af Peter Maxsø

Episode 9 handler om inspiration til at få 30% mere overskud på 30 dage. Der er tips og tricks om alt fra søvn og hvile til kost og motion. Desuden præsenteres Trivselsanalysen, som redskab til at definere og implementere aktiviteter, der kan gavne din fysiske, psykiske og sociale trivsel. Du kan, efter du har set episoden, også læse mere ved at klikke her og få mere information i blog-lægget: ‘30 procent mere overskud på 30 dage’.

Husk at du kan abonnere gratis på alle episoder af LedelsesTV. Du skal bare klikke på linket i øverste højre hjørne på forsiden af ledelsestv.dk, hvor der står: Abonnér på LedelsesTV.

Så kan du følge med, når jeg giver tips og tricks, viden og værktøjer, samt indsigt og inspiration.

God fornøjelse.

Peter

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

Eksspiration betyder udånding. I modsætning til inspiration, der betyder indånding. I hvert fald oprindeligt. Nu betyder inspiration også i overført betydning at få en åbenbaring eller blot en god idé. At blive beåndet for at bruge et lidt højtideligt udtryk.

Men tilbage til eksspiration. At slippe vejret og lade lungerne trække sig sammen, for at give plads til en ny indånding, og dermed at lungerne kan udvide sig. Og netop inspiration er ofte anvendt og eftertragtet som i betydningen at få gode idéer og blive begejstret skabende. Men hvad med at gøre plads til nye input? Dee Hock, som er grundlægger af VISA, har udtalt at:

”Problemet er aldrig at få de innovative tanker ind i hovedet, det svære er at få de gamle ud”

Der skal så at sige skiftes vand i karret. Det skal en ny pære i fatningen. Der skal frisk luft ind i rummet. Og for at det kan lade sig gøre skal det gamle vand ud, den gamle pære skrues løs, og døren åbnes, så den gamle luft kan vige pladsen for nye og forfriskende vinde.

Træk i snoren

Så hvordan kan man bedst skabe plads til, at det nye kan manifestere sig. Hvordan skaber man plads til inspiration? Man eksspirerer selvfølgelig. Man slipper det gamle. Man gør plads på lageret. Man lufter og luger ud.

Helt enkelt kan det illustreres ved en simpel udånding. Sæt dig tilbage og ret ryggen. Sænk hagen en smule. Træk vejret dybt ned i maven, og på en udånding kan du øve dig i at give rigtig slip på vejrtrækningen. Giv gerne lyd fra dig. Et suk. En brummende lyd. Eller en hvilken som helst anden reaktion, der indikerer, at du slipper. Som om du sætter to store tunge indkøbsposer fra dig. Lad oplevelsen af at slippe gennemstrømme dig.

Træk vejret, stræk kroppen og træk i snoren til det store indre lokum, så alt det gamle lort forlader systemet, og giver plads til nye og friske ideer, tanker og følelser.

Du kan også lave en øvelse, som en af mine kollegaer ofte bruger. Forestil dig en luftballon. Og så forestil dig de sandsække, der holder den til jorden. Hvad er der i de sandsække? Hvad er det som holder dig fra at komme op i fugleperspektiv, og hvad står i vejen for, at dine drømme får opdrift? Sæt ord på indholdet i sandsækkene.

Og forestil dig så, at du skærer rebene til dem over. At du giver luftballonen opdrift, og at du endelig får perspektiv på tingene, og muligheden for at se tingene fra oven, og dermed får ny inspiration.

Ekstase og entusiasme

I dyrkelsen af Dionysos talte man om at komme i ekstase for at det guddommelige kunne træde ind i en, og man kunne blive sjæleligt forenet med den kraft. Dernæst fulgte efter sigende entusiasme, som betyder en gudbenådet tilstand. Ekstasen blev opnået gennem diverse ritualer, som alle bidrog til at slippe kontrol og give efter, så det nye og det inspirerende kunne give entusiasme. Man skulle eksspirere kraftigt for at opnå fuldendt inspiration. Eller med datidens ord gå i ekstase for at blive entusiastisk.

Man behøver ikke nødvendigvis kopiere Dionysos-kultens ekstreme ritualer. Mindre kan også gøre det. Men læringen fra ekstasen er at give slip og eksspirere. Det kan opnås ved blot at løbe en tur. Tænk bare på Runners High, der nu er en veldokumenteret effekt, hvor udøvere af fysisk aktivitet oplever, hvad der beskrives som lykkefølelse. Og samme effekt kan opleves gennem at danse, hoppe, grine eller en hvilken som helst anden aktivitet, der får os til at slippe vejret og give plads til at inspirationen kan sætte sig igennem, og bringe nyt og forfriskende liv til tanker, følelser og drømme.

Hverdagens tao

I den almindelige arbejdsdag kan det også være helt enkelt. Når et møde eller en proces mangler inspiration, så sørg for eksspiration.

• Åbn døren eller vinduerne
• Tag en pause
• Træk i snoren og få det gamle lort ud af systemet

Når opgaverne driller, eller du savner en frisk vinkel.

• Rejs dig op
• Stræk kroppen
• Træk vejret

Inspiration kommer efter eksspiration. Det et yin og yang. Daggry og aftenskumring. Udvidelse og sammentrækning. Et hjerteslag og et åndedrag. Det er ikke raketvidenskab. Du trækker allerede vejret 20.000 gange om dagen. Opmærksomhed og bevidsthed er alt der skal til for at få hverdagens tao til at balancere mellem inspiration og eksspiration. Det bedste kan af og til være at give slip og lade noget nyt begynde.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

“Mennesker der trives har overskud. Mennesker med overskud skaber resultater for sig selv og for andre.”

De fleste mennesker, vi arbejder med, vil gerne have mere overskud i det daglige. Overskud kan synes svært at opnå, især hvis man i forvejen er i underskud. Men det behøver ikke være så svært. Kunsten er at tage de første skridt. Og der findes 3 meget enkle og effektive skridt i retning mod overskud. Kost, motion og hvile. Så enkelt kan det gøres. Sørg for en god døgnrytme, hvor både søvnen og pauserne er veltilrettelagte og systematiske. Sørg for 3 gode og regelmæssige måltider. Og dyrk motion jævnligt og struktureret.

Hvis du følger den simple opskrift får du med garanti 30 procent mere overskud på 30 dage. Det er næsten at sammenligne med en matematisk formel. Og selvfølgelig kun næsten, for naturligvis vil der være mange andre faktorer, der spiller ind.
Men undersøgelser fremhæver gang på gang ovenstående råd som væsentlige for at leve et liv med overskud, trivsel, glæde, ro og robusthed.

Vores erfaring kommer fra deltagere på vores kurser og uddannelser, samt de mennesker, der kommer i individuelle forløb. Størstedelen af disse kunder nævner ofte og samstemmende kost, motion og hvile som primære indsatsområder for at få fyldt ressourcebrønden op.

Fyld ressourcebrønden op

Ressourcebrønden er en enkel model og et billede på, at du kan opleve faktorer som henholdsvis nærende og drænende. At du kan få tilført ressourcer i visse sammenhænge og opleve, at dine ressourcer bliver ledt væk fra dig i andre.

For at bruge Ressourcebrønden bedst muligt kan du lave en personlig Trivselsanalyse. En ressourceafdækning, hvor du henholdsvis lister det, du oplever som nærende, og det du oplever som drænende. Ved at identificere disse faktorer kan du over tid klassificere dem som sjældent eller hyppigt forekommende, og som havende en stor effekt eller mindre effekt. Se illustrationen her under.

Klassificer det, som giver og dræner energi

5 trin til bedre styring af dine ressource

Her fra kan du begynde at prioritere mere hensigtsmæssigt og lave en plan, som du kan eksekvere og hen ad vejen evaluere.

På den måde har du 5 enkle trin til blive mere opmærksom på, hvad der virker for dig:

1. Identificere: Hvilke faktorer giver dig overskud?
2. Klassificere: Hvor ofte optræder disse faktorer i dit liv?
3. Prioritere: Hvilke faktorer ønsker du optræder oftere i dit liv?
4. Eksekvere: Hvornår, hvor og hvordan vil du praktisere hvilke aktiviteter?
5. Evaluere: Hvad har virket godt i en given periode? Hvad kan du med fordel gøre anderledes?

Hvile

Som sagt peger vores pil ofte i retning af kost, motion og hvile som nærende og ressourceoptimerende faktorer. Du kan læse meget mere om hvile i indlægget Slap dog af! – Og værn om pauserne. Men hvad det indlæg ikke berører er søvnrytmen.

Mange mennesker oplever deres søvnrytme som ustabil og drænende, når de har en periode med underskud, og tager gerne en god og stabil søvnrytme for givet, når det hele bare kører.

For lidt eller dårlig søvn kan medføre:

• Dårligt humør
• Irritation over småting
• Dårlig hukommelse
• Koncentrationsbesvær
• Kort lunte
• Dårlig coping med ydre pres og krav

Det er væsentligt at huske på er forebyggelse af en dårlig søvnrytme ved at vedligeholde en god. At det er sværere at genoprette balancen, når ’skaden’ er sket, mens det er langt lettere at vedligeholde og sørge for en god nats søvn så ofte som muligt. Husk at give rytmen tid til at forme. Hvis du har et søvnunderskud, når du starter, skal det først indhentes, inden din rytme kan falde helt på plads.

Et godt råd er at gå i seng på samme tid så ofte som muligt. Du kan eventuelt overveje at stille vækkeuret til at ringe om aftenen på det tidspunkt, hvor du gerne vil gå i seng. På den måde bliver du mindet om, at påbegynde indflyvningen til drømmeland.

Et andet godt råd er at sørge for at vanerne omkring såvel sengetid som morgenstund er rolige og rituelle. Det er eksempelvis ikke smart at se TV og arbejde lige inden sengetid. Det er på samme måde heller ikke den bedste idé at begynde dagen med stress og jag. Sæt tid af til dagen både begynder og slutter med nogle vaner, som er gode og nærende for dig. Det gavner dit søvnmønster.

Hvis du har problemer med at falde i søvn kan du lave afspændingsøvelser og små meditationer etc. Det vigtigste omkring et godt søvnmønster er strukturen og stabiliteten i vanerne.

Kost

Du kan læse meget mere om kostens betydning for dit overskud i indlægget God kost – Bedre ledelse. En god pointe som tåler gentagelse er, at foruden betydningen af 3 gode og regelmæssige måltider, er begrænsningen af stimulanser som kaffe, alkohol, cigaretter og sukker en særdeles givende metode til at øge dit overskud.

Stimulanser har på den korte bane en tendens til at give os følelsen af at få et kick, mens det på den længere bane har en negativ effekt, og medfører en række af bieffekter, der direkte dræner os. Der er ikke noget godt at sige om kaffe, alkohol, cigaretter og sukker i henhold til at øge dit overskud. Men det kan være hyggeligt at belønne sig selv med stimulanser, og det har en stor social positiv effekt, som ikke skal glemmes. Blot skal forbruget begrænses til absolut nødvendigt, og om muligt i 30 dage være helt på standby, hvis du vil have 30 procent mere overskud.

Motion

Motion spiller ofte en vigtig rolle når ressourcebrønnen skal fyldes. Mange læger og andre eksperter udråber faktisk motion til at være den mest effektive vej til at håndtere for meget stress og øge dit overskud. Der findes ikke en enkeltstående faktor, der har større betydning for at optimere vores ressourcer og give os følelsen af velvære og trivsel.

6 grunde til at dyrke jævnlig motion. Motion:

• Forebygger og hæmmer stress
• Styrker immunforsvaret og forebygger sygdomme
• Styrker led og muskler
• Understøtter vægttab
• Er basis for en god og sund livsstil
• Giver velvære og energi, som igen giver overskud og glæde

7 enkle forslag til hverdagen. Det behøver ikke være så svært:

• Tag trappen i stedet for elevatoren
• Tag cyklen på arbejde
• Gå rundt, når du taler i telefon
• Leg aktivt med børnene og hunden
• Lav havearbejde
• Gør rent
• Find den sportsgren, der passer dig bedst, og find en eller flere at dyrke den med

Få 30% mere overskud

Hvis du i 30 dage sørger for at:

• Holde 5-10 minutters pause i timen
• Sove mellem 6-8 timer i en god stabil døgnrytme
• Spise 3 gode og regelmæssige måltider
• Undgå stimulanser som kaffe, alkohol, cigaretter og sukker
• Dyrke motion, hvad der svarer til ½ times løb 3-4 gange om ugen

Og samtidig sørger for at have givende samvær med andre mennesker i 30 dage, så vil du med garanti opleve, at dit overskud stiger med 30 procent.

God fornøjelse med dit nye overskud.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

I arbejdet med organisationsudvikling støder jeg ofte på metaforerne negative og positive spiraler som beskrivelse af stemninger og tendenser i arbejdsmiljøet. At kunne påvirke disse spiraler og vende stemningen er en stærk evne hos en leder. Evnen til at stoppe den sociale virus, inden den bliver til en regulær epidemi. Det kan være, når sladderen, brokkeriet, manglende motivation eller andre drænende strømninger sætter sig igennem blandt kollegaerne.

Et af redskaberne bag disse evner handler om at sætte ekstra fokus på den måde, vi taler sammen på, og være opmærksom på de tanker, der er i omløb. Noget vi kan hente inspiration til fra den teoretiske retning “socialkonstruktionisme“, som tager udgangspunkt i at virkeligheden primært skabes af sproget og måden vi taler sammen om verden og tingene på. Med andre ord bruger en socialkonstruktionist sproget som værktøj til at skabe ændringer i virkeligheden.

En af svaghederne ved socialkonstruktionisme er dog, at teorien ikke bygger på, “hvad der er”, men kun på hvordan vi taler om det. En svaghed, der også kan ses i et positivt lys, da denne fokusering på “hvordan vi taler om det” har skabt stor inspiration hos især konsulenter og psykologer til at facilitere ændringer af sproget i forbindelse med forandringer i organisationer og virksomheder.

Anerkendende udforskning (AI)

Når forandringer sætter sig igennem i en organisatorisk sammenhæng kan vi vælge at møde dem på forskellig vis. Socialkonstruktionismen har i den kontekst kastet flere traditioner af sig, hvoraf ’anerkendende udforskning’ eller ’værdsættende undersøgelse’ om man vil (på engelsk Appreciative Inquiry), især har rodfæstet sig blandt mange ledere og konsulenter. Den anerkendende udforskning fokuserer på muligheder og løsninger frem for problemer og begrænsninger.

Med andre ord kan vi vende spiraler ved at vende vores måde at tale om tingene på. Vores ordvalg kan i høj grad både dræne og nære vores oplevelse af vores indre og ydre verden. Et godt og aktuelt eksempel er måden, vi taler om en krise på. Er krisen en situation, som er frygtindgydende og urovækkende, eller er det en situation, der er spændende og udfordrende?

Men der er selvfølgelig mange andre forandringer, som kræver ekstra fokus på tanker, sprog og fælles begreber. Det være sig fusioner, rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, samarbejdsvanskeligheder, sygefravær, stress osv.

Mod solen

At fokusere på muligheder frem for begrænsninger kaldes af og til også for en heliotropisk tilgang til organisationsudvikling. Heliotropisme er et begreb, der betyder planters evne til at orientere sig i forhold til sollyset. Ligesom blomster og træer næres ved solens lys og ofte vender sig i dens retning, vokser vi som mennesker ligeledes ved tanken om det lyse, det varme og det nærende. Vi kan sagtens udvikle os under pres og i mørke, men vi stimuleres bedst via positiv påvirkning.

Det udgør en modvægt til den kulturelle antagelse om, at den effektive og rationelle vej til udvikling bedst foldes ud ved at tale om problemer. Men at fokusere på problemløsning er kun en del af kunsten at udvikle sig. Den anden del drejer sig om at dvæle ved det velfungerende – det, der lykkes godt for os. Vi skal derfor se på, hvad der fungerer, hvad vi er stolte af, hvad der virker og hvad vi ønsker mere af.

5D-modellen

5D-modellen er en specifik metode til at arbejde med at påvirke forandringer og vende spiraler. 5D dækker over 5 trin, der på engelsk alle begynder med bogstavet D. Definition, Discovery, Dream, Design og Delivery (visse fraktioner i tolkningen af traditionen bruger i stedet ordet Destiny i sidste og femte trin).

Definition: Til at begynde med bør 5D-modellen katalyseres med en rammesætning og formulering af et positivt fokus. Hvad skal ’barnet’ hedde? Hvad er overskriften for den proces, der søsættes.

Discovery: Herefter kan det være givende at opdage, hvad der virker i forvejen. Det være sig en undersøgelse af de bedste erfaringer og øjeblikke i forbindelse med det definerede fokus. Hvornår har der især været eksempler på succesfulde aktiviteter og handlinger, der kunne danne forbillede for ønsket om forandring. Det er en identifikation af organisatoriske processer, der fungerer godt.

Dream: Når vi dernæst begynder at drømme om en ønsket fremtid, så er spørgsmålene centreret om, hvad der er en attraktiv tilstand at opnå? Hvad kan det drives det til, hvis potentialet udnyttes optimalt? Der produceres forestillinger om processer, der vil fungere godt i fremtiden.

Design: Således glider processen naturligt over i en skærpelse og en konkretisering af, hvordan organisationen, relationerne og arbejdsdagen ser ud, når de bedste rammer skabes for at sætte potentialet fri? Der foretages en nærmere planlægning og prioritering af processer, der vil fungere godt.

Delivery: Og slutteligt er sidste trin i modellen en fase, hvor designet skal realiseres. Spørgsmålene går på, hvordan billedet af fremtiden udkrystalliseres, samt hvem der gør hvad hvornår og hvordan? En god og gedigen eksekvering og implementering af de foreslåede handleplaner.

Det er 5 enkle og effektfulde trin, der kan medvirke til at vende spiraler og skabe en stemning, der i højere grad er nærende og givende. Et værktøj til at påvirke strømninger og tendenser i arbejdsmiljøet, så tanker, sprog og fælles begreber kan pege i en løsningsorienteret retning, hvor problemer bliver sekundære og motiverende udviklingsplaner i stedet tager rampelyset.

Læs også:

• ‘Anerkendende HR og organisationsudvikling – skab mening, handlekraft og bedre resultater‘, af Maja Loua Haslebo og Danielle Bjerre Lyndgaard.
• Et reflekterende blogindlæg over bogen “Appreciative Inquiry – en konstruktiv metode til positive forandringer”: Den Værdsættende Undersøgelse
• Et relateret indlæg “3 stykker affald om dagen” her fra bloggen.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

75% af arbejdsstyrken hævder i dag at være stressede. Arbejdsmiljøforskere mener, at stress i fremtiden vil kræve flere dødsofre end kræft. Fra december 2005 blev psykisk arbejdsmiljø højprioritetsområde for regeringens arbejdsmiljøpolitik.

Fænomenet ’stress’ har i mange år aldrig fået større mediemæssig eller politisk omtale. Den store opmærksomhed viderefører imidlertid ukritisk myten om stress som en sygdom, der omtales negativt. Trivselskompagniet ser helhedsorienteret på stressproblematikken: Fokus bør være på optimere de ressourcer, som skal bruges i håndteringen af stress.

Som kommentar til den stigende tro på lappeløsninger og symptombehandling lancerer Trivselskompagniet Trivselspillen™. Konceptet er et oplæg til debat om tankens og viljens kraft. Vejen til trivsel går via ønsket og beslutningen om at tage ansvar for sit eget velbefindende og proaktivt søge at optimere sine personlige ressourcer.

Om Trivselspillen™ – det med småt

Tabletten indeholder 100% kalk. Giver lindring ved mangel på trivsel. Dosis: 1 tablet 1 gang i livet. Forsigtig ved manglende tro på gode ting i livet. Bør ikke indtages ved skepsis over for tankens kraft. Bør ikke benyttes sammen med anden livsstilsmedicin. Kan give kontraindikationer. Opbevares tilgængeligt for alle.

Hvis du har yderligere interesse i trivsel kontakt da Trivselskompagniet. Tlf. 7020 0929.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

I disse tider med økonomisk mathed dels i form af finanskrisen, og dels i form af økonomiske efterveer oven på en lidt for dyr jul, er mådeholdenhed noget, der er værd at dyrke lidt mere af.

Mådehold handler om at sætte grænser, ikke at overdrive, at holde sig til det nødvendige. Noget der i tidens tunge ofte omtales som “Mindre er bedre”.

Men er livet ikke blot kedeligt, hvis ikke vi kan svælge os i overflod, være grænseløse og bare give los? Om ikke andet så bare ind i mellem?

Ikke efter min mening. Noget af den værdi, der netop er værd at hente fra mådeholdenhed, er, at du bliver nødt til at aktivere din kreativitet. Ved ikke at vælge den lette vej, vejen med et ubegrænset pengeforbrug, bliver du nødt til at tænke alternativt, til at prioritere, til at finde nye veje og ikke mindst til at være mere opmærksom.

Du stopper dog ikke med at søge din lykke, blot fordi du vælge at være mådeholden. Du bliver blot nødt til at kigge andre steder; steder der ikke handler om overforbrug, og om blot at tilfredsstille mave, dovenskab og begær.

I det antikke Grækenland var mådehold en stor del af dyden Sofrosyne. En dyd, som på engelsk forklares med “meaning moral sanity and from there self control or moderation guided by true self-knowledge”. Sofrosyne er angiveligt vejen til livslang lykke opnået gennem tilfredsstillelse af sine filosofiske behov.

Som leder bør du være mådeholden med din tid, kost og energi. På samme måde bør du arbejde på at begrænse opgaver, udgifter og bekymringer hos de medarbejdere som arbejder for dig.

Tre vigtige pointer ved at begrænse sig selv og gøre mindre er, at

• gøre det bedre, at blive færdig, og den vej at frigive energi og opbygge selvtillid
• lære dig selv et realistisk forhold til, hvad du kan nå og magte. Vi går nemlig ofte og drømmer om eller forestiller os en masse ting, som vi gerne vil nå, men opdager igen og igen, at der ikke er tid nok
• blive bevidst i din prioritering, og dermed lære at prioritere det, der virkeligt betyder noget.

Begræns din tid

Hvis du skal begrænse den tid du bruger på emails, møder, snak på gangen, rapporter og arbejde i det hele taget, bliver du nødt til at ændre din forestilling om, hvad du kan nå, hvad der betyder noget for dig selv, dit område og dine medarbejdere, og hvor meget du skal skære væk for at kunne gøre tingene ordentligt færdigt (dog ikke nødvendigvis perfekte).

Læs mere, her:

• Begræns din tid
• The Essential Time-Saving Guide for Busy People
• The Lazy Man’s Guide to Getting Things Done
• The Key to Success – Do Less

Begræns din kost

At begrænse det du propper i munden kan påvirke andet end blot din vægt og dit helbred. Hvis du kan lære at spise mindre men bedre, kan du hente en masse energi og overskud. Men husk, at det ikke nødvendigvis skal være finere, blot bedre, som i en kost, der præcis giver dig, hvad du skal bruge, men ikke mere.

Læs mere om hvordan og hvorfor, her:

• God kost – Bedre ledelse
• 10 Tips To Take Back Control Of Your Health And Get On The Path To Wellness
• Eat Less Sugar, Get More Energy
• Keeping Your Brain Healthy

Begræns din energi

Ved at begrænse den energi, du bruger på forskellige ting i løbet af dage, kan du bedre få mere energi til de ting, der virkeligt betyder noget for dig. Det handler igen også om bedre prioritering, for hvis du ikke prioriterer din energi, så bruger du den energi du har, men ikke nødvendigvis på det rigtige.

Det kræver selvfølgelig, at du starter med at finde ud af, hvad der koster dig energi i hverdagen. Bekymringer, frygt og dårlig samvittighed, er nogle af de typiske energislugere, men hvad der ellers æder din energi, kan variere meget. Dræner det fx. at køre i kø på vej til arbejde, at læse emails om eftermiddagen eller blot at have for meget mellem hænderne?

Læs mere, her:

• Energy Management
• How to Make Work Feel Effortless
• 10 Ways to Use Laser Sharp Focus to Get More Done
• Forget Time Management – ENERGY Management

Begræns på andre områder

På samme måde kan du begrænse andre områder af dit liv, dit arbejde og dine medarbejderes virke.

Hent mere inspiration, her: 10 Steps to Take Action and Eliminate Bureaucracy

Du kan finde endnu mere inspiration i bogen The Power Of Less, som netop er udkommet.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

Vil du gerne have mere energi og overskud i privatliv og karriere? Vil du gerne have en bedre ansigtskulør, vågne op og være frisk, have længere lunte og generelt kunne tackle flere af hverdagens udfordringer? Så ligger der uanede muligheder for at nå de mål og den tilstand ved at spise ordentligt, drikke godt med vand og undgå stimulanser såsom kaffe, sukker, nikotin og alkohol.

Vælg den rette livsstil
I et øjebliks klarhed kunne man endda fristes til at foreslå sammenhængen mellem en velfungerende fordøjelse og høj livskvalitet. Når fordøjelsen virker er vi friskere, skarpere, mere koncentrerede og har et energiniveau, der gør os i stand til at præstere bedre. Hvis vi vælger at bruge det overskud til at realisere vores behov, ønsker og prioriteter, er det en endog meget stor sandsynlighed for, at vores livskvalitet stiger.

Den rette livsstil gør kroppen modstandsdygtig over for sygdom, stress, manglende overskud og hurtig aldring. Desuden øges hukommelse, koncentration, indlæring, effektivitet og produktivitet.

Men hvad er den rette livsstil? Mange sundhedseksperter har deres bud og ofte bliver de både dyrket og kritiseret for at være sundhedsapostle og –prædikanter. Man kan mene om det, hvad man vil, men midt i deres velmente råd kan man med fordel finde en del fællestræk. Helt indlysende er det at få gode og ernæringsrigtige måltider indtaget i ro og orden. En god og solid morgenmad til at begynde dagen på. En frokost, der vedligeholder energiniveauet samt et aftenmåltid, der sikrer nattesøvnen samt ruster os til den forestående dags nye udfordringer.

“Kroppen er vores have. Viljen vores gartner.”
- William Shakespeare

“Kroppen er vores have. Viljen vores gartner.”
Det sagde Shakespeare. Alt for ofte tilsidesættes den tanke og mange vælger den hurtige løsning, takeaway, hurtige kalorier og dårlige ernæringskilder. Og det er endda ikke det værste. Det værste er helt at droppe måltiderne. Vi kan ikke præstere optimalt på kaffe og snickers. Desværre er der mange, der tror det. Måltiderne skal have status og være ophøjet til de tidspunkter, hvor vi genopbygger energidepoterne, så vi kan løse vores arbejdsopgaver tilfredsstillende og effektivt.

Gode måltider er enkle. Det gælder om at få gode råvarer. At variere kosten. At få varme måltider. At have tid til at indtage dem. At tygge maden. At trække vejret mens vi spiser. Og ikke mindst at beslutte os for, at måltiderne er vigtige. Ikke fordi sundhedsprædikanterne siger det, ikke fordi lægerne anbefaler det, ikke fordi vores forældre lærte os det, men først og fremmest, fordi vi ved, at det kommer tifold igen, når vi plejer os selv og vores ressourcer. Fordi vi dybtfølt ønsker at passe på os selv.

Drik godt med vand og begræns brugen af stimulanser
Gode måltider indtaget i fred og fordragelighed gør det ikke alene. Væskebalancen spiller ligeledes en stor rolle, og her kan det ligeledes være nødvendigt at understrege få og enkle pointer. De fleste råd peger i retning af at få rigeligt med vand i løbet af en dag, og samtidigt begrænse indtaget af kaffe, sodavand og andre sukkerholdige drikke. Og mens vi er ved stimulanserne kan vi i samme åndedrag med fordel begrænse indtaget af både nikotin, alkohol og sukker, hvis vi gerne vil præstere det optimale og generere et personligt overskud.

Sandheden er ofte svær at gribe og derfor fralægger mange mennesker sig ansvaret for deres livsstil med undskyldningen om, at det ikke er til at blive klog på. Men sandheden er derude. Eller måske nærmere derinde. Der er mange rapporter. Mange undersøgelser. Mange eksperter. Men der er kun én sandhed og den er inde i dig. Brug den.

Nogle stemmer fra ekspertkoret:

1. Få 3 gode og fulde måltider med en god fordeling mellem kulhydrat (40%), protein (40%) og fedt (20%).
2. Drik rigeligt med vand i løbet af dagen. Gerne 1½ til 2 liter.
3. Undgå eller begræns stimulanser såsom kaffe, sort te, slik og søde sager, nikotin samt alkohol.
4. Lav en kostdagbog og læg mærke til, om du har skjulte afhængigheder. De ting, som giver dig dårlig samvittighed, er værd at undgå.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.