Ren ledelse

Being facilitative is based on the idea of talking with people, not at them. It’s about creating enviroments that foster cooperation and link ideas. It’s about encouraging creativity so that people can reach higher. It’s about moving people to action rather than ordering them to move.
– Ingrid Bens

Facilitering betyder at gøre noget lettere. I henhold til ledelse og organisation er det en proces, hvor en eller flere hjælper andre til at arbejde mere effektivt. Eller sagt med andre ord: Facilitatoren hjælper teams til at forbedre deres arbejde både kvantitativt og kvalitativt ved at få medlemmerne til at samarbejde bedre.

I modsætning til traditionelt lederskab er facilitering en disciplin som egner sig godt til det moderne arbejdsliv. Vores arbejdsforhold har ændret sig, og det har skabt nye behov for at lede og blive ledet. fortsæt »

Det handler ikke om at vinde,
men om at få det hele til at svinge!

Separation eller integration er egentligt det reelle spørgsmål. Hvad er du til? Vil du skabe fællesskab, som du selv er en del af, eller udskille dig og stå alene?

Lad mig vise dig, hvordan du med fokus på fællesskab kan skabe synergi i stedet for kamp og adskillelse, men først lidt baggrund:

Til daglig bruger vi ofte ord og begreber forbundet med kamp og det at vinde og tabe. Vi vinder kunden, markedet, argumentet, ordren; vi vinder medarbejderens tillid men taber gejsten, det gode humør, kontakten til gamle venner. Er vi gode, skaber vi også vind-vind-løsninger, hvor begge parter kan gå hjem med armene i vejret og sige “Vi vandt!”.

Men et af problemerne med både vind-vind og vind-tab-løsninger er, at begge perspektiver skaber separation mellem dig, dem du vinder over og dem du vil imponere. Når du vinder argumentet med din chef/kollega/medarbejder/partner, ja så skaber du et lille “os og dem” eller “mig og dig”, hvor selve adskillelsen mellem jer bliver fremhævet.

Det samme sker, når du skaber vind-vind-løsninger, for selvom der er et “Vi” gemt i, at vi begge vandt, og at der måske ikke var nogen at vinde over, så er der stadig en tydelig opdeling i fronter. Vi siger “vind-vind” fordi du vandt og jeg vandt. Vi siger netop ikke “vi vandt”, for så ville det jo hedde en “vind-løsning” eller måske blot “en god løsning”.

Når vi snakker om at vinde, er der et stort aspekt der handler om at fremhæve os selv som vindere, at distancere os fra de andre, at tilegne os status som vinder. Det er nok ikke noget, som vi typisk går og tænker så meget over, men det er noget, vi gør ganske ubevidst, når vi identificerer os selv ud fra modstand (se indlægget Hvem har sagt, at det skal være svært?).

Baseret på modstand ser jeg mit værd, hvor jeg er på trods, hvor jeg klarer mig selvom, det var svært. Fuldstændig som i de gamle eventyr, hvor helten eller heltinden går så meget svært igennem, men alligevel vinder til sidst. fortsæt »

En af mine gode kollager introducerede mig for mange år siden til forhandlingens ædle kunst. Indtil da, havde mit billede af forhandling været noget med store arbejdsmarkedsforlig, og dygtige forhandlere var enten teknokrater med tal som speciale eller bilsælgere med perletænder og rappe replikker.

Men med et stod det klart for mig, at forhandling er alt lige fra, hvem der tager opvasken derhjemme, til beslutninger om, hvor julen skal fejres. Og i arbejdsmæssig sammenhæng på samme vis ting som: Hvem følger op på aftalerne fra mødet, hvordan skal vi indrette den nye etage, hvad skal vi have på dagsordenen til Personalemødet, hvornår skal vi have nye IT-systemer, hvor skal sommerfesten foregå, og sådan kan man blive ved. Og hertil kommer de gængse forhandlingssituationer om løn, barsel, ferie, firmabil og andre vilkår.

Forhandling foregår hele tiden og altid. Med andre og med os selv for den sags skyld. Og det er en disciplin, som hvis den bliver trænet og forfinet, kan gøre mange af hverdagens dilemmaer og udfordringer meget nemmere og enklere at navigere gennem. Især hvis holdningen fra parterne er, at alle skal gå fra ’bordet’ med følelsen af at have opnået en god aftale.

Men lad os se nærmere på en definition af begrebet forhandling. fortsæt »

Hver eneste gang vi går ind i et lokale med trådløst Internet er det det mest naturlige i Verden, at vi kort tid efter kan være online og surfe rundt på vores yndlingssider og blive opdateret om nyheder og anden relevant viden. Og det selvom routeren er et helt andet sted i huset eller sågar i en anden bygning.

Vi stiller ingen uddybende spørgsmål eller undrer os over, hvordan elektriske bølger kan rejse gennem vægge og mure. Vi tager det blot for givet.

Tænk hvis vi på samme måde udsender bølger og elektriske impulser, der kan opfanges af de modtagere, der nu måtte være for den slags. Tænk, hvis dit lederskab går gennem vægge og mure? Tænk, hvis dit humør, dine holdninger og din energi siver gennem organisationen på tværs af etager og på trods af lukkede døre? fortsæt »

En fortsættelse fra indlægget Tillid – en grundsten i god ledelse.

I mit sidste indlæg skrev jeg om, hvordan tillid er forbundet med ledelse, om dets aktive og passive form, om andres tillid til dig og lidt om den lid du sætter til andre. Og det er netop med den tillid, som du udviser til dine medarbejdere, kolleger og chef, at jeg gerne vil fortsætte.

Skab tillid med tillid

Tillid og selvtillid kan fødes med tillid, for det er virkeligt noget der smitter.

Sagt med andre ord: Hvis du virkeligt sætter din lid til mig, satser på mig, giver mig ansvar, så er det svært for mig at bevare mistilliden. Har du noget at miste, hvis jeg fejler, bliver det svært at se dig som modstander. Du vil nemlig – helt modsat – træde tydeligere frem som en medspiller, en jeg kan stole på.

Det er dog ikke kun min tillid til dig, som vokser, når du vælger at investere tillid i mig, det påvirker også min selvtillid. Selvtillid er dog typisk ikke en størrelse, som ændrer sig hurtigt, og det er derfor vigtigt, at du investerer over længere tid, hvis du ønsker at påvirke selvtilliden hos ex. dine medarbejdere.

Aktiv brug af tillid skaber dermed ikke blot et bedre grundlag for, at du kan lede, men i høj grad også et bedre grundlag for, at den enkelte kan lede sig selv.

Desværre er det ikke kun den positive spiral, som virker. Altså at tillid skaber gentillid og selvtillid, men den tilsvarende negative spiral er reelt lige så kraftig. Jeg tænker her på mistillid, og hvordan din mistillid til dine medarbejdere ikke blot udhuler dit ledelsesgrundlag ved at skabe mistillid tilbage til dig, men også har en nedbrydende effekt på den enkeltes selvtillid.

fortsæt »

“The fool wonders, the wise man asks”
- Benjamin Disraeli

I denne serie af indlæg vil jeg berøre 10 dyder og forsøge at skabe inspiration om, hvorfor dyder er et ledelsesværktøj, der kan skabe trivsel, samhørighed, arbejdsglæde og resultater.

Dyd er en egenskab, en særlig kraft. En plantes dyd kan være at helbrede. En knivs er at skære. Et menneskes er at ville og at handle menneskeligt.

Visdom er på linje med to af de tidligere beskrevet dyder – mod og mådehold – en af de 4 Kardinaldyder. Den sidste er retfærdighed. Som nævnt under mådehold sammenfatter Sokrates Kardinaldyderne i en metafor, hvor mådehold knytter sig til maven, mod til brystet og visdom til hovedet. Hovedet, hvor fornuften råder. Her skal vores rationelle evner og skarpe dømmekraft være med til at balancere livets utallige valg, og sørge for, at vi holder kursen og agerer menneskeligt og dydigt.

fortsæt »

I arbejdet med organisationsudvikling støder jeg ofte på metaforerne negative og positive spiraler som beskrivelse af stemninger og tendenser i arbejdsmiljøet. At kunne påvirke disse spiraler og vende stemningen er en stærk evne hos en leder. Evnen til at stoppe den sociale virus, inden den bliver til en regulær epidemi. Det kan være, når sladderen, brokkeriet, manglende motivation eller andre drænende strømninger sætter sig igennem blandt kollegaerne.

Et af redskaberne bag disse evner handler om at sætte ekstra fokus på den måde, vi taler sammen på, og være opmærksom på de tanker, der er i omløb. Noget vi kan hente inspiration til fra den teoretiske retning “socialkonstruktionisme“, som tager udgangspunkt i at virkeligheden primært skabes af sproget og måden vi taler sammen om verden og tingene på. Med andre ord bruger en socialkonstruktionist sproget som værktøj til at skabe ændringer i virkeligheden.

fortsæt »

I denne serie af indlæg vil jeg berøre 10 dyder og forsøge at skabe inspiration om, hvorfor dyder er et ledelsesværktøj, der kan skabe trivsel, samhørighed, arbejdsglæde og resultater.

Dyd er en egenskab, en særlig kraft. En plantes dyd kan være at helbrede. En knivs er at skære. Et menneskes er at ville og at handle menneskeligt.

Mådehold er balance. Man skal kende grænserne, så man hverken er for rig eller fattig, for sulten eller for mæt, for glad eller for trist. Man bør nemlig ikke lade sig styre af én bestemt følelse, men hellere leve på den gyldne middelvej, hvor tingene går op i en højere enhed. I det spændingsfelt, hvor lidt af det hele bliver til en harmonisk helhed.  fortsæt »

I denne serie af indlæg vil jeg berøre 10 dyder og forsøge at skabe inspiration om, hvorfor dyder er et ledelsesværktøj, der kan skabe trivsel, samhørighed, arbejdsglæde og resultater.

Dyd er en egenskab, en særlig kraft. En plantes dyd kan være at helbrede. En knivs er at skære. Et menneskes er at ville og at handle menneskeligt.

Som omtalt under dydernes historie i indlæg nr. 1 er begrebet Kardinaldyder et historisk fænomen, som har et par årtusinder på bagen, og blandt de 4 dyder er mod en af dem. I dette indlæg veksler jeg mellem at bruge både mod og tapperhed som synonymer. fortsæt »

Hvordan vil det se ud, hvis du som leder hver dag har et overblik over stemningen, energiniveauet, motivationen og den generelle tilstand hos de mennesker, som du arbejder sammen med? Hvis du hver dag så at sige får en vejrmelding, som giver en indikation af, hvad du kan forvente og hvad du skal tage højde for? Om det bliver en grå og diset dag. Eller om det bliver klart og solrigt.

Det kræver ikke mere end blot en runde på få minutter én gang om dagen, hvor medarbejderne i et givent team leverer hver deres version af ’dagens vejr’ og dermed forstået stemning, energiniveau, motivation og generel tilstand. En status. En briefing. Et helikopterperspektiv. Derfra kan du, som leder, sammen med medarbejderne i teamet, begive dig ud i dagens aktiviteter med en prognose og en bedre fornemmelse af, hvad der kan forventes, og hvad der skal tages højde for.

Som med vejret kan både stemning, energiniveau, motivation og generel tilstand ændre sig i løbet af en dag, men der er som regel tale om mindre forandringer, som er nemmere at tilpasse sig under, når man i forvejen er godt forberedt og ’klædt ordentligt på’. For som man siger findes der ikke ’dårligt vejr, men kun dårlige klæ’r’.

fortsæt »