvor produktionen ikke ligefrem flyder, hvor tanker, refleksion og rastløsheden rasler på sig. Dage hvor jeg kan have svært ved at se mig selv i øjnene, for jeg har jo stort set ikke produceret noget. Men alligevel dage, som i det lange løb, har slået rødder, vokset, og skabt grundlaget for, at jeg senere kan være fuldstændig afklaret, præcis og knivskarp. fortsæt »

Skab synergi så det svinger

Hvorfor vind-vind ikke er godt nok

af Nicolai Elberling

Det handler ikke om at vinde,
men om at få det hele til at svinge!

Separation eller integration er egentligt det reelle spørgsmål. Hvad er du til? Vil du skabe fællesskab, som du selv er en del af, eller udskille dig og stå alene?

Lad mig vise dig, hvordan du med fokus på fællesskab kan skabe synergi i stedet for kamp og adskillelse, men først lidt baggrund:

Til daglig bruger vi ofte ord og begreber forbundet med kamp og det at vinde og tabe. Vi vinder kunden, markedet, argumentet, ordren; vi vinder medarbejderens tillid men taber gejsten, det gode humør, kontakten til gamle venner. Er vi gode, skaber vi også vind-vind-løsninger, hvor begge parter kan gå hjem med armene i vejret og sige “Vi vandt!”.

Men et af problemerne med både vind-vind og vind-tab-løsninger er, at begge perspektiver skaber separation mellem dig, dem du vinder over og dem du vil imponere. Når du vinder argumentet med din chef/kollega/medarbejder/partner, ja så skaber du et lille “os og dem” eller “mig og dig”, hvor selve adskillelsen mellem jer bliver fremhævet.

Det samme sker, når du skaber vind-vind-løsninger, for selvom der er et “Vi” gemt i, at vi begge vandt, og at der måske ikke var nogen at vinde over, så er der stadig en tydelig opdeling i fronter. Vi siger “vind-vind” fordi du vandt og jeg vandt. Vi siger netop ikke “vi vandt”, for så ville det jo hedde en “vind-løsning” eller måske blot “en god løsning”.

Når vi snakker om at vinde, er der et stort aspekt der handler om at fremhæve os selv som vindere, at distancere os fra de andre, at tilegne os status som vinder. Det er nok ikke noget, som vi typisk går og tænker så meget over, men det er noget, vi gør ganske ubevidst, når vi identificerer os selv ud fra modstand (se indlægget Hvem har sagt, at det skal være svært?).

Baseret på modstand ser jeg mit værd, hvor jeg er på trods, hvor jeg klarer mig selvom, det var svært. Fuldstændig som i de gamle eventyr, hvor helten eller heltinden går så meget svært igennem, men alligevel vinder til sidst. fortsæt »

Tålmodighed er en dyd

10 lederdyder – Nr. 5 Tålmodighed

af Peter Maxsø

Our patience will achieve more than our force.
- Edmund Burke

En overbevisning i det moderne liv er ofte, at vi ikke har et sekund at spilde. At tiden løber, og at vi bør følge med. At det skal gå stærkt, før det er godt. Før det betyder produktivitet og profit.

Tænk hvis tålmodighed udfordrer den myte, og man i stedet sandsynliggør, at et roligt tempo betyder endnu mere profit i form af:

•    Lavere sygefravær
•    Mindre stress
•    Større kvalitetssikring
•    Leveringssikkerhed
•    Mere og bedre innovation
•    Og i øvrigt generel større trivsel, arbejdsglæde og stemning
fortsæt »

Vil du have mere power, overksud, energi og klarhed?

30 procent mere overskud på 30 dage

af Peter Maxsø

“Mennesker der trives har overskud. Mennesker med overskud skaber resultater for sig selv og for andre.”

De fleste mennesker, vi arbejder med, vil gerne have mere overskud i det daglige. Overskud kan synes svært at opnå, især hvis man i forvejen er i underskud. Men det behøver ikke være så svært. Kunsten er at tage de første skridt. Og der findes 3 meget enkle og effektive skridt i retning mod overskud. Kost, motion og hvile. Så enkelt kan det gøres. Sørg for en god døgnrytme, hvor både søvnen og pauserne er veltilrettelagte og systematiske. Sørg for 3 gode og regelmæssige måltider. Og dyrk motion jævnligt og struktureret.

Hvis du følger den simple opskrift får du med garanti 30 procent mere overskud på 30 dage. Det er næsten at sammenligne med en matematisk formel. Og selvfølgelig kun næsten, for naturligvis vil der være mange andre faktorer, der spiller ind.
Men undersøgelser fremhæver gang på gang ovenstående råd som væsentlige for at leve et liv med overskud, trivsel, glæde, ro og robusthed.

Vores erfaring kommer fra deltagere på vores kurser og uddannelser, samt de mennesker, der kommer i individuelle forløb. Størstedelen af disse kunder nævner ofte og samstemmende kost, motion og hvile som primære indsatsområder for at få fyldt ressourcebrønden op. fortsæt »

Lederen som sendemast

Trådløst lederskab

af Peter Maxsø

Hver eneste gang vi går ind i et lokale med trådløst Internet er det det mest naturlige i Verden, at vi kort tid efter kan være online og surfe rundt på vores yndlingssider og blive opdateret om nyheder og anden relevant viden. Og det selvom routeren er et helt andet sted i huset eller sågar i en anden bygning.

Vi stiller ingen uddybende spørgsmål eller undrer os over, hvordan elektriske bølger kan rejse gennem vægge og mure. Vi tager det blot for givet.

Tænk hvis vi på samme måde udsender bølger og elektriske impulser, der kan opfanges af de modtagere, der nu måtte være for den slags. Tænk, hvis dit lederskab går gennem vægge og mure? Tænk, hvis dit humør, dine holdninger og din energi siver gennem organisationen på tværs af etager og på trods af lukkede døre? fortsæt »