Ren ledelse

Kamp er en integreret del af vores tænkning. Det er en tilstand, som vi ofte ubevidst og ganske ukritisk påfører os selv.

Vi kæmper med vores problemer, tanker, beslutninger og vores fysik. Vi kæmper for at komme i form, at tabe de sidste kilo, og kan til tider finde på at kæmpe med at sætte håret.

På jobbet kæmper vi med rapporter, budgetter og med at finde tid til det hele. Vi kæmper med den besværlige kunde, vores leverandører og med medarbejderen, som ikke helt vil makke ret.

Vi kæmper om kunderne; om markedet og om vores leders, medarbejderes eller partners gunst.

Vi kæmper for at overleve, blive på markedet, holde på kunderne. Vi kæmper for vores børn, for kærlighed og venskab og for jobbet, anseelse og status.

Men er det ikke bare ord, en talemåde, som ikke har noget med kamp at gøre?

Jo selvfølgelig er det bare ord, men de afspejler et perspektiv, en måde at anskue vores omverden på, som er dybt forbundet med kamp. En mentalitet, som kan være svær at undgå, hvis vi ikke kender et bedre alternativ.

Mentaliteten bag kamp

Men først lad os kigge lidt nærmere på mentaliteten bag kamp:

Kamp handler om at vinde over det eller dem vi kæmper imod. Heri ligger det implicit at vinde på bekostning af vore modstandere: Vi vinder og de taber.

Kamp afspejler ofte et lidt snævert sort-hvidt syn på det mulige udfaldsrum: Det er enten knald eller fald. Et syn der ignorerer nuancerne og de mange mulige resultater, der ikke helt er hverken succes eller fiasko.

Denne forenkling går ud over vores evne til at vurdere situationen og at prioritere vores indsats. Vi vælger hermed enten at give op og trække os; eller at forsøge at kæmpe for at vinde – koste hvad det vil.

Men i de færreste situationer kan man egentligt vurdere, om udfaldet er godt eller skidt. Og allerede her mister sort-hvid synet kontakten med virkeligheden. Vi kommer simpelt hen til at måle vores succes eller fiasko for snævert.

Hvis du for eksempel ikke får det job, som du har søgt og været til samtale på, er det jo ikke nødvendigvis fordi du har fejlet. Måske var jobbet ikke det rigtige for dig, måske passede du og arbejdspladsen ikke sammen, og måske ville du passe rigtigt godt ind, men var overkvalificeret og ville komme til at kede dig i jobbet.

Hvis du kæmper for at få jobbet, bliver succeskriteriet for en jobsamtale meget hurtigt at få jobbet uanset hvad. Men måske ville et bedre succeskriterium være, at både du og arbejdspladsen får tilstrækkelig fornemmelse, indsigt og viden om hinanden til bedst muligt at kunne vurdere, om I passer sammen.

Skift perspektiv

Første skridt til, at rumme et andet perspektiv end kamp, er at skifte syn på det mulige udfaldsrum. Slip “knald eller fald” billedet, se efter de mange andre mulige resultater, som kan skabes i stedet.

Hold op med at dømme og inddele disse mange muligheder i godt og skidt. For denne dom vil i sig selv forhindre dig i at se nuancerne.

Forhold dig i stedet nysgerrig gennem hele processen, og fortsæt med at nære nysgerrigheden også efter, at de umiddelbare resultater har meldt sig.

Pas på punkt-tænkning

Kamp er nemlig forbundet med en vis form for punkttænkning. Forstået på den måde, at mange kampe bliver udspillet med ideen om, at du på et eller andet tidspunkt har vundet. Lidt karikeret, kunne det beskrives sådan her:

På den ene side af dette punkt i tiden, er der kamp, sorger og hårdt arbejde, på den anden er der lethed, instant-happiness, og alle vore sorger er forsvundet!

Det er selvfølgeligt karikeret, men uden ideen om punktet, er kamp ikke længere så oplagt.

Hvis vi overfører dette til arbejdslivet, så er punkttænkningen bla. manifesteret i alle de resultatmål, som moderne ledelse er spækket med. Resultatmål er super gode målepunkter. De beskriver lige netop hvad vi skal nå til et givent tidspunkt, og hvordan det skal måles. Fx. er følgende et klassisk resultatmål:

Skaf 10 nye kunder inden udgangen af næste måned.

Som sagt er det et super godt målepunkt, men samtidigt er det et elendigt mål i forhold til både styring og ledelse.

Led med procesmål

Hvis du vil lede uden kamp, er det langt bedre at arbejde med procesmål. Med procesmål bliver du nødt til at komme et spadestik længere ned, og beskrive de ønskede værdier, som ligger bag et givet resultatmål. Ovenstående kunne fx. gemme på værdier som: en sund kundetilgang, en bred og positiv synlighed på markedet, gode og langvarige kunderelationer.

Disse værdier er svære at måle men gode ledelsesredskaber. De tager højde for, at både interne og eksterne forhold kan ændre sig, men kræver til gengæld en helt anden opmærksomhed (og nysgerrighed) både internt i virksomheden, og eksternt i markedet og ude hos de enkelte kunder.

Procesmål kan på denne måde skabe et andet perspektiv end perspektivet bag kamp. Dette andet perspektiv giver samtidig liv til en ny mentalitet: en mentalitet baseret på en opmærksom tilstedeværelse i stedet for kamp.

I den ca. 2.500 år gamle bog “Tao Te Ching“, udtrykker forfatteren det sådan:

Success is as dangerous as failure.
Hope is as hollow as fear.

What does it mean that success is a dangerous as failure?
Whether you go up the ladder or down it,
you position is shaky.
When you stand with your two feet on the ground,
you will always keep your balance.

- Lao-tzu, Tao Te Ching

Tilføjet tirsdag den 25. november, 2008 under Ledelse, Nærvær, Selvledelse | Del via: | Kommenter .