af Nicolai Elberling

Berlin, oktober 2011

Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke rigtigt. Jeg ved ingen ting.

Jeg er i Berlin, det er efterår og på trods af årstiden er vejret fantastisk. Her er koldt, men indtil nu har vi ikke haft en dag uden sol og knaldhøj himmel.

Berlin ligger derude. Tung, solid og med masser af plads. Plads mellem husene med de brede gader, som kendetegner hele byen, og nu også med højt til loftet både indenfor og ude under den åbne himmel.

Her er liv i alle hjørner, på alle gader. Her er et mylder af kreativitet, aktivitet, her emmer af forskellighed, af nytænkning og af alt det, der er gammelt. Man ser det i de gamle bygninger, de gamle store kirker, den nye spraglede og kunstneriske maling af husene og i den store menneskelige forskellighed, som viser sig i gadebilledet, i butikkerne i tog og metro.

Ja, Berlin er rummelig og ikke kun på det fysiske plan men i ligeså høj grad på det menneskelige, det idemæssige og det åndelige plan.

Er der højt til loftet?

Byen får mig til at tænke på de 3 checkpunkter jeg giver til mine kursister, når vi taler om god ledelse:

• Er der højt til loftet?
• Er du til stede?
• Har du hjertet med?

Og her sidder jeg i Berlin, byen der er indbegrebet af højt til loftet, byen der kalder på nærvær, på opmærksomhed og byen, der flyder med hjerteblod, med passion. Ja, man kan ikke påstå andet end at byen er fyldt med mennesker, der har hjertet med, og det er pokkers inspirerende.

Brug et par minutter og reflekter over hvor højt der er til loftet i din virksomhed. Er det en rummelig virksomhed? Er der plads til alle, og ikke kun i afpudset form, men plads til alle, som de er, om de så har sider, der er skæve, uforståelige og anderledes?

Hvad kan du gøre?

Og hvis du på nogen måde føler, at det kunne være bare lidt bedre, så brug 5 minutter med et blankt stykke papir, hvor du skriver ned præcis, hvad du kan gøre for at skabe bare lidt mere plads og rummelighed i jeres hverdag. Det behøver ikke skulle løfte hele virksomheden, men blot de folk, som du omgås til hverdag. Til gengæld må det gerne være så konkret at din opførsel, din ageren, kan kopieres. Så konkret, at det kan smitte som god viral medicin.

Du kunne fx.:

• Komplimentere en tøjstil, der er anderledes
• Spise frokost med nogle du ikke eller kun sjældent taler med
• Spørge om input eller råd fra dem, der ellers ikke bliver hørt
• Fremhæve og rose ideer, input, tanker eller resultater, der bryder normen
• Udvise større og mere tålmodighed med dine omgivelser. Altså vise at du godt tør tåle, det du ikke forventer eller ikke forstår, at du kan tåle at ikke alle er lige hurtige eller lige meget med
• Takke for alle bidrag og input, også dem du ikke kan eller ikke vil vælge at bruge, og endda dem, du slet ikke kan se meningen med eller ikke forstår

Hvorfor rummelighed?

Rummelighed handler dog ikke blot om at være mere human. En større rummelighed skal skabe både plads, tid og tillid, for at den har nogen effekt som ledelsesværktøj. En rummelighed, der også består af en stor tålmodighed, en evne til at kunne vente på, at alle er med.

Rummelighed skal sikre, at der ikke er nogen der føler sig udstødt, at alle føler sig rummet, mødt og værdsat. Det betyder nemlig at medarbejderne kan tage paraderne ned og lade sig lede. Rummeligheden skal skabe tryghed, så fokus kan flyttes fra mig og mine behov til fællesskabet og de fælles behov. En tryghed der er afgørende for, om vi reelt kan arbejde sammen og give os hen til de fælles mål og de fælles behov.

Slip din viden fri: ryd ud, ryd op, smid væk

Og hvis du som leder kan tillade dig selv ikke at vide alt, eller måske ligefrem ikke rigtigt at vide noget, så kan du reelt skabe plads til, at dine medarbejdere kan folde sig ud, byde ind og fylde på. Men ved du det hele, er der ikke mere at opdage, og der vil heller ikke være plads til andre en dig.

Så spørgsmålet er:

Kan du erkende, at du ikke ved det hele, ikke ved så meget eller måske ikke rigtigt ved noget, og kan du væbne dig med en nysgerrighed, der tørster efter nye perspektiver, ny viden og nye veje?

Ja, så er du måske parat til at kunne rumme andre end dig selv i dit arbejde.

Her i Berlin er det nemt ikke at vide. Jeg kan kun lidt af sproget, alt er lidt fremmed, anderledes, ukendt. Man gør og bør ikke helt som i Danmark. Byen åbner sig kun med uvidenhed, nysgerrighed og en ligeså stor rummelighed, som jeg mærker fra de mange berlinere omkring mig.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

Episode nummer 5 handler om ‘Det gode møde’. Jeg håber du vil få en masse inspiration til at holde møder, der gør en forskel.

Danmarks Radio stillede for nogle måneder siden skarpt på danskernes mødekultur i programmet Kontant. Overskriften hed ‘Mødespild for milliarder’. Det siger vel nærmest sig selv, at der er meget at hente til glæde og gavn ved at gøre alle hverdagens møder endnu bedre.

God fornøjelse.

Peter

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

Tid er for de fleste en knap ressource. Ikke blot som leder i kampen for at få hverdagen til at hænge sammen sådan helt personligt, men i lige så høj grad i arbejdet med at prioritere tiden hos de folk, som du har ansvaret for.

Som leder, skal du nemlig ikke blot holde styr og tage vare på din egen personlige tid, men i lige så høj grad på afdelingens, enhedens eller virksomhedens tid. Og hvordan gør man så det bedst?

Gid jeg dog havde svaret. Det forgyldte ene sande svar, som kunne indrammes og hænges op. For så kunne der virkeligt spindes guld, men nej, jeg har blot nogle små brudstykker, et smugkig under det tæppe, der dækker tidens mysterier, et smugkig der måske blot giver os en anelse af, hvad der er gemt. Ja, så skal der jo heller ikke koges mere suppe på den, jeg tror du er med. Dette er ikke det store svar til rammen på væggen, blot lidt gode råd og inspiration.

Tid og hvordan den opfattes har faktisk alt med forestilling at gøre. Ved du hvad du gør? Har du prøvet det før? Er du forberedt? Hvis ja, så er din forestilling om, hvad der vil og kan ske formentlig bedre end, hvis du er helt blank. Og med bedre mener jeg selvfølgelig mere præcis. En præcision, der gør dig hurtig, uden at du nødvendigvis skal jage eller anstrenge dig. En præcision, der skaber rummelighed i din tid.

Prøv så en gang at forestille dig din virksomhed, din organisation, din enhed eller afdeling og tænk en kort stund over, hvor god jeres forestilling egentlig er omkring det, I laver. Er jeres forestilling fælles eller individuel? Snakker I om den? Sætter I den på ord i skrift og tale? Hvad gør I for at arbejde med jeres forestilling, om end den kommer fra erfaring, forberedelse, analyse eller dialog? Spreder I den overhovedet rundt til alle?

Og det er måske netop her, at du som leder kommer ind. For kan du lede denne udvikling af jeres forestilling af den virkelighed, som I står overfor eller midt i? Kan du tage lederskab på vegne af den fælles forestilling, denne fælles evne til at ’se’ den og de mulige fremtider?

Bruge stilheden

En af vores store forhindringer er desværre netop tid. For at kunne skærpe din forestilling og forestillingen i dit team, skal der bruges tid. Det er ikke gratis, og det er heller ikke lineært i en grad hvor du blot kan proppe lidt forestillingsarbejde ind hist og her, og så går det nok.

Nej der skal investeres en god portion tid for at skabe en god forestillingsevne. Men den gode nyhed er, at det i sidste ende tjener sig tifold hjem. Og her snakker jeg ikke på tiårs basis men nærmere på uge og månedsbasis.

Nå, men jeg var ved at fortælle om, at arbejdet med at forbedre din eller andres forestilling ikke har det alt for godt, hvis det bliver klippet op i små portioner og spredt ud over dagen mellem alt det stress og jag, som hurtigt kan fylde hverdagen ud. Faktisk er ro og stilhed en af de vigtigste miljøparametre for at skabe god forestilling.

Stilhed kan dæmpe støjen i dit indre, skærpe sanserne og dermed bruges til at skabe klarhed og retning, som tager sit afsæt fra nuet, nærvær og overblik.

Du kan derfor med stor fordel bruge stilhed som rammesætning. Skab riter, der skaber stilhed, med plads til at lade tankerne finde ro og fantasien slå rod. Riter, der når de er bedst, skaber stilhed i starten, før arbejdet går i gang.

Personligt bruger jeg stilheden ved dagens start til ikke blot at skrive (lige nu sidder jeg i stilheden før min hustru og børnene står op og skriver), men bestemt også til at forestille mig dagen som starter. Hvad skal jeg nå i dag? Hvad er vigtigt? Hvad er realistisk? Hvad skal jeg huske og hvad skal jeg droppe?

I dag, mandag, er det så oven i købet ikke blot starten på dagen, men også starten på en ny uge, så stilheden i dag rummer også forestilling om min uge som helhed. Jeg ser på min kalender, og planlægger hvad jeg vil gøre og nå på hvilke dage, og holder det hele op imod hvad, der egentligt er vigtigt for mig og min virksomhed lige nu.

Du kan i samme grad bruge stilhed i det fælles rum. Brug det som et ritual, og brug det som start, som afsæt til det, der skal skabes og gøres.

Sidst skrev Peter om at holde bedre møder med talking stick. Noget der bestemt også handler om at skabe stilhed, stilhed til at lytte til hinanden, stilhed der skaber plads til det svage og stille, til detaljen.

Men prøv også i en uges tid, at starte jeres møder med 5 minutters stilhed, 5 minutter hvor folk kan checke ud fra det, de lige havde gang i, før de kom og checke ind i det, I nu er samlet for at gøre. Hvad er min rolle her på dette møde? Hvad bringer jeg med ind i netop dette fælles rum? Hvad ønsker jeg at få med tilbage? Hvad er vigtigt for mig og hvad, er vigtigt for gruppen som et hele?

Kort sagt, skab bedre tid gennem en mere præcis forestilling om den virkelighed, som I står i, og sæt rammerne for netop dette arbejde med stilhed.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

Der er rigtig meget fokus på møder for tiden. For nyligt handlede DR’s magasin PENGE om fokus på møder under titlen ’Mødespild for milliarder’. Et stort forskningsprojekt under Aarhus Universitet viser, at en medarbejder i snit bruger 10 procent af arbejdstiden på møder, og i samme moment, at medarbejderne oplever, at 20 procent af mødetiden er spildt.

Magasinet PENGE bad Danske Bank regne ud, hvad det koster, hvis man ser på alle store private arbejdspladser med over 250 ansatte. Regnestykket lyder således: Der bliver brugt 19 mia. kr. på møder., og hvis 20 procent opleves som spildt, taler vi om 3,8 mia. kr., der kunne spares. Hertil kan vi lægge hele den offentlige sektor og alle små og mellemstore virksomheder. Det giver svimlende summer.

Talking Stick er et redskab til at skabe bedre processer, og møder med bedre talerækker, hvor energien og effektiviteten er i top. Det er blevet brugt gennem årtusinder. Hos de nordamerikanske indianere har det været alt fra store flotte ørnefjer, til farverige fredspiber og andre ting, som indianerne fandt kraftfulde. I det antikke rom brugte man det gyldne scepter.

Hvorfor er talking stick relevant?

Talking stick er et effektivt redskab til:

• At dem, der ofte taler, bliver mere opmærksomme på ikke hele tiden at afbryde og bruge de andres tid.
• At dem, der ofte ikke taler, får bedre mulighed for at komme til orde.
• At lange diskussioner undgås.
• At agendaen bliver holdt.
• At beslutningerne er klare.

Og i det hele taget at det er et møde, hvor talerækken bliver overholdt og folk taler så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt.

Det giver en mødekultur, hvor der er disciplin og struktur, hvor der spares tid, penge og kræfter, hvor der er klarhed, fremdrift og motivation, og hvor vi ikke går ud af døren drænet og uden energi, men i stedet går ud af døren og videre i vores arbejdsdag, opløftet og skarpe.

Måske tænker du, at det bliver for kompliceret at introducere nye vaner i kulturen? At det er for ressourcekrævende? Men når modet svigter, frygten for at tabe ansigt stikker sit hoved frem, eller de dårlige undskyldninger står i kø, så kan du overveje hvad det koster dig at lade være? Og så kan du putte det hele ind i et regnestykke, der viser, hvad det vil betyde for dig og jer, at have møder, hvor talerækkerne bliver overholdt, agendaerne bliver fulgt og alle går ud af døren med følelsen af at have deltaget i et givende og opløftende møde.

Talking stick i praksis

Spørgsmålet er så, hvordan gør du det i praksis?

Du kan vælge en whiteboard-pen, en klipsemaskine, firmamaskotten, eller hvad end der nu føles naturligt. Keep it simple.

Begynd med at udpege en ordstyrer. Og sørg for at ordstyreren har pen og papir.

Ordstyreren har nu til opgave at notere, hvem der markerer og på skift tildele talking stick til, hvem der nu er på listen.

Den der har talking Stick har taleretten, mens de andre har lyttepligten.

Skulle der opstå en situation, hvor der er presserende behov for at kommentere på et udsagn, svare på et spørgsmål eller afklare tvivl, så kan det være nødvendigt med en timeout. Alle kan bede om en timeout, men et timeout-kort skal kun smides i absolut nødvendige tilfælde.

Talking Stick er velegnet til:

• Processer, hvor der skal deles viden og udveksles synspunkter.
• Processer, hvor der skal genereres idéer og brainstormes.
• Og processer, hvor deltagerne skal lære hinanden at kende, eller på anden vis socialisere.

Talking Stick behøver ikke at blive brugt gennem eksempelvis et helt møde, eller i alle processer. Det gælder om at finde de møder og de processer, samt de agendapunkter, hvor I har en tendens til at tale i munden på hinanden, ryge af sporet, svigte agendaen og i det hele taget spilde deltagernes tid, kræfter og ressourcer, og dermed organisationens penge.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

Det sker jo fra tid til anden, at tingene brænder på, der er travlt, og der reelt ikke er tid til at lede godt nok. Det er selvfølgelig noget vi kan lære at mestre, god ledelse i ekstrem travlhed, men det tager tid, og jeg tror, at vi alle fra tid til anden møder situationer, hvor vi bare ikke er skarpe, dygtige og hurtige nok.

Og det er ok som leder ikke at være der, hvor du gerne vil være. Det er et tegn på, at du stadig er i udvikling og i mine øjne et sundhedstegn.

Parker ambitionen om god ledelse

Når det brænder på, og trykket stiger i kabinen, så er det måske bedst helt at droppe din ambition om at kunne lede dig gennem situationen her og nu. Misforstå mig ikke, ledelse er absolut meget vigtigt, især når det brænder på, men netop derfor er det essentielt at du sørger for, at der både er tid nok, og at du har tilstrækkelig god kontakt til dine medarbejdere, før du forsøger at lede. Ellers er det alligevel i spildte kræfter.

Så, når skidtet brænder, så vælg at lede offline, og tag kontrol over situationen her og nu, som du bedst kan. Om det så er med hård styring, kold management, ren dukkeføring, eller blot at bruge dit frygtede jerngreb.

Det er ok, for omend det kan gøres bedre, så gør du det i alles interesse. Og så længe at det er noget, som du er bevidst om, selv vælger, og at du sørger for at skabe tid, plads og nærvær til at tage ledelse af situationen på et senere tidspunkt, så kan det sagtens fungere godt.

Med andre ord kan du vælge at lede offline frem for inline, altså koblet fra frem for koblet ind. Så længe at du vælger at lede.

Du kan betragte det lidt som et nødspor, hvor du kan vælge at parkere den gode ledelse. Det er ok, du kan bare ikke efterlade bilen for længe, og du skal huske at hente den, hvor den er efterladt.

Offline ledelse

Når det så er tid til at lede igen, er det selvfølgelig vigtigt, at du giver dig tid til at få lyttet til dine folk, hørt på deres reaktion, tanker og følelser fra oplevelsen. Tag det som en refleksion i fællesskabet og sørg for, at I alle lærer af oplevelsen, at I bliver kloge på hvilke behov, der er absolut nødvendige at imødekomme, hvem der tager hvilke roller, hvad I kan gøre bedre, og hvordan I hjælper hinanden med at samle den gode tråd op igen.

Du kan tillade dig meget som leder, så længe at du samler op og sikrer dig, at du får ledt senere, om det så er fra nødsporet eller ej.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

Når trykket stiger og travlheden melder sig, så kan det være svært at skabe tid og overskud til fortsat at lede. Ledelsen viger for kommanderen, dirigeren, kontrol og styring, som i sin natur tager kortere tid, bygger på utålmodighed og desværre også har tendens til at udhule tilliden til dig og dine medarbejderes evne til at lade sig lede af dig.

Ledelse kræver nemlig tid, opmærksomhed, nærvær og ikke mindst overskud. Og det er alt sammen noget, der meget nemt ryger af fløjten i den travle juletid. For jo, selvfølgelig ligger gavekøb, julefrokoster, juleklip, gæstebud og alt det med julemaden i den private sfære, men når din fritid fyldes op og forsvinder i alt det, og der samtidig er krise, årsafslutning, deadlines, årsplaner, juleferie og budgetter oven i alt det andet arbejde du har, så vrider du begge ender af karkluden godt og stramt.

Så hvordan får du plads til ledelse under sådanne forhold?

Mere tid?

Selvfølgelig kan du ikke trylle mere tid op af hatten, og hvis du kunne, så ville alle de små detaljer bare fylde mere, og al din nye ekstra tid, vil hurtigt blive fyldt op af flere vigtige ting.

Du vil hurtigt have præcis lige så travlt, og omend det er løsningen, som jeg oftest ser ledere gribe efter, så er det ikke en løsning der giver dig overskud eller sågar sætter ledelse tilbage på programmet.

For jo, du kan jo næsten trylle, eller i hvert fald kan du jo “stjæle” lidt af tiden fra dit privatliv. Sådan lige lægge en ekstra time her og der, arbejde til sent eller efter ungerne er lagt, stå tidligt op og møde på arbejde, før alle de andre, eller blot sætte dig derhjemme og knokle med stearinlys og te.

Men hvis du ikke samtidig får lavet et mentalt skift, får sluppet detaljerne, jagten på det gode og pæne resultat og din higen efter kontrol, at være oven på, at vinde, så vil du blive overmandet af travlheden, og du vil hverken producere pæne resultater, få styr på alle detaljerne eller holde dig ovenpå og i kontrol. Der er simpelthen for meget.

Lidt aikido

I aikidoen har vi en træningsform der hedder randori. Randori er en form for freestyle aikido, og det er en del af pensum til det sorte bælte at lave randori med flere modstandere. I denne form for randori bliver du altså angrebet af 3 eller flere personer på en gang, og det er ikke bare et angreb hver, men de bliver ved med at komme. Det er ikke en øvelse i flotte og korrekte teknikker, men mere en mental øvelse i at holde overskuddet, og blive ved med at lede. For så snart du taber rum og perspektiv, så mister du også din frihed og evne til at finde plads og vej.

Du kan se hvad jeg taler om på den lille video her:

Det er den følelse, som kan opleves i randori, som jeg ser hos den fortravlede leder. Så lad os tage et kig på lidt af læren fra aikidoen.

1. Perspektivet er alt

Først og fremmest må du for enhver pris holde det brede perspektiv. Det er det nemmeste i verden at tabe perspektivet, miste rummet og de andre angribere, for at give dig hen til personen lige foran dig. Men gør du det, så kan du ikke lede dig selv i forhold til alt det du står overfor, og du kan slet ikke lede de andre.

Derfor kan man sige at du nærmest bliver nødt til at gøre alt med venstre hånd, altså kun bruge en del af din opmærksomhed. Ikke alt kan lykkes under de forhold, men det er ikke det rette tidspunkt at få styr på det, der ikke dur. Du har jo lidt rigeligt om ørerne.

Så slip perfektionismen, slip hangen til at færdiggøre, slip det der driller og ikke virker, som du vil det, og slip så dit blik for problemer, og se i stedet efter de gode muligheder og løsninger.

Det gode perspektiv i denne sammenhæng handler om hele tiden at have føling med helheden, samtidig med at du lige netop giver den opgave, du har for hånden, nok opmærksomhed til at kunne gennemføre den, sådan lige godt nok.

2. Vis overskud, vær oven på

Det er nemt at få et lidt passivt forhold til at have og føle overskud, især når vi har travlt og måske føler os lidt presset. Men overskud der sådan lige kommer forbi og får lyst til sådan lige at dumpe en tur ned i din turban, er af den sjældne slags. Så tag allerede nu hul på en positiv spiral. Slip alle de perspektiver, der viser dig, at du mangler overskud, overblik og at føle dig ovenpå. Lad det ligge, det er ok. Og begynd så at kigge efter de små øer af overskud, små glimt af udsyn og orienter dig imod alt det, der bringer dig op ad. Alt det, der giver dig overblik, og følelsen af at være oven på tilbage.

Samtidig kan du supplere med en “fake it till you make it” tilgang. Vælg at vise og demonstrere overskud, tag det på som en frakke, vælg at se det, at have det, også selvom du ikke lige mærker det i dag.

Pointen er selvfølgelig ikke at leve et liv med falsk overskud, men at få overskuddet til at fange an igen, få det tilbage i dine hænder og dit liv, og derfra så ikke længere at behøve at tage det på som en kappe, men blot at tage vare på det, og sørge for at det følger dig i hverdagen. Også når det vælter ind med folk, opgaver, problemer og krav.

3. Accepter hvad der end kommer

Accept er det sidste vigtige skridt, som jeg vil skrive om i dag.

Jeg tror faktisk at manglen på at acceptere det der er og sker, er den største kilde til stress og underskud i dagens Danmark. Men læg endelig godt mærke til, at der er kæmpe forskel på at lade stå til, at give op og blot at acceptere.

At acceptere tingene som de er, at acceptere dig selv med alt det du elsker, og alt hvad du ikke holder så meget af, at acceptere alt hvad livet sender din vej. Ikke for at du skal blive passiv, lade stå til eller ligefrem lade dig trække med det, men blot at acceptere at det er den virkelighed, som du møder og står i.

Derfra kan du så begynde reelt at gøre noget ved det. Men springer du accepten over, så flygter du, forvrænger virkeligheden, lukker øjnene og mister faktisk grundlaget for at møde det, der er, og det der kommer på den mest konstruktive måde.

Jeg har fundet et lille videoklip der viser kraften i accept, og hvordan det kan bruges i aikido. Men tro nu ikke, at det kun er i de fysiske møder at accepten spiller godt ind. Det kan bestemt have lige så stor kraft i din hverdag, hvis du kan lære at mestre kræfterne i accept.

Håber at disse perspektiver kan inspirere dig, og at du kan bruge noget her fra til at komme oven på og lede med overskud, lys i øjnene og smil på læben.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

1 sekund er 9.192.631.770 molekylesvingninger i et piezo–krystal af grundstoffet cæsium-133.

Det er da poetisk. Og minder om at tiden er en forunderlig størrelse. En størrelse, som vi ofte forholder os til, irriteres over, beroliges af, stresser over, bliver opslugt af og uanset følelsesmæssig reaktion er en uundgåelig del af: Tidens gang. Og dermed forgængeligheden. For alt forgår. Og det giver os muligheden for at læne os tilbage og forholde os helt roligt.

Du kan være sikker på, at der også i morgen er 24 timer i døgnet. Hverken mere eller mindre. Og hvis du har fundet opskriften på, hvordan du bedst udnytter din tid og fordeler dine gøremål i løbet af døgnet, så hold fast i det. Tillykke. Hvis du derimod ikke har fundet rytmen, og ofte oplever at tiden løber fra dig som sand gennem fingre, så spids ørerne!

Stop op. Træk vejret. Ret din opmærksomhed mod to enkle sætninger: ’Ja tak’, eller ’Nej tak’. Så enkelt kan det siges. Hver gang du bliver stillet over for et valg og en mulighed for at prioritere, så har du din frie vilje, din bevidsthed, din fantasi, dine drømme, dine sansers rige sanselighed, og i spændingsfeltet mellem disse faktorer (og sikkert mange flere) kan du vælge at sige enten: ’Ja tak’, eller ’Nej tak’. Det er ikke nødvendigvis let, men det er enkelt.

Og alle valg er til forhandling. Alle valg har flere sider. Ellers var det jo ikke et valg. Og i guder, hvor kan det være svært ind i mellem at finde en sikker grund at legitimere sine valg ud fra. Hvilke overvejelser skal jeg lægge til grund for det ene og det andet valg? Og i disse overvejelser spiller vores tendens til at forsøge at strække tiden ud over de 24 timer i døgnet en væsentlig rolle.

Vi forsøger nemlig ofte at foretage en tidsmæssig kreativ bogføring. Vi håber på, at for en gangs skyld vil der blive bevilliget en helt anden tidsregning. En helt anden måde at tælle sekunder på, så det ikke længere er 9.192.631.770 molekylesvingninger i et piezo–krystal af grundstoffet cæsium-133. For så ville vi endeligt kunne få tid til alt det vi har sagt ’Ja tak’ til af opgaver og aktiviteter. Eller ville vi?

Ville et pludseligt opstået tidsvakuum give os følelsen af at kunne nå det hele eller ville nissen bare flytte med? Ville vi stadig opleve en ubalance mellem tid til rådighed og ting at gøre?

Tænk over tiden som en frigørende enkelt størrelse, der altid er konstant. I hvert fald ud fra den måde, vi har valgt at definere den på. For når alt kommer til alt, er det jo også bare en konstruktion for at overleve den barske erkendelse af uendelighedens svimlende abstraktion. Men lad os for en stund dvæle ved den kollektive opfattelse af, at døgnet vender uændret tilbage gang på gang; i så fald har du en befriende enkel baggrund at vælge ud fra.

• Skab overblik over opgaver og aktiviteter, som du gerne vil have i dit liv.
• Estimer omfanget af disse.
• Sæt dem ind i en kalender, der rammesætter døgnets fine og konstante strøm af sekunder.
• Og se om regnestykket går op uden kreativ bogføring.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.