af Rasmus Bay

Tidens mantra er ’Commitment’.

Ledelser og organisationer kalder på veje til at rekruttere, fastholde og skabe engagerede medarbejdere. Selv som individer er vi i den grad drevet mod dét, der ’tænder’ os. I engagementet eksisterer indre motivation og tilhørsforhold side om side med de kreative og innovative kræfter, som vi selv og virksomheder leder efter med lys og lygte.

Engagement er imidlertid først til stede, når vi som individer føler os som del af de begivenheder, arbejdslivets opgaver udgør. Det er, når vi er og tager del, som medfortolkende, i organisationens udfordringer og løsninger, at vi kan eje og integrere os selv som enkeltindivider i dem.

Det personlige ansvar, som engagementet medfører, opstår når den enkelte er medejer af arbejds- og hverdagssituationerne. Altafgørende er den enkeltes mulighed for og evne til at give begivenhederne sit personlige præg. Hermed bliver virkelighedens begivenheder noget værd for den enkelte, og denne værdi knytter samtidig os som individer med begivenhederne, således at virkeligheden gør den enkelte værdifuld. Man taler om at han eller hun ’integreres’. Der skabes personlig integritet.

Udfordringen – og vejen til ’committede’ medarbejdere – ligger i ledelsers og organisationers evne til at give plads til den åbenhed i arbejdslivet, som personligt ejerskab og integritet hviler på. Og belønningen bliver herefter personlige og sociale værdier i levende og humane organisationer.

Husk at deltage i dialogen på bloggen ved at skrive kommentarer, ros, ris og spørgsmål til indlægget.