af Peter Maxsø

Har været oppe hos WebSee i dag for at klippe episode 2 færdig. Det er fortsættelsen af episode 1 om motivation. Så med andre ord: Mere om motivation. Vi har fundet en perfekt ‘blooper’. Episoden kommer i morgen tirsdag den 10/5-11. Indtil da er her en teaser:

Vi ses.

Peter

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

Dette er det andet indlæg om hvorfor vi blogger. Læs også om Peters indlæg “Hvorfor blogger jeg“.

For mig er blogging forbundet med passion, essens, flow og liv. Så hvorfor blogger jeg? Jeg er fristet til at vende spørgsmålet til hvorfor trækker jeg vejret? Hvorfor står jeg op om morgenen? Og hvorfor sagde jeg mit gode job op, for at blive selvstændig – hvorfor trådte og træder jeg ud i usikkerheden, ud i livet?

Jeg blogger fordi, der er noget jeg vil, noget der ligger dybt i mig, men også noget der er uklart, noget jeg blot kan ane skyggerne af og fornemme. Det handler om at skabe sammenhæng mellem det indre og det ydre, at bringe sig selv, mig selv og andre i spil. Det handler om ledelse, ikke kun som leder, men fra alle roller i livet. Det handler om fællesskabet og individet, det unikke og det, der er ens.

Jeg kan kun forvrænge dette drive, dette noget, som jeg har på hjerte, denne mission som ligger bag min blog, i forsøget på at gøre det mere konkret. For lige nu er det ikke mere konkret. Det er noget, der er større end mit bevidste jeg, større end det jeg pt. kan fatte og rumme med min logiske sans.

Så jeg blogger for at få det ud, frem i lyset, for at give det fodslag i verden, at give det liv og mulighed for at vokse, brede sig ud og sprede sig som gnisterne i en skovbrand, som bølger og ringe i vandet.

Jeg blogger for at udvikle, ikke blot mig selv og ikke blot min omverden, men mig selv og min omverden, som et samlet væsen.

Om du blogger eller ej, er leder eller medarbejder, så er spørgsmålet værd at vende. Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er passionen, gnisten der sendte dig på den vej, du går? Hvad får dig op af stolen, tænder lyset i dine øjne og sætter smilet tilbage på dine læber? Hvad er det, der gør det hele indsatsen værd?

Vi har hermed åbnet ballet. Her fra er det op til dig. Så kridt danseskoen, find dansekortet frem og træd ud på gulvet. Vi vil se dig danse, høre din stemme og lære om netop din mening, passion og gnist.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Peter Maxsø

Hvorfor gør du det du gør? Hvad er dit formål? Din drivkraft? Og hvis jeg skal tage min egen medicin, hvorfor blogger jeg så eksempelvis?

Jeg blogger fordi Nicolai, som også skriver her på bloggen, spurgte om jeg ville. Fordi ord forløser. Fordi jeg elsker opmærksomhed og rampelys. Fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg har lyst til at vække noget. Fordi jeg har lyst til at vække til eftertanke. Til refleksion over egen og andres praksis. Fordi gennem refleksion kan vi på egen hånd og sammen med andre danse med det essentielle spørgsmål: Hvad er det rigtige og det gode at gøre lige nu? En etisk, universel og tidløs overvejelse.

Jeg har lyst til at vække eller stimulere den refleksion, fordi gennem den kan vi navigere i forhold til et eksistensvilkår, der synes komplekst og kaotisk, og efterlader mange med en følelse af meningsløshed. At have tabt troen. Måske drejer det sig blot om at tro på at tro. Ikke på en bestemt religion, filosofi eller ideologi, men snarere at give plads til at tro på noget. Og gerne noget godt, hvis du spørger mig.

For meningsløshed martrer mange, og efterlader dem i et tomrum, hvor der i stedet bliver plads til spilletrang, spisetrang, arbejdstrang, og generel trang til at fylde tomrummet ud med støj, larm og meningsløse aktiviteter. Så meningsløshedens tomrum bliver fyldt ud med meningsløse aktiviteter. Selvforstærkende. Smittende som en virus, der bliver til en epidemi. Eller symptomer, der bliver til sygdom, der bliver til kronisk lidelse, fordi vi ikke er opmærksomme og bevidste om vores valg.

Refleksionen giver os muligheden for at blive opmærksomme og bevidste om vores valg. Den bevidsthed ønsker jeg at vække med min blogging. Et spejl, et klap, et bøh, et smil, en hånd på skulderen, et suk, et kærligt los bagi og et varmt kram. Alt andet end ligegyldighed og berøringsangst.

Måske er det også et vigtigt element. Jeg blogger, fordi jeg gerne vil gøre op med berøringsangsten. Fjerne frygten for, hvad andre synes. Skabe mulighed for fællesskab. Fjerne frygt og udleve drømme. Hvad mere kan man ønske sig? Kærlighed selvfølgelig!

Og det er også en grund til, at jeg blogger. Kærlighed i mange former. Blandt andet den, at jeg gerne vil passe på stammen. Min stamme. En stamme, der er ved at gå til i meningstab. Vakuum. Så jeg vil puste ord og sprog ind i vakuummet, så troen og meningen kan blomstre og nære drømme og liv. Derfor blogger jeg? Fordi jeg kan. Fordi jeg ikke kan lade være.

Så. Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er dit formål? Din drivkraft?

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

Velkommen til denne nye blog om ledelse, hvor du vil få inspiration, viden og indsigt, som kan hjælpe dig til at blive en endnu bedre leder. Derfor zoomer vi ind på ren ledelse og vil bevæge os i spændet fra det eftertænksomme og filosofiske til det operationelle og håndgribelige.

Du kan læse lidt mere om tankerne bag bloggen her: om bloggen.

I opstartsfasen (det næste ½ år) udgiver vi minimum en gang om ugen.

Teamet bag bloggen er: Mette Bram, Rasmus Bay, Peter Maxsø og Nicolai Elberling. Her i starten vil du primært se indlæg fra Peter og mig.

Hvis du har spørgsmål, ris, ros eller blot bemærkninger til bloggen, så må du endelig kommentere på de enkelte indlæg. Vi kigger jævnligt kommentarerne igennem, og vil svare på de mest relevante.

Du er selvfølgelig også velkommen til at svare på andres kommenterer, men dine svar er naturligvis for egen regning.

Velkommen til, jeg håber at du med tiden vil føle dig hjemme.

Kærlig hilsen

Nicolai

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.

af Nicolai Elberling

Tid er nok noget af det, som vi alle kan bruge mere af, og hvis vi ikke føler, at vi får nok fra hånden på arbejdet, er der ikke så meget andet at gøre end at ”stjæle” tid fra det, der ellers er fritid, familietid eller sågar sovetid.

Det er jo meget godt, så kan man nå 50-60 timers arbejde på en uge, i stedet for de normale 37 timer. Men er det, det hele værd?, og er der virkeligt ikke noget alternativ?

Efter min mening er det ikke det værd, og jeg mener ikke, at man bliver en bedre chef, bare fordi man knokler r…. ud af bukserne. Om ikke andet viser det blot, at du som leder ikke formår at prioritere din egen tid.

Begræns dig til bedre prioritering

Så hvis man ikke vælger at arbejde over, hvordan får man så mere tid?

Svaret ligger den anden vej. Begræns din tid, brug mindre tid i stedet for mere, og tving dig selv til at få mere ud af den tid du har.

Aftal fx med dig selv, at dit arbejde er færdigt efter 7,5 timer, og det betyder, at der stopper du med at arbejde. Sæt en alarm, lav regnskskab, hvad der end skal til, sørg for at du stopper.

Du kan betragte din tid (dine 37 timer) som et budget, du ikke kan overskride.

Det betyder at du skal prioritere din tid, og det arbejde som du bruger den på, ben hårdt.

Alt efter hvilken type leder du er, så har du formentligt en række medarbejdere. De har brug for noget af din tid, for ellers kan du jo ikke lede dem. Denne tid ”medarbejdertid”, eller ”tid til ledelse” som vi kan kalde den, skal behandles lidt anderledes, idet den helst ikke må blive booket helt.

Lav en plan og hold dig til den

Afsæt f.eks. 50% af din tid til ledelse, din vigtigste opgave. Det er 3 timer og 45 minutter. Sørg så for ikke at booke alt tiden væk, så sæt et loft på hvor meget du vil bruge på aftalte møde med dine medarbejdere. Lad os i dette eksempel sige 2 timer.

Det efterlader 1 timer og 45 minutter hvor du ikke skal lave andet end at være til rådighed, hjælpe dine medarbejdere, og lede!

De andre 3 timer og 45 minutter kan du så bruge til arbejde, møder, receptioner og hvad du ellers går og bruger tid på.

Jeg vil foreslå at du afsætter 1 timer fredag eftermiddag til at kigge ind i den kommende uge, og planlægge. Det betyder at du sætter dig ned, og laver en liste over alt det du skal nå i næste uge, og sørger for at afslå alt det, du ikke har tid til. Det kan godt betale sig at fordele opgaverne på de enkelte ugedage, dog uden at planen bliver for rigid.

En sådan plan betyder at du kan gå hjem og holde weekend med god samvittighed, og holde alle tanker omkring arbejde ude af hovedet… ok, måske ikke helt, men det hjælper.

Du kan så bruge det første kvarter hver morgen, på lige at løbe din plan igennem. Er der kommet nyt til, og er der noget der skal ud. Nåede jeg alt i går? Med andre ord, planen skal justeres, og du skal have overblik over dagens dont, altså hvad du skal bruge de 3½ timers til, som du har tilbage til arbejde.

Det er en god idet at bruge morgenen til ting som:

• få overblik over dagen og resten af ugen
• tilrette din plan
• gennemgå aftaler og invitationer med hård hånd
• læse post og mail

Afsæt tid til det hele, men sæt en grænse! Brug ex.:

• 15 min. på at få overblik, og tilrettet din plan
• 30 min. på at læse post og svare på mails
• 15 min. på at ordne din kalender og evt. invitationer

Hold dig til din tidsplan. Du har kun 2 timer og 45 minutter tilbage til dit arbejde.

Få en rytme i arbejdsdagen

Jeg anbefaler at du får dig en rytme i din dag. Start evt. med at lave et skema til dig selv for din arbejdsdag, ex.:

Hold dig til din plan og dit skema, ikke for at være rigid, men hvis du klantre tiden væk, så er der noget andet du ikke når.

Når noget så kommer op, som er vigtigt, så kig i din ugeplan, ryk rundt, lav plads, og aflys det, du så ikke kan nå. Hvis det er vigtigt og skal håndteres nu, så tag dig af det, og lav ændringer til din ugeplan senere.

Men vigtigst af alt, lær at sige nej, og ”det kan jeg ikke nå”. Afvis, afslå og aflys. Det er altid lidt nemmere når du har overblik over din tid, og ved hvad konsekvensen af at sige ”ja” er.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.