af Peter Maxsø

Episode 9 handler om inspiration til at få 30% mere overskud på 30 dage. Der er tips og tricks om alt fra søvn og hvile til kost og motion. Desuden præsenteres Trivselsanalysen, som redskab til at definere og implementere aktiviteter, der kan gavne din fysiske, psykiske og sociale trivsel. Du kan, efter du har set episoden, også læse mere ved at klikke her og få mere information i blog-lægget: ‘30 procent mere overskud på 30 dage’.

Husk at du kan abonnere gratis på alle episoder af LedelsesTV. Du skal bare klikke på linket i øverste højre hjørne på forsiden af ledelsestv.dk, hvor der står: Abonnér på LedelsesTV.

Så kan du følge med, når jeg giver tips og tricks, viden og værktøjer, samt indsigt og inspiration.

God fornøjelse.

Peter

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

Episode nummer 3 er første del om Værdier. Som med processen i at dele Motivation i 2 episoder besluttede vi også at gøre optagelserne om Værdier til en mikro-føljeton. Så her første halvdel. Næste halvdel kommer i næste uge.

God fornøjelse.

Rigtig god St. Bededagsweekend.

Peter

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

Episode nummer 2 er anden del om Motivation. Da vi skulle klippe optagelserne besluttede vi at bide dem op i to episoder, så længden holder sig i omegnen af 10 minutter per styk. Håber du vil finde flere inspirerende pointer, og at du vil indtænke motivation i dit lederskab.

God fornøjelse.

Peter

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

Så er mit nye Web-TV show klar til at indtage computere verden over. Jeg håber, at en masse mennesker vil bidrage til at udvikle det mest inspirerende og seværdige show, der kan samle alle dem, der elsker ledelse.

Den første episode handler om motivation. Du kan se meget mere på www.ledelsestv.dk

Jeg håber, du vil nyde denne og kommende episoder.

Mit helt store ønske er at inspirere til bedre ledelse.

Jeg vil levere indsigt og inspiration, viden og værktøjer, samt tips og tricks til, hvordan du kan få mere af alt det gode integreret i dit lederskab.

Jeg håber, du vil bidrage med kommentarer, input og gode idéer, så LedelsesTV kan blive det mest givende og interessante Web TV show til glæde og gavn.

God førnøjelse.

Peter

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

Tid er for de fleste en knap ressource. Ikke blot som leder i kampen for at få hverdagen til at hænge sammen sådan helt personligt, men i lige så høj grad i arbejdet med at prioritere tiden hos de folk, som du har ansvaret for.

Som leder, skal du nemlig ikke blot holde styr og tage vare på din egen personlige tid, men i lige så høj grad på afdelingens, enhedens eller virksomhedens tid. Og hvordan gør man så det bedst?

Gid jeg dog havde svaret. Det forgyldte ene sande svar, som kunne indrammes og hænges op. For så kunne der virkeligt spindes guld, men nej, jeg har blot nogle små brudstykker, et smugkig under det tæppe, der dækker tidens mysterier, et smugkig der måske blot giver os en anelse af, hvad der er gemt. Ja, så skal der jo heller ikke koges mere suppe på den, jeg tror du er med. Dette er ikke det store svar til rammen på væggen, blot lidt gode råd og inspiration.

Tid og hvordan den opfattes har faktisk alt med forestilling at gøre. Ved du hvad du gør? Har du prøvet det før? Er du forberedt? Hvis ja, så er din forestilling om, hvad der vil og kan ske formentlig bedre end, hvis du er helt blank. Og med bedre mener jeg selvfølgelig mere præcis. En præcision, der gør dig hurtig, uden at du nødvendigvis skal jage eller anstrenge dig. En præcision, der skaber rummelighed i din tid.

Prøv så en gang at forestille dig din virksomhed, din organisation, din enhed eller afdeling og tænk en kort stund over, hvor god jeres forestilling egentlig er omkring det, I laver. Er jeres forestilling fælles eller individuel? Snakker I om den? Sætter I den på ord i skrift og tale? Hvad gør I for at arbejde med jeres forestilling, om end den kommer fra erfaring, forberedelse, analyse eller dialog? Spreder I den overhovedet rundt til alle?

Og det er måske netop her, at du som leder kommer ind. For kan du lede denne udvikling af jeres forestilling af den virkelighed, som I står overfor eller midt i? Kan du tage lederskab på vegne af den fælles forestilling, denne fælles evne til at ’se’ den og de mulige fremtider?

Bruge stilheden

En af vores store forhindringer er desværre netop tid. For at kunne skærpe din forestilling og forestillingen i dit team, skal der bruges tid. Det er ikke gratis, og det er heller ikke lineært i en grad hvor du blot kan proppe lidt forestillingsarbejde ind hist og her, og så går det nok.

Nej der skal investeres en god portion tid for at skabe en god forestillingsevne. Men den gode nyhed er, at det i sidste ende tjener sig tifold hjem. Og her snakker jeg ikke på tiårs basis men nærmere på uge og månedsbasis.

Nå, men jeg var ved at fortælle om, at arbejdet med at forbedre din eller andres forestilling ikke har det alt for godt, hvis det bliver klippet op i små portioner og spredt ud over dagen mellem alt det stress og jag, som hurtigt kan fylde hverdagen ud. Faktisk er ro og stilhed en af de vigtigste miljøparametre for at skabe god forestilling.

Stilhed kan dæmpe støjen i dit indre, skærpe sanserne og dermed bruges til at skabe klarhed og retning, som tager sit afsæt fra nuet, nærvær og overblik.

Du kan derfor med stor fordel bruge stilhed som rammesætning. Skab riter, der skaber stilhed, med plads til at lade tankerne finde ro og fantasien slå rod. Riter, der når de er bedst, skaber stilhed i starten, før arbejdet går i gang.

Personligt bruger jeg stilheden ved dagens start til ikke blot at skrive (lige nu sidder jeg i stilheden før min hustru og børnene står op og skriver), men bestemt også til at forestille mig dagen som starter. Hvad skal jeg nå i dag? Hvad er vigtigt? Hvad er realistisk? Hvad skal jeg huske og hvad skal jeg droppe?

I dag, mandag, er det så oven i købet ikke blot starten på dagen, men også starten på en ny uge, så stilheden i dag rummer også forestilling om min uge som helhed. Jeg ser på min kalender, og planlægger hvad jeg vil gøre og nå på hvilke dage, og holder det hele op imod hvad, der egentligt er vigtigt for mig og min virksomhed lige nu.

Du kan i samme grad bruge stilhed i det fælles rum. Brug det som et ritual, og brug det som start, som afsæt til det, der skal skabes og gøres.

Sidst skrev Peter om at holde bedre møder med talking stick. Noget der bestemt også handler om at skabe stilhed, stilhed til at lytte til hinanden, stilhed der skaber plads til det svage og stille, til detaljen.

Men prøv også i en uges tid, at starte jeres møder med 5 minutters stilhed, 5 minutter hvor folk kan checke ud fra det, de lige havde gang i, før de kom og checke ind i det, I nu er samlet for at gøre. Hvad er min rolle her på dette møde? Hvad bringer jeg med ind i netop dette fælles rum? Hvad ønsker jeg at få med tilbage? Hvad er vigtigt for mig og hvad, er vigtigt for gruppen som et hele?

Kort sagt, skab bedre tid gennem en mere præcis forestilling om den virkelighed, som I står i, og sæt rammerne for netop dette arbejde med stilhed.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

Når trykket stiger og travlheden melder sig, så kan det være svært at skabe tid og overskud til fortsat at lede. Ledelsen viger for kommanderen, dirigeren, kontrol og styring, som i sin natur tager kortere tid, bygger på utålmodighed og desværre også har tendens til at udhule tilliden til dig og dine medarbejderes evne til at lade sig lede af dig.

Ledelse kræver nemlig tid, opmærksomhed, nærvær og ikke mindst overskud. Og det er alt sammen noget, der meget nemt ryger af fløjten i den travle juletid. For jo, selvfølgelig ligger gavekøb, julefrokoster, juleklip, gæstebud og alt det med julemaden i den private sfære, men når din fritid fyldes op og forsvinder i alt det, og der samtidig er krise, årsafslutning, deadlines, årsplaner, juleferie og budgetter oven i alt det andet arbejde du har, så vrider du begge ender af karkluden godt og stramt.

Så hvordan får du plads til ledelse under sådanne forhold?

Mere tid?

Selvfølgelig kan du ikke trylle mere tid op af hatten, og hvis du kunne, så ville alle de små detaljer bare fylde mere, og al din nye ekstra tid, vil hurtigt blive fyldt op af flere vigtige ting.

Du vil hurtigt have præcis lige så travlt, og omend det er løsningen, som jeg oftest ser ledere gribe efter, så er det ikke en løsning der giver dig overskud eller sågar sætter ledelse tilbage på programmet.

For jo, du kan jo næsten trylle, eller i hvert fald kan du jo “stjæle” lidt af tiden fra dit privatliv. Sådan lige lægge en ekstra time her og der, arbejde til sent eller efter ungerne er lagt, stå tidligt op og møde på arbejde, før alle de andre, eller blot sætte dig derhjemme og knokle med stearinlys og te.

Men hvis du ikke samtidig får lavet et mentalt skift, får sluppet detaljerne, jagten på det gode og pæne resultat og din higen efter kontrol, at være oven på, at vinde, så vil du blive overmandet af travlheden, og du vil hverken producere pæne resultater, få styr på alle detaljerne eller holde dig ovenpå og i kontrol. Der er simpelthen for meget.

Lidt aikido

I aikidoen har vi en træningsform der hedder randori. Randori er en form for freestyle aikido, og det er en del af pensum til det sorte bælte at lave randori med flere modstandere. I denne form for randori bliver du altså angrebet af 3 eller flere personer på en gang, og det er ikke bare et angreb hver, men de bliver ved med at komme. Det er ikke en øvelse i flotte og korrekte teknikker, men mere en mental øvelse i at holde overskuddet, og blive ved med at lede. For så snart du taber rum og perspektiv, så mister du også din frihed og evne til at finde plads og vej.

Du kan se hvad jeg taler om på den lille video her:

Det er den følelse, som kan opleves i randori, som jeg ser hos den fortravlede leder. Så lad os tage et kig på lidt af læren fra aikidoen.

1. Perspektivet er alt

Først og fremmest må du for enhver pris holde det brede perspektiv. Det er det nemmeste i verden at tabe perspektivet, miste rummet og de andre angribere, for at give dig hen til personen lige foran dig. Men gør du det, så kan du ikke lede dig selv i forhold til alt det du står overfor, og du kan slet ikke lede de andre.

Derfor kan man sige at du nærmest bliver nødt til at gøre alt med venstre hånd, altså kun bruge en del af din opmærksomhed. Ikke alt kan lykkes under de forhold, men det er ikke det rette tidspunkt at få styr på det, der ikke dur. Du har jo lidt rigeligt om ørerne.

Så slip perfektionismen, slip hangen til at færdiggøre, slip det der driller og ikke virker, som du vil det, og slip så dit blik for problemer, og se i stedet efter de gode muligheder og løsninger.

Det gode perspektiv i denne sammenhæng handler om hele tiden at have føling med helheden, samtidig med at du lige netop giver den opgave, du har for hånden, nok opmærksomhed til at kunne gennemføre den, sådan lige godt nok.

2. Vis overskud, vær oven på

Det er nemt at få et lidt passivt forhold til at have og føle overskud, især når vi har travlt og måske føler os lidt presset. Men overskud der sådan lige kommer forbi og får lyst til sådan lige at dumpe en tur ned i din turban, er af den sjældne slags. Så tag allerede nu hul på en positiv spiral. Slip alle de perspektiver, der viser dig, at du mangler overskud, overblik og at føle dig ovenpå. Lad det ligge, det er ok. Og begynd så at kigge efter de små øer af overskud, små glimt af udsyn og orienter dig imod alt det, der bringer dig op ad. Alt det, der giver dig overblik, og følelsen af at være oven på tilbage.

Samtidig kan du supplere med en “fake it till you make it” tilgang. Vælg at vise og demonstrere overskud, tag det på som en frakke, vælg at se det, at have det, også selvom du ikke lige mærker det i dag.

Pointen er selvfølgelig ikke at leve et liv med falsk overskud, men at få overskuddet til at fange an igen, få det tilbage i dine hænder og dit liv, og derfra så ikke længere at behøve at tage det på som en kappe, men blot at tage vare på det, og sørge for at det følger dig i hverdagen. Også når det vælter ind med folk, opgaver, problemer og krav.

3. Accepter hvad der end kommer

Accept er det sidste vigtige skridt, som jeg vil skrive om i dag.

Jeg tror faktisk at manglen på at acceptere det der er og sker, er den største kilde til stress og underskud i dagens Danmark. Men læg endelig godt mærke til, at der er kæmpe forskel på at lade stå til, at give op og blot at acceptere.

At acceptere tingene som de er, at acceptere dig selv med alt det du elsker, og alt hvad du ikke holder så meget af, at acceptere alt hvad livet sender din vej. Ikke for at du skal blive passiv, lade stå til eller ligefrem lade dig trække med det, men blot at acceptere at det er den virkelighed, som du møder og står i.

Derfra kan du så begynde reelt at gøre noget ved det. Men springer du accepten over, så flygter du, forvrænger virkeligheden, lukker øjnene og mister faktisk grundlaget for at møde det, der er, og det der kommer på den mest konstruktive måde.

Jeg har fundet et lille videoklip der viser kraften i accept, og hvordan det kan bruges i aikido. Men tro nu ikke, at det kun er i de fysiske møder at accepten spiller godt ind. Det kan bestemt have lige så stor kraft i din hverdag, hvis du kan lære at mestre kræfterne i accept.

Håber at disse perspektiver kan inspirere dig, og at du kan bruge noget her fra til at komme oven på og lede med overskud, lys i øjnene og smil på læben.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

Dette er det andet indlæg om hvorfor vi blogger. Læs også om Peters indlæg “Hvorfor blogger jeg“.

For mig er blogging forbundet med passion, essens, flow og liv. Så hvorfor blogger jeg? Jeg er fristet til at vende spørgsmålet til hvorfor trækker jeg vejret? Hvorfor står jeg op om morgenen? Og hvorfor sagde jeg mit gode job op, for at blive selvstændig – hvorfor trådte og træder jeg ud i usikkerheden, ud i livet?

Jeg blogger fordi, der er noget jeg vil, noget der ligger dybt i mig, men også noget der er uklart, noget jeg blot kan ane skyggerne af og fornemme. Det handler om at skabe sammenhæng mellem det indre og det ydre, at bringe sig selv, mig selv og andre i spil. Det handler om ledelse, ikke kun som leder, men fra alle roller i livet. Det handler om fællesskabet og individet, det unikke og det, der er ens.

Jeg kan kun forvrænge dette drive, dette noget, som jeg har på hjerte, denne mission som ligger bag min blog, i forsøget på at gøre det mere konkret. For lige nu er det ikke mere konkret. Det er noget, der er større end mit bevidste jeg, større end det jeg pt. kan fatte og rumme med min logiske sans.

Så jeg blogger for at få det ud, frem i lyset, for at give det fodslag i verden, at give det liv og mulighed for at vokse, brede sig ud og sprede sig som gnisterne i en skovbrand, som bølger og ringe i vandet.

Jeg blogger for at udvikle, ikke blot mig selv og ikke blot min omverden, men mig selv og min omverden, som et samlet væsen.

Om du blogger eller ej, er leder eller medarbejder, så er spørgsmålet værd at vende. Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er passionen, gnisten der sendte dig på den vej, du går? Hvad får dig op af stolen, tænder lyset i dine øjne og sætter smilet tilbage på dine læber? Hvad er det, der gør det hele indsatsen værd?

Vi har hermed åbnet ballet. Her fra er det op til dig. Så kridt danseskoen, find dansekortet frem og træd ud på gulvet. Vi vil se dig danse, høre din stemme og lære om netop din mening, passion og gnist.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.