Ren ledelse

Der er rigtig meget fokus på møder for tiden. For nyligt handlede DR’s magasin PENGE om fokus på møder under titlen ’Mødespild for milliarder’. Et stort forskningsprojekt under Aarhus Universitet viser, at en medarbejder i snit bruger 10 procent af arbejdstiden på møder, og i samme moment, at medarbejderne oplever, at 20 procent af mødetiden er spildt.

Magasinet PENGE bad Danske Bank regne ud, hvad det koster, hvis man ser på alle store private arbejdspladser med over 250 ansatte. Regnestykket lyder således: Der bliver brugt 19 mia. kr. på møder., og hvis 20 procent opleves som spildt, taler vi om 3,8 mia. kr., der kunne spares. Hertil kan vi lægge hele den offentlige sektor og alle små og mellemstore virksomheder. Det giver svimlende summer.

Talking Stick er et redskab til at skabe bedre processer, og møder med bedre talerækker, hvor energien og effektiviteten er i top. Det er blevet brugt gennem årtusinder. Hos de nordamerikanske indianere har det været alt fra store flotte ørnefjer, til farverige fredspiber og andre ting, som indianerne fandt kraftfulde. I det antikke rom brugte man det gyldne scepter.

Hvorfor er talking stick relevant?

Talking stick er et effektivt redskab til:

• At dem, der ofte taler, bliver mere opmærksomme på ikke hele tiden at afbryde og bruge de andres tid.
• At dem, der ofte ikke taler, får bedre mulighed for at komme til orde.
• At lange diskussioner undgås.
• At agendaen bliver holdt.
• At beslutningerne er klare.

Og i det hele taget at det er et møde, hvor talerækken bliver overholdt og folk taler så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt.

Det giver en mødekultur, hvor der er disciplin og struktur, hvor der spares tid, penge og kræfter, hvor der er klarhed, fremdrift og motivation, og hvor vi ikke går ud af døren drænet og uden energi, men i stedet går ud af døren og videre i vores arbejdsdag, opløftet og skarpe.

Måske tænker du, at det bliver for kompliceret at introducere nye vaner i kulturen? At det er for ressourcekrævende? Men når modet svigter, frygten for at tabe ansigt stikker sit hoved frem, eller de dårlige undskyldninger står i kø, så kan du overveje hvad det koster dig at lade være? Og så kan du putte det hele ind i et regnestykke, der viser, hvad det vil betyde for dig og jer, at have møder, hvor talerækkerne bliver overholdt, agendaerne bliver fulgt og alle går ud af døren med følelsen af at have deltaget i et givende og opløftende møde.

Talking stick i praksis

Spørgsmålet er så, hvordan gør du det i praksis?

Du kan vælge en whiteboard-pen, en klipsemaskine, firmamaskotten, eller hvad end der nu føles naturligt. Keep it simple.

Begynd med at udpege en ordstyrer. Og sørg for at ordstyreren har pen og papir.

Ordstyreren har nu til opgave at notere, hvem der markerer og på skift tildele talking stick til, hvem der nu er på listen.

Den der har talking Stick har taleretten, mens de andre har lyttepligten.

Skulle der opstå en situation, hvor der er presserende behov for at kommentere på et udsagn, svare på et spørgsmål eller afklare tvivl, så kan det være nødvendigt med en timeout. Alle kan bede om en timeout, men et timeout-kort skal kun smides i absolut nødvendige tilfælde.

Talking Stick er velegnet til:

• Processer, hvor der skal deles viden og udveksles synspunkter.
• Processer, hvor der skal genereres idéer og brainstormes.
• Og processer, hvor deltagerne skal lære hinanden at kende, eller på anden vis socialisere.

Talking Stick behøver ikke at blive brugt gennem eksempelvis et helt møde, eller i alle processer. Det gælder om at finde de møder og de processer, samt de agendapunkter, hvor I har en tendens til at tale i munden på hinanden, ryge af sporet, svigte agendaen og i det hele taget spilde deltagernes tid, kræfter og ressourcer, og dermed organisationens penge.

Tilføjet mandag den 17. januar, 2011 under Ansvar, Kommunikation, Ledelse, Nærvær, Samarbejde, Teamudvikling, Tid | Del via: | Kommenter .